Dansk
Gamereactor
previews
Tiny Tina's Wonderlands

Vi har tilbragt timer med Tiny Tina's Wonderlands

Claus har kastet sig hovedkuls ind i et nyt Borderlands-eventyr, der denne gang parodierer typiske RPG'er.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Det er ved at være nogle år siden, jeg anmeldte Borderlands 3, som jeg siden har fået hundredvis af timer til at gå med. Jeg elsker humoren og stilen, som grafikken er lavet i, men mest af alt elsker jeg loot, og masser af det. Dette er jo passende, da Borderlands har millioner af udgaver af de forskellige våben, man kan få i spillet. Jeg har siden fundet andre spil til at underholde mig, da alt bliver gammelt med tiden, men nu virker det til, at Gearbox igen vil lokke mig tilbage til Borderlands-universet via Tiny Tina's Wonderland. Jeg har over de sidste dage haft adgang til en demo af spillet, som nok indeholder tre timers gameplay knap og nap. Her kan man spille to af seks klasser, der vil være i den fulde version, og det er "The Graveborn", som har en slags Mini Lich, der kan skyde projektiler selv, og desuden evnen til at gøre skade med sine magiske evner. Alt er dog afhængigt af våben, og det er dem der giver meste skade, og så kan man bruge sine evner strategisk, når det er nødvendigt.

Den anden klasse man kan lege med hedder "The Stabbomancer", og er en klasse der er baseret på at ramme kritiske steder, hvilket giver dobbelt skade. Klassen kan desuden få roterende knive til at blive placeret oven i fjenderne med stor skade som resultat, og klassen kan forsvinde ud af det blå, når det er nødvendigt. Min favorit var The Graveborn igennem hele processen, som med sin magi, var meget underholdende at lege med. Jeg havde nogle intense kampe, hvor jeg reddede mig selv i sidste øjeblik med magien, men våbnene var også sjove, da jeg hele tiden var på jagt efter den mest effektive måde at overleve på. Gearbox har fundet formlen, og det hele føltes endnu bedre end Borderlands 3, hvilket tyder rigtig godt for det færdige spil, der snart udkommer.

Tiny Tina's Wonderlands
Dette er en annonce:
Tiny Tina's WonderlandsTiny Tina's Wonderlands

Jeg fik adgang til et område i starten af spillet, som ikke havde noget med hovedhistorien at gøre, og jeg ved derfor intet om, hvad man skal opleve i spillet, men jeg oplevede dog en smule, der kunne give mig en ide om hvad der foregår. I Borderlands 2 var der en udvidelse ved navn Tiny Tina's Assault on Dragon Keep, hvor man spiller med i et Dungeon and Dragons-agtig scenarie, som Tiny Tina har lavet som en slags måde at pleje sindet efter hun mistede sin ven Roland. I Tiny Tina's Wonderland rollerspiller man endnu engang, men denne gang er det ikke de klassiske karakterer fra Borderlands, men en gut der hedder Valentine, og en robot der hedder Frette. Man hører dem ikke sige så meget, men Valentine virker til at være til parat til vold og eksplosioner, og Frette lader derimod til at være den mere eftertænksomme. Derudover er der selvfølgelig Tiny Tina, som er ligeså sjov og skør, som man husker hende, og jeg glæder mig til at høre hvilke bizarre og fjollede scenarier, der vil være i hendes selvopfundne verden.

Disse tre karakterer sidder og kommenterer på det der sker i den opfundne verden, og her handler det om en goblin ved navn Jar, som gerne vil befrie hendes brødre og søstre fra groteske trolde, og fra de artsfæller som er loyale overfor dem. Man skal derfor først igennem en magisk barriere, så man kan frigive de grønne væsner. Efter det er lykkedes, skal man kæmpe sig igennem en hule, og ud i den kolde vinterluft, for at yderligere befrie flere af Jaks race. Lykkedes dette skal man så kæmpe sig igennem en kæmpe hule, som efter en masse sjove optrin og kampe, ender med en boss-kamp mod en store lavadrage, som man besejrer ved at skyde gule knapper på dens hals. Lykkedes det, har man en sidste snak med Jak, og giver hende hendes velfortjente næsering. Efter det er der ikke flere hovedmissioner man kan tilgå, så det har i det hele taget været en ret kort fornøjelse. Dog vil jeg sige, at hvis det her er niveauet, så er der masser at glæde sig til som Borderlands-fan.

