Dansk
Gamereactor
previews
Call of Duty: Black Ops 2

Call of Duty: Black Ops 2

Treyarch bliver ved med at skubbe til rammerne for hvad vi forventer af Call of Duty-serien, og det fik vi rigeligt med eksempler på, da de viste spillet for os.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

"Jeg har været fanget her hele dagen".

Vi taler med Jay Puryear, og Treyarchs director of brad development mener det han siger. "Jeg har ikke set dagslyset. Jeg ved ikke hvad der gemmer sig derude".

"Derude" er Madrid, der er det seneste stop på mastodonten Black Ops 2's seneste presseturne rundt i Europa. Og således går det meste af Jays tid med at holde præsentationer af spillet. Lige nu er han ved at gøre sig klar til den næste. Det er hans fjerde i dag.

Altså må sightseeingen vente, for der er rigeligt at nå igennem. Spillets multiplayer, solokampagne og de første nyheder om zombie-delen er grunden til at han ikke har været ude og nyde den spanske duft, da de alle skal dækkes i hver session.

Dette er en annonce:
Call of Duty: Black Ops 2

Kampagnen

Som en direkte fortsættelse af begivenhederne i Call of Duty: Black Ops deler spillet sin solokampagne over to tidsperioder. En tredjedel af spillet foregår i 80'erne, mens resten springer frem til den nære fremtid i 2025.

Eftersom plottet i forgængeren blev rost af både presse og spillere, er det næppe nogen overraskelse at historien i denne udgivelse får endnu mere opmærksomhed og omsorg. Manuskriptforfatter David S. Goyer (Batman Begins) fokuserer på at udvikle skurken Raul Menendez, for at skabe empati med figuren og vise os, hvordan han er blevet et monster.

Dette er en annonce:

Men "nær"-delen af spillets nære fremtid gør, at det militære isenkram er nødt til at være lige så troværdigt som historien. Treyarch insisterer på, at de sigter efter en "plausibel virkelighed", og har derfor taget P.W. Singer, forfatteren til Wired for War, med på råd.

Intentionen er at gætte hvor langt teknologien udvikler sig i de næste 30 år, og afgøre hvad der giver mening at trække på i forhold til design af spillets våben og køretøjer. Nogle af dem får vi at se og prøve i multiplayer, mens præsentationen sætter spot på nogle nye gadgets, der bruges i en af kampagnens missioner.

Call of Duty: Black Ops 2

Banen vi ser kaldes Celerium, og foregår i kampagnens 2025-del.

I denne krigshærgede fremtid kan en gruppe soldater nærme sig en fjendtlig base på måder, der er langt mere diskrete og nærmest utænkelige i forhold til nutidens muligheder. Særlige handsker lader dem klatre op ad klippesider, og på toppen ifører de sig wingsuits og svæver i al stilhed under radaren. Du styrer selv din kurs mod det fjendtlige territorie, men den perfekte landing er dog scriptet.

Call of Duty: Black Ops 2

Nede på jorden fortsætter brugen af ny teknologi. Vi ser et camouflage-system, der minder meget om Predator, og hacking-værktøjer der lader dig trænge ind i våbensystemerne på en kamphelikopter, der holder parkeret i nærheden. Og det er værd at gøre, da dens maskinkanon og indbyggede varmesyn kan rydde hele gården.

Et andet våben, der triumferer da vi senere spiller multiplayer, affyrer en regn af selvklæbende små miner, der er perfekte til at lave døre om til fælder. Vi ser også indslag fra et mere traditionelt arsenal, med et lille futuristisk twist.

Multiplayer

Vi får et overblik over de nye tiltag i Call of Duty's multiplayer. Når du skal bygge din klasse, udvælger du ti favoritter fra spillets udvalg af våben, attachments, perks, granater og wildcards (sidstnævnte kan for eksempel give mulighed for at bære to primære våben i stedet for et) - det såkaldte Pick Ten-system. Medaljer og XP uddeles for at lave fede ting. Studiet nævner også om de nye værktøjer med fokus på eSport, såsom replays og mulighed for at videostreame kampe med kommentator.

