Sly Cooper: Thieves in Time

Sly Cooper og hans tyvagtige venner er i gang igen, men eftersom seriens skabere Sucker Punch er optaget af andre ting, har et andet studie fået æren af at skulle stå for bandens næste eventyr. Sanzaru Games hedder udvikleren som vi besøgte i april, og efter vores besøg stod det klart, at de ved, hvad de laver. Sanzaru lærte smart nok alt om Slys verden, da de konverterede de tre PlayStation 2-spil og skabte Sly Collection, og nu tager de altså hånd om den fjerde del.

Denne her slags efterfølgere, når udvikleren bag det originale spil ikke længere er indblandet, bliver ofte en realitet, når spillets udgiver går til et mindre studie og beder dem om at tage hånd om udviklingen. I det her tilfælde var det dog det omvendte, der skete. Sanzaru gik selv til Sony og fremviste en lille demo, og Sony kunne lide, hvad de så. Fans af serien bør altså ikke være nervøse - tværtimod.

Målet har fra starten været at tage historien og handlingen til et helt nyt niveau, og det har man opnået ved at præsentere Sly for tidsrejser. Da der begynder at forsvinde sider fra Cooper-klanens familiehistoriebog, Thievius Raccoonus, forstår han, at noget er helt galt og at hans forfædre kan være i fare. Så er det godt, at den kloge skildpadde Bentley på det tidspunkt bliver færdig med sin tidsmaskine, som banden senere anvender til at rejse til blandt andet Japan i ninjaernes guldalder og et middelalderligt England.

De to baner vi fik prøvet under vores besøg, udspillede sig i netop de to tidsaldre. I Japan møder Sly sin forfader Riochi Cooper - mesterninja og skaberen af sushi. Desværre er hans sushibar blevet invaderet af andre tidsrejsende, og Riochis første opgave går ud på at tage sushibaren tilbage.

De forskellige rejsemål bidrager til den spilmæssige variation i Sly Cooper: Thieves in Time, hvilket har været meget vigtigt for Sanzaru. Alle baner kommer til at være fyldt med temposkift og unikke sekvenser. Ellers er det bare at kigge på de spilbare figurer. Ikke nok med at man kommer til at snige, stjæle og slås som Sly, Bentley og Murray, Slys forfædre har også specielle evner, der får dem til at adskille sig fra resten.

Tag nu bare Riochi som eksempel, som skabte det ikoniske Ninja Spire-hop. Denne teknik delte han med andre i Thievius Raccoonus, men han havde en endnu mere avanceret variant af hoppet som han holdt for sig selv. Ved at udføre Leaping Dragon kan han springe over lange strækninger og nå områder som resten af Cooper-familien ikke ville kunne.

På samme måde har Slys nye dragter forskellige anvendelsesområder, og en af disse fik vi prøvet i den bane, der udspiller sig i det middelalderlige England. Her kan Sly skifte sin vanlige dragt ud med en, der får ham til at ligne Robin Hood komplet med grønne strømpebukser, bue og pil. Banen, der udspiller sig i et cirkus, demonstrerer Slys smidige akrobatik, når han balancerer på udspændte reb og undviger vinende kanonkugler. Pludselig bliver vi påmindet om, hvorfor vi elsker disse spil så meget.

Alt det der gjorde de tidligere spil så gode, lader til at være intakt og i mange tilfælde forbedret i Thieves in Time. Et godt eksempel er de store hubverdener, som nu er mange gange større end tidligere, hvilket skyldes de ekstra kræfter i PlayStation 3'eren. Disse områder byder på fjender at besejre, opgraderinger at låse op for, flasker at samle og hemmeligheder at finde. For at sammenfatte, gav vores besøg hos Sanzaru smag på mere, og vi kan næsten ikke vente til vi igen kan dykke ned i Slys hyggelige verden og udleve alle vores tyvagtige drømme.