Tearaway

Media Molecule leverede en af de største overraskelser på sidste års Gamescom-messe med Tearaway: en PS Vita-eksklusiv titel som, hold da op, ikke er en efterfølger, remake eller nedbarberet portering af en allerede eksisterende spilserie. Tearaway ser både anderledes ud og føles anderledes at spille.

Har du set traileren fra Gamescom, ved du allerede at spilverdenen og figurerne i Tearaway alle er lavet af papir. Hvert et træ, græsstrå og vandløb, ja, alt. Udviklerne har lagt en masse tid i at give alle animationerne i spillet en antydning af stop-motion. Det vil sige, at man ikke vil have at hovedpersonen og figurerne omkring ham ikke skal bevæge sig som klassiske 3D-figurer, men nærmere som figurerne i A Nightmare Before Christmas eller Wallace & Gromit.

Du spiller som budbringeren Iota, hvis hoved består af et brev med frimærke. Man kan også spille som den kvindelige budbringer Atoi (hvis navn omtrent betyder "til dig" på fransk, og samtidigt er Iota baglæns. Ja, så dybe er vi i spilbranchen). Uden at forvente sig en alt for indviklet historie, drejer handlingen sig om at Iota eller Atoi skal levere en meddelelse til spilleren.

Hvad meddelelsen er må tiden vise, men Media Molecule siger, at det drejer sig om et unikt budskab netop til dig. Ja, dig. Lige præcis dig. For at levere meddelelsen skal Iota finde vej gennem en spøjs, charmerende verden fuld af puzzles, udfordringer og figurer, der har brug for din hjælp.

Grundlæggende er det et ganske klassisk adventure-spil, men her er også godt med innovative styringsløsninger. Media Molecule beskriver spillet som en slags "buddy movie". Dels har vi Iota, men vi har også spilleren selv, der kan interagere med spilverdenen på flere forskellige måder. I traileren så vi eksempler på hvordan spilleren kan trykke på Vitaens bagside, og dermed trænge gennem jorden i spillet med sine fingerspidser.

Under vores prøvespilning fik vi chancen for at løse nogle mere enkle puzzles med denne (visuelt let surrealistiske) funktion. Blandt andet holdt vi en løftestang nede for at folde en bro ud til Iota, hvorefter vi kunne styre ham over på den anden side. Ved et andet tilfælde brugte vi fingrene som våben mod nogle grimme klyklopfigurer. Der var ikke tale om nogen jævn kamp. Kykloperne flygtede over alle bjerge, da vores pølsefingre arbejdede sig frem på skærmen som stjålne DSB-tog.

Når vi trykker fingrene op lige under en af papirfigurerne, kastes han hjælpeløst mod indersiden af skærmen. Muligheden for at trænge ind i spillet med fingrene virker dog kun udvalgte steder i spillet, så det kommer ikke på tale at rive hele spilverdenen fra hinanden. For dem, der elsker at skræddersy deres figurer, er der mulighed for at ændre i udseendet på de fingre, der dukker op i spillet.

Udover muligheden for at løse puzzles og sprede kaos med fingrene, udnyttes Vitaen også på andre måder. Pust, og du laver en mindre storm i spillet. Tilt-funktionen kan udnyttes til at tage billeder med Iotas kamera eller tilte hele spilverdenen, Trommer du på Vitaens bagside, når Iota står på et trommeskin, og han letter fra jorden. Tilføj muligheden for at fotografere motiver i virkeligheden med Vitaens kamera, for dernæst at lægge dem direkte ind i spillet, og vi har en titel, der river flere barrierer mellem spil og virkelighed ned.

Selv er Iota ikke en typisk spilhelt, og kan hverken cirkelsparke skurkene i fjæset eller lave rav i den med automatvåben. Det betyder, at det er op til spilleren at beskytte ham, enten ved at benytte Vitaens forskellige touch-funktioner eller ved ganske enkelt at lokke fjenderne i fælder.

Game designer David Smith fortæller, at Iota i starten af eventyret vil være bange for dig. Han ved ikke hvem du er. For ham er du en sort gud-agtig tilstedeværelse, der kan påvirke hans verden på de mest mærkværdige måder, men efterhånden som eventyret skrider frem, vokser tilliden efterhånden, hvilket åbner for nye kombinationer af forskellige evner, og endda et mere intimt sammenspil mellem dig som spiller og Iota.

Tearaway kommer til at bestå af en mængde forskellige baner, alle med deres egne unikke særpræg. Lead desinger Rex Crowle beskriver spilverdenen som relativt åben, men med mere lineære områder som kræver mere fokuseret spil. I skabelsen af Tearaway har man hentet inspiration fra forskellige folkeeventyr og sagn.

Banen, vi spiller, er en del af Sogport: en lille, farlig ø, der ligger i et hav af lim. Sogport befolkes blandt andet af havmænd og andre mærkelige fiskevæsner, alle sammen designede og foldet i papir. Iotas nemesis er den perleslugende, aggressive Wendigo - et udyr fra havet, der utrætteligt jagter efter Iota.

Her er der ikke mulighed for at tæske nogle Wendigoer med guddommelige fingre, og i stedet handler det om at fange dem i fælder ved lokke dem med perler. Ikke så udfordrende i sig selv, men spillet har en del kameraproblemer, der resulterer i nogle unødvendige genstarter.

Overordnet var der ingen øjeblikke i vores testrunde, som virkelig krævede omtanke. I stedet blev der mest budt på basale ting som introducerede forskellige måder at anvende Vitaen på. Forhåbentlig kommer de store udfordringer senere i spillet, og ud fra den håndfuld puzzles vi fik at se, føles det som om Media Molecule har rigeligt med ideer til at skabe hovedbrud hos os, og ikke lader touch-styringen blive en ren gimmick.

David Smith synes ikke, at det er begrænsende at arbejde med en bærbar enhed som Vita. Tværtimod er det snarere befriende, takket være dens muligheder for at integrere spilleren, både gennem traditionel styring og touch-funktioner. Og det kan mærkes, at man har haft det sjovt under udviklingen. Spillet sprudler af ideer, og så længe man får bugt med kameraet og skruer lidt op for udfordringen, er der reelt intet, der taler imod Tearaway.

Det føles som en unik titel. Noget som stikker ud. Og definitivt som et tiltrængt, vitaliserende tilskud til Vitaens spilkatalog. Der melder sig dog en vis bekymring, når vi spørger os selv hvilken målgruppe, spillet egentlig sigter efter. Det er farvegladt og indbydende, og forhåbentlig skræmmer det børnevenlige ydre ikke alt for mange væk, for her er potentiale til et rigtig godt adventure-spil.