Dansk
Gamereactor
previews
The Finals

Du bør så sandelig være opmærksom på The Finals

Folkene bag Battlefield-serien leverer en af de mest hektiske multiplayer-oplevelser i lang tid.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Jeg kan lige så godt være ærlig og slå fast, at jeg har spillet godt og vel 15 kampe i The Finals, og jeg gjorde det på en Gamereactors gigantiske desktop PC'ere efter arbejdstid. Ikke bare det, flere gange sagde jeg til min kæreste Klara, at der var "kommet noget vigtigt arbejde op". Undskyld, min egen.

Jeg åbner med en solid dosis hyperbel for at understrege, at man ikke bør "sove på" Embark Studios' første kommercielle produkt (som vi troede skulle blive ARC Raiders, men ak). Det her er ikke bare et hæsblæsende multiplayer-skydespil, der forventer at komme sovende til en aktiv spillerbase ved hjælp af billige tricks. Det er et oprigtigt, ambitiøst projekt, der fortjener både opmærksomhed, og et lille lysglimt af håb også.

Det er måske vigtigt at slå fast her fra start af, at baseret på de helt centrale bestanddele, så har vi set The Finals før. Her er der tale om en afart holdbaseret multiplayer-skyderi med en game show-æstetik og tema. Du er en del af et hold, du retter dit våben mod modstanderne, du skyder, du optjener valuta - der er ingen afgørende mekaniske forskelle på det her og Battlefield 2042, eller Call of Duty: Modern Warfare II, eller så meget andet. Det er dog det samme som at sige at Elden Ring rent mekanisk er det samme som Bound by Flame i kraft af sit tredjepersonssperspektiv og fantasy-univers.

Dette er en annonce:
The Finals

Nej, The Finals skiller sig ud med flair, flair der dog har en afgørende strategisk dimension. Selvom at DICE et utal af gange har forsøgt at sælge os ideen om totalt tilfældigt genereret systematisk ødelæggelse af en multiplayer-bane i Battlefield-serien, og er kommet tæt på en række gange, så findes der ingen spil, ikke engang Crackdown 3, der kommer tæt på at simulere så realistisk og så omfattende ødelæggelser som The Finals. Embark har talt med diverse medier om det her (ikke os, vi har bare været med i en række beta-tests), og har slået fast hvor avanceret og afgørende teknologien bag er, der renderer ødelæggelse helt ned til enkelte skudhuller for alle spillere på banen samtidig.

Det er naturligvis pænt at se på, spændende at være en del af, men når din hjerne først vender sig til at alt, som i alt kan formes efter dit hoved, så ændrer ens strategiske forhold til omgivelserne sig fuldstændig. Du kan ødelægge en trappegang for at gøre det sværere for dine modstandere at nå dig, du kan lave en Siege-inspireret indgang hvor end du ønsker, du kan bringe et højhus nedover en fjendtlig position. Tværs over disse 15 relativt korte kampe så jeg et utal af et strategier blive brugt, og det betyder at The Finals allerede nu i sit alpha-stadie kan bryste sig med nogle af de mest uforudsigelige multiplayer-oplevelser i lang tid. Ja, du skyder altid på samme måde, men konteksten rundt om dig ændrer sig så hurtigt, og på så intens vis, at det føles mere forfriskende end det måske er.

I The Finals handler det om at tjene penge, og det gør du ved at besejre fjender på andre konkurrerende hold, og så levere de penge til en terminal. Det tager tid at poste pengene, og i det tidsrum er du særligt sårbar, eftersom de andre hold kan, og vil, forsøge at stjæle dine penge ved at overtage terminalen. Det skaber nogle mildest talt glimrende flaskehalse, hvor hold kaster sig frådende over hinanden i et forsøg på både at holde fast på deres egen pengebeholdning, og at frarøve de andre hold deres hårdt tjente knaster.

Dette er en annonce:
The Finals

Det er dog i bevægelse at The Finals udmærker sig. Du har både en gribekrog, og kan bruge forskellige "jump pads" til lynhurtig at få luft under vingerne. Det er med en ordentlig pose penge på farten, med andre hold på nakken der febrilsk forsøger at få bygninger ramlende ned om ørerne på jer, at spillet virkelig excellerer. Det skal siges at generel mobilitet er spillets mindst polerede aspekt for nu, og selvom at styringen er enormt responsiv, så bør særligt gribekrogen fintunes yderligere. Ligeledes har fjender på nuværende tidspunkt, i min optik, lidt for meget liv, og det kan skabe unfair øjeblikke, hvor du falder en fjende i ryggen, kun for at de vender sig om og ved et vidunder vinder duellen.

The Finals udvikles, som sagt, af Embark, og de bliver i branchen nu kaldt "Dice 2.0". Det skyldes ikke kun at det er Patrick Söderlund der leder studiet, men at en lang, lang række af seniorudviklere forlod DICE netop for at lave The Finals og ARC Raiders. Det kan mærkes, for det her føles som en naturlig videreudvikling af Battlefield-formularen, og bør være på din radar.

HQ

Relaterede tekster

2
The FinalsScore

The Finals

ANMELDELSE. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Battlefield-veteranerne har udgivet deres første, store spil, og der er masser af potentiale her.



Indlæser mere indhold