Dansk
Gamereactor
previews
Deliver Us Mars

Deliver Us Mars ser ud til at levere den helt rette kombination af action og atmosfærsk udforskning

Vi har fundet rumdragt og klatregrej frem og prøvet kræfter med den kommende efterfølger til Deliver Us the Moon.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Det er nok de færreste, som har spekuleret over, hvordan det ville være at spille som en Lara Croft-lignende karakter på Mars. Ikke desto mindre er det, hvad du får chancen for i KeokeN Interactives Deliver Us Mars. For nyligt fik jeg lov til at spille to kapitler af det kommende spil, og det var en overvejende positiv oplevelse.

HQ

Deliver Us Mars fortsætter Deliver Us-serien, der startede med Deliver Us The Moon tilbage i 2019. Dette spil bytter imidlertid månen ud med den støvede røde planet og skruer samtidigt op for den filmiske præsentation ved at servere spændende og atmosfæriske sekvenser, der minder mig af actioneventyr som Uncharted og Tomb Raider. Da dette er en indie-produktion med markant færre ressourcer i ryggen end de førnævnte titler, har Deliver Us Mars ikke helt samme refinement, når det kommer til gameplay og præsentation. Alligevel kan man tydeligt mærke, at der er lagt ekstra vægt på at levere en gribende og emotionel kompleks historie.

De miljøer, du undervejs besøger, er spændende og fyldt med lige dele mystik og fare. Du vil ikke stå over for fremmede trusler eller dødelig flora, men du bliver nødt til at overvinde mange farer, der udspringer af den forfaldne og rustne menneskelige infrastruktur på Mars. Fra at skulle springe og klatre henover og alle mulige stilladser og afsatser, til at klynge sig for livet, når hele sektioner af et niveau styrter sammen, er der masser af intense momenter. Desværre er selve klatremekaniken en smule ujævn, hvilket bryder med indlevelsen.

Dette er en annonce:
Deliver Us Mars

Misforstå mig ikke. Måden klatringen fungerer på er nærmest genial i realistisk forstand. Du skal hele tiden bruge dit klatregrej og særligt din krog for at holde dig fastgjort til en væg, og så skal du ellers strategisk vælge, hvor du næste gang vil gribe fast på de ustabile vægge og konstruktioner. I teorien er det et fantastisk system, og for et spil, der er mindre hektisk end Deliver Us Mars, kan jeg sagtens forestille mig det ville fungere til perfektion. Nen når verden omkring dig falder sammen, og du kæmper med din controller eller mus for at få hovedpersonen Kathy til at placere sin krog på det helt rigtige sted, er det meget nemt at klikke forkert, og det bliver hurtigt frustrerende, at hun tager sig lidt for god tid - selv når faren er størst.

Heldigvis er gåderne, der udgør spillets primære udfordring, ikke designet på en sådan måde, at de vil forvirre dig for meget eller få en blodåre til at sprænge, når du forsøger at knække dem. Generelt, ud fra hvad jeg så, vil du, hvis du hovedet koldt og behandler hver gåde metodisk, ret hurtigt kunne løse dem. Langt de fleste af gåderne kræver, at du dirigerer energistråler for at åbne døre eller sætte strøm til maskiner. Det lyder ikke specielt udfordrende, men med splittere, resistorer og forstærkere, samt vertikalitet og forhindringer, kan det alligevel blive forholdsvist komplekst.

Deliver Us MarsDeliver Us Mars
Dette er en annonce:

Kathy kan ligesom i det forrige spil få hjælp fra en lille drone til at overvinde de problemer, hun støder på. Ved hjælp af dronen har mulighed for at rekognoscere og få et større overblik, du kan flytte genstande til steder, som Kathy ikke kan nå, og du kan åbne døre ved at dirigere den gennem ventilationsåbninger. Der er virkelig mange elementer at holde styr på, og det er bestemt et højdepunkt.

Deliver Us Mars tegner til at blive et ganske spændende sci-fi-eventyr. Det ser ud til at have mere dybde end forgængeren, og selvom jeg til tider kæmpede med klatringen, kan det også hænge sammen med, at jeg ikke for alvor havde tid til at få mekanikken ind under huden. Samtidig vil den mere medlevende og dramatiske præsentation utvivlsomt appellere til et større publikum, og lykkes det KeokeN Interactives at finde den rette blanding mellem intense set pieces, gådeløsning og rolig udforskning, står vi måske med et overraskende hit mellem hænderne, når Deliver Us Mars udkommer den 2. februar 2023.

Relaterede tekster

2
Deliver Us MarsScore

Deliver Us Mars

ANMELDELSE. Skrevet af Alex Hopley

KeokeN Interactive følger op på deres succesfulde sci-fi fortælling, men kan de levere igen?



Indlæser mere indhold