Vi har spillet The Dark Pictures: The Devil in Me ved Gamescom

Det fjerde kapitel i den første sæson af Supermassive Games kommer faktisk i år, det er i sig selv et mirakel spilåret 2022 taget i betragtning, og dermed står den efterhånden ret ekspansive horror-antologi til at blive yderligere udvidet. The Devil in Me hedder spillet, og placerer os i skoene på en gruppe stakler der befinder sig i en situation hvor de må opgive deres menneskelighed, deres sjæls ve og vel, for at overleve.

Det virker lidt som om at hver eneste Dark Pictures-fortælling har en setting som platform fremfor alt. Man of Medan foregår på et forladt skib, Little Hope i en lille amerikansk by og House of Ashes i dybe grotter i Irak. Denne gang viser det sig at The Devil in Me er baseret på H.H. Holmes' historie, den første seriemorder i USA's historie. Holmes var en læge der, i midten af det 19. århundrede, formåede at bestyre et hotel i midten af Chicago ved navn World's Fair Hotel, hvor gæster checkede ind, og aldrig checkede ud.

Holmes designede hele bygningen, og konstruerede hemmelige rum, faldlemme i gulvene og en dyb kælder med plads til kemikalier der hjalp med at skaffe ligene af vejen. Holmes endte med at afsløre i retten at han myrdede 27 personer, og gemte dem i hotellets vægge primært, men det menes at han har slået mange, mange flere ihjel. Han blev faktisk hængt, og nåede inden at tigge om at blive begravet under et tykt lag cement, så hans sjæl ikke kunne undslippe og slå flere uskyldige ihjel. Holmes retfærdiggjorde sine handlinger ved at sige at en dæmon tvang ham til at begå mord. "The Devil in Me" er faktisk det direkte citat.

Det er en ret makaber historie, som i øvrigt er ægte, men den primære filmiske inspiration til spillet lader til at komme fra Saw med alle de udfordringer og mekanismer som er dødelige på forskellige måder. Ligeledes har udviklerne slået fast at The Shining, Halloween og Friday the 13th har været inspirationskilder.

Okay, det var historien bag, og inspirationen fra filmens verden. Så hvad med selve spillet? The Devil in Me forsøger nemlig at differentiere sig selv fra de resterende Supermassive-spil. Allerførst kan vi lige belyse at The Devil in Me er det største spil i serien, og vil køre i over syv timer. Man skal styre i alt fem personer fra et tv-hold, som er ved at lave en serie om amerikanske seriemordere. De får et mystisk opkald fra forretningsmanden Granhem Du'Met, der på en afsides ø har konstrueret en tro kopi af Holmes' hotel. Holdet rejser afsted for at optage en episode der, uden naturligvis at vide at Du'Met har genskabt det hele.

Det er ret tydeligt når man spiller, at hvert eneste rum, hver eneste afkrog, er fyldt med smukke detaljer. Desuden skifter væggene konstant position, som gør det svært at orientere sig, men det fungerer faktisk glimrende. Heldigvis kan ens karakter nu altid løbe, som også gør det sjovere at forsøge at undslippe. I det hele taget er spillet mindre tungt end sine forgængere.

Ikke bare det, Supermassive har også drastisk skruet op for måder hvorpå du kan interagere med dine omgivelser. Du kan nu bevæge objekter fra et sted til et andet, hoppe og i det hele taget bare gøre mere end du kunne før, noget der bevæger Supermassives spilformel tættere på et eventyrspil hvor objekter spiller en mere markant rolle.

Det kan også mærkes idet at hver eneste karakter nu har et inventory, som kan bruges til at tage nyttige genstande med rundt. Det kan være et værktøjer til at bryde skuffer op, eller en direktionel mikrofon til at lytte igennem væggene. Pointen er at objekter betyder mere nu.

Vi har kun spillet en lille bid af The Devil in Me, men det vi har set er allerede enormt lovende. Nej, Supermassive opfinder ikke den dybe tallerken her, men de raffinerer konstant deres formular, der gør at det her spil føles som om at der er mere at byde på.

Som Jigsaw ville sige; "let the game begin"