Dansk
Gamereactor
previews
Halo 4

Halo 4

Fem år uden Chefen er for lang tid. Gamereactor fløj over Atlanten til 343 Industries' hovedkvarter for at se hvordan det går med Master Chief. Desværre var Chefen ikke klar til en fuld afsløring, ikke før november. Ikke desto mindre havde vores amerikanske venner forberedt en værdig magtdemonstration til vores besøg.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Prolog-banen tjener som et resume af serien - eller en introduktion, hvis du er ny. Netop som du klatrer ud af din kryo-bås, kastes du ud i ilden. I starten går det let nok, når du rydder et par grunt-infesterede korridorer med din stormriffel, men ildkampene bliver progressivt mere udfordrende. Heldigvis bliver våbnene også større. I løbet af de første ti minutter lykkes det mig at samle en skyder op fra hver våbenklasse: fra den go'e gamle plasmapistol til den røvsparkende Fuel Rod Gun. Prologen topper, da jeg nedkæmper en flok covie-forstærkninger uden for rumskibet i bedste zero-g-stil. Da jeg er i stærkt undertal, formår jeg at dø nogle gange, inden jeg kommer i tanke om den evigtgyldige Halo-formel: vælg hvor du vil slås, og udstyr dig selv derefter. Efter at have counter-snipet de fjendtlige jackals, headshottet de tunge grunts og givet eliterne lidt varm plasmakærlighed, begynder budskabet at sive ind. Det her føles som Halo.

Halo 4

"Det er nok det største kompliment, vi kunne forvente - det føles som Halo", siger 343's creative director Josh Holmes. Han fortsætter: "Vi har givet stort set alt, hvad man kan tænke sig, en overhaling, fra de forskellige motorer og hele vejen til subtile justeringer som hastigheden skjoldene genoplader med, og recovery-tiden efter melee-angreb, for blot at nævne nogle få".

Selv for en veteran er de førnævnte justeringer ikke lette at spotte, alene fordi der foregår så mange nye ting. Med fast greb bliver Halo 4 styret i en ny retning, både hvad angår historien og andre ting. Før man overhovedet når at opleve et af de nye nøglepunkter - nye fjender, forholdet til Cortana - er der rigeligt med ting til at stjæle opmærksomheden. Og de nye lyseffekter er også ret labre.

Dette er en annonce:

Lad os starte med arsenalet. Selvom muligheden for at dual wielde er blevet droppet (af komplekse årsager relateret til balance og usability, får jeg at vide), har der aldrig været så meget ildkraft pakket ned i ét afsnit af serien. Du behøver ikke vælge mellem Halo 3's pålidelige Battle Riffle eller den mægtige DMR fra Reach, bare nup dem begge! Eller prøv at affyre korte bursts fra hoften og enkelte, mere kraftfulde skud mens du sigter med den helt nye Light Rifle, præsenteret i samarbejde med Prometheanerne. Det eneste våben, der lod til at være gået tabt, var marinernes SMG, der alligevel næppe ville have været særlig brugbar uden dual wielding.

Armor-evner er blevet fusioneret med udstyr fra Halo 3. Som resultat har vi nu et overflødighedshorn af muligheder til at spæde Chefen op med, fra den traditionelle jetpack og aktive camouflage til mere moderne valg som forøget ildkraft og uendelig sprint. Armor Lock er dog blevet permanent forvist, hvilket uden tvivl vil betyde færre akavede og/eller tossede øjeblikke i multiplayer-kampe. Apropos modernisering belønner Halo 4 nu spillerne for killstreaks - det flueben er også blevet sat. Disse belønninger kan kaldes ind, når man er til fods, i form af nedkast fra fly. Når du vælger at indløse dit killstreak, kan du vælge mellem tunge våben, en power-up til engangsbrug, eller en mindre buff til hele dit hold. Alle for en, og one-shot for the win!

Halo 4

Jeg siger det ligeud: Multiplayer er Halo-seriens kendemærke, og tilsyneladende den afgørende faktor for triple-A-skydespil nutildags. Bungie har virkelig banet vejen for 343, især hvad angår community management. Så nu hviler presset på dem. Multiplayer lead Kevin Franklin svarer på et par spørgsmål: "Vi stræber virkelig efter at bevare prestigen ved ens rang. Den eneste måde at tjene XP offline i Halo 4 er ved at gennemføre en hel bane i Spartan Ops. Og der er et dagligt XP-loft i effekt. Der er ingen billig måde at snyde sig til toppen", siger han. "Dertil har vi implementeret funktioner, der skal forhindre at veteran-spillere laver adskillige kontoer for at manipulere med deres rang og derved rode med nybegynderne".

