LIVE
HQ
logo hd live | Pepper Grinder
See in hd icon

Chat

X
      😁 😂 😃 😄 😅 😆 😇 😈 😉 😊 😋 😌 😍 😏 😐 😑 😒 😓 😔 😕 😖 😗 😘 😙 😚 😛 😜 😝 😞 😟 😠 😡 😢 😣 😤 😥 😦 😧 😨 😩 😪 😫 😬 😭 😮 😯 😰 😱 😲 😳 😴 😵 😶 😷 😸 😹 😺 😻 😼 😽 😾 😿 🙀 🙁 🙂 🙃 🙄
      Dansk
      Gamereactor
      previews
      Guild Wars 2

      Guild Wars 2 - The Lost Shores

      Denne weekend lander der er en større opdatering til Guild Wars 2, markeret med engangs-eventet The Lost Shores. Vi har taget et smugkig.

      Abonner på vores nyhedsbrev her!

      * Påkrævet felt
      HQ

      Hvad kan vi egentlig vente os af The Lost Shores? Opdateringen har tre dele: en unik engangs-event introducerer et nyt område i The Sea of Sorrows, en ny bane bliver lagt til sPvP-rotationen, og et niende dungeon ser dagens lys. Eventet, der starter i morgen klokken 21 dansk tid, er showets stjerne, men rampelyset bliver til dels stjålet af det nye dungeon Fractals of the Mists.

      The Lost Shores er en idyllisk ø i The Sea of Sorrows som bliver opdaget af handelsorganisationen The Consortium, og som forretningsfolk har for vane, forsøger de at tjene penge på øen. Dog ved de ikke, at øens beboere, en dybhavsrace kaldet karka, følger efter dem tilbage til Lion's Arch, og du må hjælpe med at forsvare byen mod denne nye trussel og tage kontrol over The Lost Shores.

      Guild Wars 2

      Opdateringen er spændende af flere grunde. For det første er det en engangsbegivenhed, hvilket betyder at dine handlinger som spiller har reelle, permanente virkninger. Jeg har for eksempel bemærket, at når vi slås mod karkaerne på The Lost Shores, kommer de ikke tilbage som andre fjender gør. Jeg kunne se tilbage på stranden og føle at vi faktisk havde udrettet noget. Desuden har ArenaNet eksperimenteret med hvordan skaden, du gør på fjenderne, vises visuelt. Når du slås mod en karka, vil du se mere og mere af hans skjold falde af, en funktionalitet der er ganske unik for genren. Interessant udvikling, både med tanke på teknologi og design.

      Dette er en annonce:

      Interessant, siger jeg, men er det sjovt? Ja, men alligevel tror jeg det mest passende adjektiv at bruge om The Lost Shores er tilfredsstillende. Endelig betyder vores handlinger virkelig noget, og vi bidrager til en permanent ændring i spilverdenen.

      Guild Wars 2

      Den nye sPvP-bane, der bygger på kodan-racens lidet omtalte kultur, reflekterer også ArenaNets ønske om at tænke nyt. Det adskiller sig nemlig fra de andre baner i kraft af at det har en langt større vertikal fokus. Dette ændrer drastisk hvilke taktikker som er effektive - traits der ændrer effekten af faldeskade får pludselig en nytteværdi, for eksempel. Jeg kritiserede også antallet af baner som spillet blev lanceret med, så jeg siger ikke nej tak til nyt.

      Guild Wars 2
      Dette er en annonce:

      Jeg nævnte indledningsvis at Fractals of the Mist, den nye dungoen, til dels fjerner opmærksomheden fra weekend-eventet. Da ArenaNet først annoncerede en niende dungeon, nævnte de nemlig ikke hvor stor en rolle, det vil spille.

      Opskriften fra de andre dungeons er droppet. Du spiller serier af tre (ud af et samlet antal på ni) udfordringer, som vælges tilfældigt fra gang til gang, og for hvert tredje af dem øges sværhedsgraden. Selvom du over tid vil spille de samme udfordringer, vil du møde flere og stærkere fjender med forskellige egenskaber. En fjende, som i starten kun skader dig, vil senere kunne vælte dig af den platform, du står på. Der er i alt 80 sværhedsgrader at arbejde sig igennem. Tanken er altså, at dette skal være et langsigtet mål for de hårdeste af de hårdhudede.

      Guild Wars 2

      Historien bag hænger sammen med The Consortiums interesser i The Lost Shores. Under angrebet på Lion's Arch bliver en asura-portal til øen skadet, og dem der træder ind i den havner i The Mist. I The Mist, som eksisterer uafhængigt af tid og rum, møder du Dessa. Hun har fundet udsnit af forskellige steder og tidspunkter i Tyrias historie, men har brug for din hjælp til at stabilisere dem. Hver udfordring, du gennemspiller, foregår altså forskellige steder og tidsperioder, hvilket vækker både nostalgi og giver større variation.

      Før eller siden bliver Fractals of the Mist nok ensformigt, men et stadigt voksende problem har været, at folk ikke har noget at give sig til i spillet. Det er umuligt at gøre alt indholdet lige friskt og spændende for dem, der spiller mest af alle, så jeg tror at de har fundet et godt og langsigtet mål, der kan mætte dem, der er løbet tør for ting at lave i lang tid endnu.

      Guild Wars 2

      Opdateringen som helhed giver altså grund til yderligere optimisme. ArenaNet har været i stand til at udvikle nyt indhold på trods af finansieringsmodellen, og de tager spillet i nye og interessante retninger. Vigtigst af alt er måske, at de har øjet spillets holdbarhed ved at tilføje langsigtede mål.

      Relaterede tekster

      Guild Wars 2Score

      Guild Wars 2

      ANMELDELSE. Skrevet af Jostein Holmgren - GR NO

      Her er Guild Wars 2-dommen! Efter uger i betaen og flere dage med det endelig produkt, er Jostein parat med anmeldelsen.

      1
      Se Guild Wars 2: Path of Fire i aktion

      Se Guild Wars 2: Path of Fire i aktion

      NYHED. Skrevet af Anders Baad Mai

      ArenaNet har netop udgivet en gameplay-trailer for den kommende udvidelse til Guild Wars 2 kaldet Path of Fire. I denne udvidelse vil du blandt andet skulle tage ud i...



      Indlæser mere indhold