Dansk
Gamereactor
previews
Bugsnax

Fire måder hvor Bugsnax: The Isle of Bigsnax er større, bedre og mærkeligere

Denne gratis opdatering synes langt mere signifikant end mange forventede, og at spillet også lanceres på Xbox og Switch er vel bare et ekstra plus.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Jeg nød faktisk at få et Platinum-trofæ i Bugsnax tilbage i 2020. Young Horses' spil charmerede mig med sit mærkelige univers, gakkede humor og simple men underholdende gameplay, så jeg var kun glædeligt overraskede da studiet løftede sløret for en gratis opdatering ved navn The Isle of Bigsnax sidste oktober.

Tanken om at kunne fange ekstra monstre, gøre dem endnu sejere med hatte, og at kunne bygge mit eget hus, lød så sandelig sjovt nok til at få mig til at geninstallere spillet med det samme. Jeg kan glædeligt slå fast, at efter at have set cirka 45 minutters gameplay fra den kommende udvidelse, så er opdateringen ventetiden og harddiskpladsen værd, og spillet er kun endnu mere din tid og penge værd, hvis du spiller på enten Switch eller Xbox. Her er fire grunde til at du bør være spændt:

Ny ø med nye Bugsnax
Ja, vi vidste allerede at The Isle of Bigsnax ville lade os udforske en ny ø, og nye lækre monstre at jagte, men den her nye lokation er langt mere ekspansiv end først antaget. Ikke bare er øen stor nok til at byde på flere distinkte områder, der alle kan udforskes sømløst af spilleren uden at skulle loade ind imellem. Men her er der faktisk hele 11 nye typer Bugsnax at fange. Der er ikke bare tale om store versioner af dem vi allerede kender, såsom Bunger Royale, der er en stor udgave af den originale Bunger, men også helt nye typer, som jeg ikke vil spoile navnene på her. Der er langt mere end hvad man ellers tør forvente af en gratis opdatering.

HQ
Dette er en annonce:

Flere muligheder og masser af forbedringer
Det ville måske være lidt kedeligt bare at have nye Bugsnax at fange, hvis man i princippet bare gør det samme igen og igen, så derfor har udviklerne tilføjet helt nye mekanikker, og har desuden forbedret dem vi allerede kender. Et eksempel på det er at bruge Buggy Ball på nye måder. Nej, der er ingen vild ny innovation her, men eksempelvis kan Sprout nu bruge sin plastikkugle til at hjælpe dig med at løse vertikale labyrinter, og derigennem nå nye områder.

Det er en af de mindste nye forbedringer. Nogle af de større drager fordel af de store Bugsnax-typer. Du kan ikke fange disse ved brug af traditionelle metoder, fordi dit udstyr er slet ikke designet til at fange monstre i den størrelsesorden. I stedet skal man skrumpe dem ved at kaste med særlige reagensglas, eller sågar løse puslespil. Mange af disse vil kræve en blanding af forskellige strategier og grej, såsom at lokke en gigantisk Bugsnax med en trampolin på ryggen ved at spraye dens favoritmad på førnævnte Buggy Ball, og så lokke den hen til et sted, hvor man kan bruge trampolinen til at tilgå et ellers utilgængeligt sted. Der er et utal af sådanne eksempler, der er simple, men sjovt udtænkt.

Kombiner med fordele såsom endelig at kunne benytte sig af Fast Travel, og så står det klart at Young Horses har taget feedbacken fra tidligere til sig.

Bugsnax
Dette er en annonce:

Udfør tjenester og bliv belønnet med en hemmelig slutning og kosmetiske tilføjelser
Mange spil har bevist allerede, at forbrugere elsker at bygge og tilpasse deres eget personlige sted, men kun hvis der er nok muligheder. Jeg fik kun en lille forsmag på hvor meget du reelt kan tilpasse din personlige hytte i The Isle of Bigsnax, men hvad jeg så så meget imponerende ud. Og selvom du har klaret al spillets indhold allerede, så vil der stadig være udfordringer associeret med at udsmykke dit hjem, eftersom forespørgsler fra landsbyen belønner dig med ting som borde, stole, billeder, hylder, statuer, planter og tæpper. Det kan være alt lige fra at finde og fodre en Bugsnax, til at få dem til at gøre noget meget specifikt. Dog fungerer alt det her retroaktivt, så det kan være at der venter en masse belønninger allerede når du logger ind.

En hemmelig slutning
Den sidste del af Bugsnax' historie overraskede mange, eftersom spillet ender med at blive en del mørkere end det først giver sig ud for at være. Så derfor har Young Horses slået fast, at The Island of Bigsnax-udvidelsen vil påvirke slutningen. De siger dog at der ikke er tale om nogle drastiske ændringer, men det er dog værd at nå spillets slutning igen.

Og det kommer til Steam, Xbox (via Game Pass) og Switch også
Bugsnax: The Isle of Bigsnax kan downloades helt og aldeles gratis via Epic Games Store, PS4 og PS5 d. 28 April. Faktisk udvides spillets tilgængelighed her også, og spillet lanceres samme dag på Steam, Xbox One, Xbox Series og Nintendo Switch.
Det kommer desuden på Game Pass på selve lanceringsdagen.

HQ

Relaterede tekster

3
Vores første smagsprøve på Bugsnax

Vores første smagsprøve på Bugsnax

PREVIEW. Skrevet af Kieran Harris

Vi har prøvesmagt Bugsnax, en af de kommende lanceringstitler til PlayStation 5. Og det virker til at holdet på Octodad: Dadliest Catch har endnu et hit i ærmerne.



Indlæser mere indhold