De nye spiltyper er delt ind i forskellige grupper, med navnene Core, Party, Combat Training og Custom.

Call of Duty: Black Ops 2

Core: Team Deathmatch, Robin, Demolition, Kill confirmed, Hardpoint, Headquarters, Capture the flag, Search and Destroy. Deathmatch, Kill Confirmed og Hardpoint kan alle spilles med mere end to hold (3v3v3, for eksempel).

Party: Gun Game, One in the Chamber, Sharpshooter, Sticks and Stones.

Call of Duty: Black Ops 2

Combat Training: Er du Call of Duty-begynder, er det måske her, du skal starte. Ved hjælp af bots og andre hjælpemidler introduceres du gradvist til det hektiske tempo, seriens multiplayer er kendt for.

Du kan spille Bootcamp fra level 1-10, hvor tre nybegyndere og tre bots kæmper mod et hold, der ligeledes består af tre nybegyndere og tre bots.

Efter du har rundet level 10 kan du forsøge dig med Objective, hvor du prøver kræfter med CTF, Domination og Hardpoint, med en holdfordeling ligesom i bootcamp. Derfra åbnes der for Bot Stomp, hvor seks mennskelige spillere er oppe mod et hold af bots.

Call of Duty: Black Ops 2

Custom: Sidst men ikke mindst kan du her pille og justere på alle spillets regler. Begræns udvalget af våben og udstyr, lave om på rammerne for Pick Ten-systemet (fra så lidt som tre valg og op til 17), og mere til.

Dertil kommer over tusind challenges, der denne gang er den eneste måde at låse op for nye kosmetiske modifikationer til din figur (såsom custom crosshairs) og det moderniserede Playercard, der byder på langt flere muligheder end før.

Theatre Mode indkorporerer Black Ops 2's nye sociale features med funktioner som bogmærker, metadata og stemmer. Spiller du en god kamp, kan du bogmærke den, så du senere let kan finde den og redigere et replay sammen. Systemet kan endda selv lave et klip med højdepunkter og dine bedste frags, som du så kan arbejde videre fra.

Call of Duty: Black Ops 2

De inkarnerede spillere vil blive glade for at høre, at Prestige ikke længere nulstiller våben-unlocks og des lige. Men hvis du vil, kan du refundere alle dine unlock tokens når du prestiger, så du kan købe adgang til nye våben, attachments, perks og så videre, i stedet for dem du havde før. Når du op på Master Prestige (efter at have prestiget ti gange), låses der op for alt.

Zombies

HQ

Ganske som hovedkampagnen fortsætter det nye Zombies historien fra det første spil.

Her vil være flere figurer og zombier, nye våben og nye måder at sende horderne tilbage i graven (kan du huske bussen fra traileren?).

Der er tre zombieficerede spiltyper på bedding denne gang. Transit byder på historie og plot, hvor fire spillere arbejder sammen i omgivelser infesteret af udøde. Survival Mode er den klassiske Zombies-spiltype fra tidligere Treyarch-spil, mens man i Grief spiller i to hold mod hinanden og zombierne, hvor den sidste overlevende tager sejren.

Dertil kommer, at Treyarch på den tekniske side har flyttet Zombies over i det samme program, der står for den almindelige multiplayer-del, hvilket skulle gøre online-oplevelsen meget bedre.

Det føles alt sammen som toppen af isbjerget. Med moderniseret multiplayer og helt nye tiltag i kampagnen er der lagt op til, at dette bliver det største Call of Duty hidtil.

Vores endelige dom kommer om en måneds tid. Vi kan næsten ikke vente.

GRTV-interview med Treyarch
Jay Puryear fra Treyarch taler med Rasmus om den nye og forbedrede zombie-del og meget andet.

HQ

Relaterede tekster

4
Dobbelt XP i Black Ops II denne uge

Dobbelt XP i Black Ops II denne uge

NYHED. Skrevet af Rasmus Lund-Hansen

Treyarch har gode nyheder til alle, der kan lide at spille Call of Duty: Black Ops II online. Fra i dag klokken 18 får alle dobbelt XP i spillet, og den bonus vil være...



Indlæser mere indhold