Killzone: Mercenary

Selvom det er Guerilla Cambridge, tidligere kendt som SCE Cambridge, der står for udviklingen af Killzone: Mercenary, er det Guerillas kontorer i Amsterdam, der lægger hus til vores prøvetur med spillet. Under præsentationen er Guerilla-folkene hurtige til at påpege hvor tæt de arbejder sammen med studiet i Cambridge, og at de fleste af de folk, der arbejder på spillet, har været lige så involverede i de forrige afsnit.

Derefter pointerer man, at Killzone: Mercenary ikke bare er en simpel spin-off eller anden alment uinspireret halvfabrikat. "Vores mål er at lave en rigtig, fuldbyrdet Killzone-oplevelse, og uanset hvad alle andre laver på platformen, har vi haft en meget klar opfattelse af hvad vi ville opnå allerede fra dag ét", siger Piers Jackson, game director på spillet.

Kigger man på udbuddet af FPS-spil på Vitaen, er konkurrencen ikke ligefrem skarp. Resistance: Burning Skies var i bedste fald middelmådigt, og Call of Duty: Black Ops Declassified var omtrent lige så sjovt som at sortere inkassobreve. Med Killzone: Mercenary vil Guerilla Cambridge hæve standarden for hvordan førstepersonsskydere skal virke på en håndholdt enhed.

Under vores prøvespilning føles det også som udviklerne er nået et godt stykke hen mod en fuldbyrdet Killzone-oplevelse. Guerilla har slidt i næsten et år med at tilpasse og optimere grafikmotoren fra Killzone 3 til Vita, og man føler sig straks hjemme i de gråbrune, industrielle miljøer. Våbenmodellerne er detaljerede. Lyseffekterne er rigtig flotte. Helghast-soldaterne råber "Die, merc!" og skudsalverne runger mellem væggene. Har du spillet Killzone til PlayStation 3, vil det hele straks føles velkendt, på trods af tabet af et par skulderknapper.

Killzone: Mercenary udspiller sig parallelt med de tidligere afsnit af serien. Vi vender blandt andet tilbage til Vekta fra det første spil, og deltager i hemmelige operationer lige inden invasionen af Helghan i Killzone 2. Den nye hovedperson hedder Arran Danner, en tidligere militærmand med de obligatoriske skægstubbe og underarmstatoveringer, der ikke tror på trivielle ting som frihed eller et bedre samfund.

Danner er, som titlen antyder, lejesoldat. Han er kun interesseret i penge, og føler ikke nogen synderlig loyalitet mod nogen. Så længe pengene ryger ind på kontoen, spiller det ingen rolle om det er ISA eller Helghast, der står for transaktionerne. Det betyder, at vi i løbet spillets 6-8 timer lange kampagne ikke bare skal skyde Helghast-soldater, men også retter geværmundingen mod ISA-klientellet.

Handlingen kredser om, at Danner får til opgave at evakuere Vektas ambassadør og hans familie fra Helghan, midt under krigen der skildres i Killzone 2 og 3. Opgaven går dog ikke som planlagt, og Danner drages ind i en magtkamp mellem ISA og Helghast, hvor ambassadørens søn, Justus Harkin, lader til at spille en nøglerolle. Hvordan det udvikler sig, må tiden vise.

I starten af en af de baner, vi tester, er Justus i nærheden og gemmer sig i en ventilationsskakt. Piers Jackson siger at drengen har en afgørende rolle i spillet, og vil på visse tidspunkter hjælpe Danner på forskellige måder. Er det mon for vovet at gætte på, at Danner indser der er andet i livet end penge og ussel mammon, og får et par moralske lektioner undervejs?

Udover singleplayer-kampagnen indeholder Killzone: Mercenary også tre forskellige multiplayer-spiltyper, og noget Guerilla kalder Contract Mode. Multiplayer er omtrent som man kunne forvente. Du kan vælge at spille deathmatch, team deathmatch eller warzone. Sidstnævnte er en spiltype, hvor du skal klare forskellige delmål. Contract Mode låser man op for, efter hver gennemført kapitel i singleplayer-kampagnen. Her får du mulighed for at genspille banen med specifikke udfordringer, som for eksempel at snige dig gennem den, eller at springe visse ting i luften undervejs.

En af de største nyheder finder vi i valutasystemet. I både kampagnen og i multiplayer-delen kan du tjene penge, som siden kan investeres i ny udrustning og nye våben. Piers Jackson fortæller, at det er op til spilleren at bestemme sin spillestil. Vil du snige dig frem? Så køb en lyddæmpet pistol. Foretrækker du klassisk skralderbang? Så invester i et tungere maskingevær. For visse af udfordringerne i Contract Mode kræves der også en bestemt spillestil.

Det bliver dog ikke til meget snigeri i løbet af vores tid med spillet. Stort set hver en konfrontation ender med en skudveksling, alternativt en nærkamp, hvor Vitaens touchflade kommer i brug. Ved at trække fingre henover skærmen, nedlægger man sine fjender med brutale knivhug. Andre Vita-muligheder er også i spil - for eksempel udnyttes tilt-funktionen til at aktivere bomber, og et tryk på bagsiden zoomer sniper-riflen ind.

Efter at have pløjet gennem en af spillets ni baner, testet en anden og pløkket kollegaer i ansigtet i nogle multiplayer-kampe, føles Killzone: Mercenary som ganske habilt håndværk. Her er ikke noget, man ikke har set før, men Guerilla Cambridge lader heller ikke til at satse mange penge på en nyskabende oplevelse, og fokuserer i stedet på at gøre spillet så ligeværdigt med Killzone 2 og 3 som muligt.

Billedopdateringen kan ikke altid følge med i svingene, men der er stadig en rum tid inden premieren i september. Desværre kunne vi ikke afgøre, om man virkelig kan spille gennem hele eventyret som en lydløs ninja. Alt for ofte blev Danner opdaget af enten et kamera eller en Helghast-soldat i udkanten af skærmen.

Vores største bekymring i øjeblikket går på, hvor godt spillet bliver tilpasset til det bærbare format. Hvem har egentlig tålmodighed til at snige sig frem, eller formår at vinde en svedig multiplayer-kamp på fem minutter, når man sidder klemt i bussen med en skoleklasse tiårige på udflugt, der nyser bussemænd i ens ansigt?

Guerilla Games har ganske vist tilføjet lidt touch-funktioner hist og her, men i øvrigt føles det som et spil, der lige så godt kunne være udviklet til PlayStation 3, og formodentlig ville have været lidt bedre på det format. Men Vita-ejende Killzone-fans kan roligt se frem til det.