Epic Mickey 2: The Power of Two

Sammenhold gør stærk. Det er ikke kun en evig sandhed, men også den officielle danske undertitel for Epic Mickey 2: The Power of Two, et spil hvor lokaliseringsarbejdet har været mere ambitiøst end noget andet, jeg har set længe. Da jeg får en Dual Shock i hånden for at teste spillet hos Disneys svenske kontor, vælger jeg dog originalsproget, inden jeg kaster mig ind i Cartoon Wasteland igen.

Efter en tutorialbane vi allerede har set tidligere, kommer Mickeys makker Oswald ind i billedet, og jeg prøver en omgang co-op sammen med en anden journalist. Vi ser nogle flotte mellemsekvenser hvor Mad Doctor synger om sine gode hensigter, hvorefter skærmen deler sig. Jeg spiller som Mickey og har således magt over farve og fortynder, mens min medspiller styrer Oswalds magiske fjernbetjening.

Vi vandrer rundt langs Mean Street, hub-verdenen i Epic Mickey 2, hvor bifigurer vandrer rundt og uddeler opgaver. Efter at have besøgt arkadehallen og købt helende is samt et kamera i byens butikker, får vi en første, enkel opgave: vi bliver bedt om at fikse nogle projektorer, der er spredt rundt i byen. En hurtigt tur rundt på hustagene (og hensynsløs sprøjten med malingfjerneren) senere er opgaven løst, hvilket låser op for vores videre færd.

Der bliver regelmæssigt stillet krav om samarbejde. I et underjordisk område skal Mickey tage fat i Oswalds fødder og foretage et svævehop henover en kløft, hvorfra der kommer kommer vindstød som hjælper os på vej. På den anden side venter en fjende som kun kan besejres med et el-angreb fra Oswald og et velplaceret stænk farve eller fortynder fra Mickey. Ligesom sidst kan man vælge en destruktiv eller kreativ vej, og i dette tilfælde gør farve fjenden til en allieret, der kæmper mod andre skurke, mens fortynder ædelægger den pågældende skurk.

2D-banerne vender tilbage i Epic Mickey 2: The Power of Two, og de byder på god variation og nostalgi i de tilfælde hvor vi spiller "inden i" gamle sort/hvide Disney-klassikere. Her er skærmen delt horisontalt, og det fungerer godt, men jeg undrer mig alligevel over at man ikke har valgt en en New Super Mario Bros-lignende løsning med en og samme skærm. I en af disse 2D-baner ruller vi en stor metalkugle gennem banen, hvolket åbner for døre og letter vores vej på forskellige måder. Vi hopper på trampoliner, studser i et enormt flipperspil og leder efter gemte skattekister med ekstra indhold.

Udover magisk maling og fjernbetjeninger har Disney-duoen en række "skitser" til rådighed. Ganske som i forgængeren kan man for eksempel stoppe tiden for at hoppe forbi roterende knivblade uden at blive gjort til musepure. En anden af disse kræfter, Fairy Sketch, lader os få fjender og genstande til at svæve, hvilket bliver nødvendigt på en bane hvor robot-Fedtmule beordrer os at finde tre pumper spredt rundt på en bane.

Sessionen afsluttes med en bosskamp, hvor vi står over for en gigantisk mekanisk drage med dårligt humør og mosetrængende næver. Jeg og Oswald løber rundt om bossen og forsøger at undgå dens ildangreb, samtidigt med at jeg febrilsk forsøger at genskabe de dele af gulvet, som dragen løbende tilintetgør, med min pensel. Det kræver penselarbejde at besejre dragen (hvilket gør den sød og dermed besejret), og senere skal Oswalds fjernbetjening i brug for at aktivere noget elektrisk udrustning.

Jeg, som relativt fuldvoksen og garvet spiller, kan lide Epic Mickey 2. Co-op-delen er gennemhyggelig, grafikken er (selvfølgelig) betydeligt bedre end Wii-forgængeren, og det ambitiøse stemmeskuespil er et stort løft. De mindre spillere vil også sætte pris på figurerne og det førnævnte superbe lokaliseringsarbejde, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at de til tider ret avancerede maskin-fikser-opgaver måske kan blive for svære.

Den 30. november udkommer Epic Mickey 2, og til den tid har vi sat karakter på Disney-duoens nye eventyr.