Rollerdrome

I årenes løb er udvikleren Roll7 praktisk talt blevet synonym med skateboarding takket være deres geniale OlliOlli-franchise. Men efter lanceringen af det seneste kapitel i netop den serie (OlliOlli World) vil studiet nu forsøge sig med en ny IP. Fans, der kan lide Roll7's tilgang til skating, vil blive glade for at høre, at dette spil ligeledes ruller derudaf og endda har en velkendt visuel stil. Men ellers adskiller Rollerdrome sig markant fra studiets tidligere spil.

I modsætning til OlliOlli, som er sat i en verden af glad og venlig skateboarding, har Rollerdrome en dyster præmis. Spillets udgangspunkt er den futuristiske blodsport Rollerdrome. Her skal deltagerne drøne rundt i en arena på rulleskøjter, mens de samtidig udfører tricks og skyder forskellige brutale fjender ned på en slowmotion Matrix-lignende måde. Det er en meget unik oplevelse, der rammer en god balance mellem ren morskab og udfordring.

Spillet er opdelt i forskellige niveauer, der afspejler stadier af Rollerdrome-turneringen. Man starter med kvalifikationsrunder og går løbende videre med det formål at nå finalen, hvor de store præmiepenge og titlen som mester uddeles. Ikke overraskende, bliver spillet bliver mere og mere vanskeligt, efterhånden som du kommer længere i turneringen med tilføjelsen af nye fjendetyper, der gør det stadig mere udfordrende, ikke kun at overleve, men også at opretholde sin trickmultiplikator.

Point er ikke blot noget, du tildeles for dræbe de horder af fjender, der indtager hvert niveau, med spillets store udvalg af våben (dobbeltpistoler, haglgevær, granatkaster m.m.). Du skal helst også se godt ud, mens du gør det. Dette netter dig ikke blot flere point til din samlede score, men tildeler dig også ekstra ammunition. Da afdøde fjender taber ekstra liv, men ikke ekstra patroner, er stilistiske drab simpelthen en ren nødvendighed.

Blandingen af skateboardtricks og tredjepersonsshooter lyder måske en kende forvirrende, men heldigvis har Rollerdrome en meget intuitiv styring. Det skyldes, at bevægelse og selve det at sigte stort set styres automatisk. Du skal blot sørge for at styre retningen (analogpindende), lave dine tricks (symbol-knapperne) og ellers trykke på dine våbens aftrækker (skulderknappen), hvilket fungerer som smurt på en controller.

Selve gameplayet er virkelig sjovt og har masser af dybde, ikke kun på grund af den simple kontrol, men også grundet det kreative niveaudesignet og de mange delmål, der præsenteres undervejs. At få serveret sine udfordringer på en huskeliste ved niveauets start er måske ikke den mest interessante måde at gribe den slags an på, men de forskellige udfordringer (såsom at eliminere en fjende, mens du udfører et specifikt trick) holder gameplayet friskt og varieret. Dog kunne jeg godt savne lidt mere udfordring, da de fleste sidemål kan klares uden at få særligt meget sved på panden.

Fjenderne spænder fra en sørgelig omgang kanonføde, der skal forsøge at ramme dig med en stav, mens du suser forbi, til finskytter med præcisionssigte og fjender, der affyrer varmesøgende missiler. Den store variation af modstandere kræver, at du konstant skifer mellem dine våben, da dine dobbeltpistoler for eksempel ikke gør meget skade mod tungt udrustede fjender med panser og skjold. Heldigvis har du selv en undvigelsesmanøvre, som er guld værd, men dog kræver præcis timing.

Selvom Rollerdome med sine arenakampe kan ligne et multiplayerspil, så skal det altså spilles solo. I den forbindelse var det lidt skuffende, at spillets historie tilsyneladende begrænsede sig til et par linjer tekst hist og her. Men det ændrer nu ikke på, at Rollerdrome underholdt mig fra start til slut i løbet af mine 3-4 timer med spillet. Det helt store spørgsmål er dog, om spillet også kan fungere på den lange bane? Det finder vi nok først ud af, når spillet udkommer til PS4, PS5 og PC den 16. august. Men vurderet ud fra min tid med spillet, tegner det rigtig godt.