As Dusk Falls er ambitiøst men hullet

Selvom at der sikkert er mange der ikke ligefrem finder "interaktive historier" synderligt spændende, eftersom genren aktivt, og bevidst, frarøver spil den kritiske mekaniske interaktion som menes at være essentiel for indlevelse, så har der været successer på den front i løbet af det seneste årti.

Særligt Telltale har haft held med deres interaktive narrativer, hvor The Walking Dead, The Wolf Among Us og Tales from the Borderlands har store, brede fanskarer, der ikke savnede mere mekanisk interaktion, men ligefrem nød at man som spiller sad på bagsædet, træffede afgørende beslutninger der formede spillets centrale handling, og efterlod styring og positionering til ja... skæbnen. Selv Supermassive må siges at have etableret sig selv som et studie med samme passionerede følge via spil som Until Dawn og nu The Quarry.

Xbox satser på at studiet Interior/Night kan finde ind på samme hylde via spillet As Dusk Falls, der via en mildest talt original visuel stil, der nærmest fremstilles via sekvenser af statiske akvareller, og en lidt mere jordbunden historie, og jeg har spillet de to første kapitler.

Maj 1998, Route 66 i Arizona, Zoe, hendes far Vince, mor Michelle og bedstefar Jim er på vej igennem staten, tilsyneladende for at starte et nyt kapitel. De er lige ved at kollidere med en pick-up, og ender med at skulle gå hen til motellet Two Rock. Herfra begynder et røveri, et knudepunkt for en lang række karakterer der vil forme dem for evigt, og som tilsyneladende vil mærke alle involveret i mange år derefter.

Det er den centrale præmis i As Dusk Falls, og den fejler som sådan ikke noget. Heller ej de individuelle skuespillerpræstationer, eller stemmeskuespillerne bag træder ved siden af i en sådan grad at det distraherer fra fortællingen, og man kunne let fristes til at tro, at når et interaktivt narrativ fortæller en spændende historie, så er det, på sin vis, nok.

Men problemet med As Dusk Falls, baseret udelukkende på de to første kapitler, er at det er det ikke. Det er ikke nok bare at fortælle en spændende historie. Først og fremmest virker den ellers innovative visuelle stil ikke altid lige godt. Jo, de her bevægelige malerier resulterer i scener der har en glød, en kunstnerisk dimension, som til tider giver et anderledes visuelt særpræg end eksempelvis The Walking Dead. Men for at være helt ærlig? Det virker mere som en måde at spare 3D-modellering, fysikmotorer og alle andre aspekter associeret med moderne spildesign. Desuden kan det, særligt under samtaler, næsten bryde illusionen en smule, hvor karakterer går fra et bredt smil til en vred grimasse, og når man ikke direkte ser den gradvise transformation, så skurrer det i øjnene.

Desuden forholder det sig sådan, at selvom at nogle af de objekter der befinder sig en given scene benytter den her malede/tegnede stil, såsom karakterer, så er disse placeret i en 3D-renderet ramme. Det kan skabe nogle i sandhed ujævne sekvenser, noget så enkelt som en dør der åbner, eller en bil der bliver slynget af landevejen.

Og nu hvor vi er ved teknikken, så er der en ret afgørende mangel på responsivitet på styringen. Du tænker sikkert; "hvilken styring?", men ligesom i de førnævnte inspirationskilder træffer du beslutninger ved at bevæge analogpinden hen til én af dialogmulighederne på skærmen, og lad os bare sige at turen derhen er utilfredsstillende, sløv og upræcis - og meget ikke 60fps. Det tager seriøst et halvt sekund for analogpinden at registrerer at du ønsker at bruge den.

Teknikken halter, og ligeledes rammer den distinkte visuelle stil lige så ofte forbi som plet. Men det er dog værd igen at slå fast, at jeg kun har spillet de to første kapitler, eller "bøger" om man vil, og at spillet endnu ikke er udkommet. Særligt styringen kan nå at blive rettet til og fintunet inden d. 19 juli.

Samtidig er det værd at pointere, at As Dusk Falls byder på en ret innovativ multiplayer-feature, hvor op til otte spillere kan træffe beslutninger sammen via en smartphone app. Det havde jeg ikke mulighed for at teste i det angivne tidsrum, men det lyder som en ret genial tilføjelse.

Jeg vil holde skarpt øje med As Dusk Falls frem mod lanceringen, for selvom at særligt styring, og måske til dels den visuelle stil, har efterladt mig med tvivl om Interior/Nights evne til at bringe spillet i mål, så er præmissen, historiefortællingen og viljen bag din opmærksomhed værd. Lad os håbe at spillet når derhen hvor det skal.