Dette er en annonce:

Tidens matchmaking-funktion, playlisterne, vender tilbage med et twist. "Den 6. November vil spillerne se alle deres yndlingsspiltyper vende tilbage - sammen med en bunke helt friske". Tag bare Regicide, ægteskabet mellem Slayer og Juggernaut, hvori alle spillerne forsøger at dræbe den førende spiller, kongen, der er flere point værd end de andre. Regicide findes også i en holdvariant, der åbner for mere strategisk planlægning af ens likvideringer. Der er stadig meget, der ikke er blevet afsløret med hensyn til spillets online-del, men ud fra det jeg har set, lover Halo 4 at byde på mere at det søde multiplayer-blodbad som vi alle blev forelskede i. Men djævelen er i detaljerne, og jeg håber virkelig at 343 ikke lægger for meget vægt på at passe ind med det moderne - dette er trods alt den første gang vi ser personlige loadouts, våbencamouflage og "perks" sammen med den traditionelle Mjolnir-rustning.

Halo 4
Halo 4

Historien i Halo 4 lover at fortsætte efter solokampagnen er overstået. Det sker ved at svare på et ugentligt kald om bord på flagskibet USNC Infinity. Gutterne på 343 skabt et separat storyboard for Spartan-gruppen på skibet. Spartan Ops-sagaen vil fortsætte fem måneder efter Chefens udskejelser, og vil byde på "adskillige mellemsekvenser af flere minutters længde". Vi fik ikke nogen af dem at se, men vi fik en smagsprøve på actionen. Spartan Ops-missioner føles som Firefight (kendt fra Halo: Reach) med omvendt fortegn, hvor det er dig, der er angriberen. Vores enhed, bestående af tre briter og jeg selv, damptromlede pakken med fire missioner på rekordtid sværhedsgraden sat til Legendary, til min store overraskelse. Godt nok døde vi undervejs, adskillige gange, men med uendelige respawns så længe mindst én holdkammerat er i live og uden for kamp, blev taktik hurtigt unødvendig. Sværhedsgraderne er angiveligt stadig under konstant justering. Jeg ville ellers gerne tro, at vi bare var så gode.

Halo 4

Bundlinjen er dette: Halo 4 føles virkelig som Halo, og det er præcis sådan jeg vil have det. Styringen virker solid, den nye lysmotor er et syn man ikke må gå glip af, og du godeste, hvor er det rart at se og høre Chefen igen, efter alle disse år - også selvom det kun var for en enkelt mission eller to. Også selvom jeg har en lang ventetid foran mig, indtil jeg kan opleve hele historien folde sig ud. For mig er der købetvang med Halo 4. Om ikke andet, så for at kunne være del af samtalen når november kommer. Ja, så stort er det. Bare vent og se.

Halo 4
Halo 4Halo 4Halo 4Halo 4
Halo 4Halo 4Halo 4Halo 4
Halo 4Halo 4Halo 4Halo 4
Halo 4Halo 4Halo 4Halo 4

Relaterede tekster

Halo 4Score

Halo 4

ANMELDELSE. Skrevet af Emil Ryttergaard

Efter at have ligget på køl i det yderste af en fjern galakse, rejser Master Chief sig mod mørke kræfter atter engang.

8
Master Chief på vej som motorcykel-hjelm

Master Chief på vej som motorcykel-hjelm

NYHED. Skrevet af Lee West

Den her er ganske enkelt så lækker, at redaktionen overvejer at begynde at køre motorcykel bare for at kunne være ekstra nørdet og føle sig som en stjerne i Microsofts...

6
Rygte: Halo 1-4 på vej til Xbox One

Rygte: Halo 1-4 på vej til Xbox One

NYHED. Skrevet af Rasmus Lund-Hansen

Microsoft har tænkt sig at genudgive Halo: Combat Evolved, Halo 2, Halo 3 og Halo 4 på Xbox One i nye, opdaterede udgaver. Det skriver i hvert fald Engadget, der mener at...



Indlæser mere indhold