Der er dog også tre sidemissioner, som jeg næsten nød mere. Den ene omhandler den mere eller mindre irriterende robot Claptrap, som vil lave våben og armering for at imponere sin chef. Efter en masse kæmpen og sjov, viser robotten hans arbejde frem, og chefen er ikke imponeret, da Claptrap bare har plagieret hans arbejde. Dette ender i en bosskamp med chefen. Den anden sidesmission handler om en af førnævnte gobliner, som siger at en troldmand, som har terroriseret landsbyen, skal skaffes af vejen. Disse små grønne væsener vil dog have at det sker uden vold, så det må man jo forsøge. I det første møde med troldmanden senere forsøger man så andre vejen end vold, og man får derigennem muligheden for enten at intimidere eller forføre troldmanden, hvilke førte til ret sjov dialog, fordi troldmanden på ingen måde var interesseret i en, hvis man besluttede sig for at forsøge at forføre. Efter dette, og en masse kamp, ender man så med at skulle kæmpe mod en uddød trussel, som, hvis man lader ham, snakker i meget lang tid, da han ikke kan finde de rigtige ord, hvilket han også kommenterer på. Ens karakter bliver derfor så utålmodig, at man skyder ham trods ens løfte om det modsatte. Det er vildt godt fundet på, og lover godt for det fulde spil. Humoren er altid lidt "hit or miss" i Borderlands-serien, men den ramte for det mest plet i den lille demo jeg prøvede.

Dette er en annonce:
Tiny Tina's Wonderlands
Tiny Tina's WonderlandsTiny Tina's Wonderlands

Gode indtryk, ikke sandt? Og hvis man selv er lidt træt af typiske RPG-flokskler, så vil man kun finde mere at grine af her. Men det er dog vigtigt at understrege noget i samme ombæring: Generelt er spillet 100% Borderlands. Det vil sige at hvis man kender Borderlands, så ved man hvad man får i Tiny Tina's Wonderlands. Våbnene er, trods et mere farverigt udseende, bare versioner af dem du i forvejen finder i hovedserien, og de diverse Skill Trees er som taget ud af Borderlands 3. Det er dog kun én forgrening per Skill Tree, modsat tre per klasse i Borderlands 3. Samme stemning, samme grafik, og historie der har samme fornemmelse som Borderlands serien generelt. Der er dog ting som Tiny Tina's Wonderland har lånt andre steder fra. Der er for eksempel "Loot Goblins", som i Diablo III, og der er også point man kan sætte i helt nye evner, som ligner dem man sætte point i i samme spil, der i den serie hedder Paragon points. Derudover skal det siges, at spillet helt generelt giver dig flere måder at udvikle og tilpasse din karakter på, der både giver anlæg til mere loot, men også at du måske knyttet dig lidt mere til et specifikt build.

Så der er nyt med, men udover disse få ting jeg lagde mærke til, så er det her næsten kopieret og sat ind direkte fra Borderlands-serien, og det er jeg godt tilfreds med, men det er ikke alle der kan arbejde med spilserien på grund af humoren, og den måde våbene er tilfældigt genererede, og for dem er der ikke noget nyt under solen på nogen måde. Borderlands er Borderlands, og Tiny Tina's Wonderlands er, trods RPG-fokus, stadig bare Borderlands, og det læner Gearbox sig godt og grundigt ind i, og det er fint for mig.

Tiny Tina's Wonderland, udkommer d. 25. marts, og jeg glæder mig efter at have prøvet demoen. Der var nogle småting, som skal rettes. Musikken var meget anonym, og stemmeskuespillet var ret svingende, men jeg glæder mig alligevel til igen at tage en tur ind i Tiny Tina's forvrængede sind, og opleve de millioner på millioner af våben, som spillet igen vil indeholde.

HQ

Relaterede tekster

2
Tiny Tina's WonderlandsScore

Tiny Tina's Wonderlands

ANMELDELSE. Skrevet af Claus Larsen

Selvom at det er B-holdet der har udviklet Tiny Tina, så tager serien et afgørende skridt fremad.



Indlæser mere indhold