Dansk
Gamereactor
previews
Elden Ring

Her er vores indtryk af Elden Rings lukkede beta-test

Den lukkede beta finder sted i weekenden, men inden da har FromSoftware ladet os kigge nærmere på spillet.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Tilbage i 2016 introducerede Dark Souls III større områder til FromSoftwares ellers relativt etablerede action RPG-formular, og lod spillere bevæge sig igennem dem for at finde den næste store Soul at fortære. Med Elden Ring udvikles dette koncept yderligere, og spændende ekstraopgaver og udfordringer er nu en integreret del af denne levende åbne verden, som du kan bevæge dig rundt i fuldstændig frit. Jeg fik mulighed for at udforske en god portion af disse Lands Between i en særlig forsmag på den lukkede test, der finder sted om få dage. Lad os så lige tale om hvordan denne nye formular fungerer, og hvad der ellers har ændret sig.

Et Souls-spil alligevel: Små forbedringer til den genkendelige kerne

Tag et overfladisk kig på Elden Ring, og så ser du ikke mange ændringer ved spillets centrale kampsystem. De ret usammenhængende og nærmest komiske udvekslinger af slag er stadig selve kernen af Elden Ring, og alt andet spillet er cirkulerer rundt om de her konflikter. Hvorimod stærkere angreb telegraferes via animationer fra fjenden, så du som spiller let kan reagere, så er det let at vælge det forkerte værktøj til at forsvare sig selv, som bliver hårdt straffet øjeblikkeligt - præcis som forventet. Særlige evner er desuden ikke længere forbundet til specifikke våben, men kan blive byttet ud ved et bål, som i øvrigt nu hedder "Site of Grace". I demoen var der fem karakterklasser at vælge imellem, og de har hver især en foreslået spillestil tilknyttet. Som altid er det dog kun en vag guidende hånd, så du kan stadig forme din karakter præcis som du ønsker.

HQ

Udover de her våbenbaserede evner, der kan tilpasses mere frit end før, så er det nævneværdigt at FromSoftware har udvidet selve Spells- og Magic-systemet. Du kan som regel enten lade en given evne op (eller aktivere dem adskillige gange i samme sekvens) ligesom du ville gøre det med stærkere nærkampsangreb for at opnå en større effekt. Magi lader fortsat til at være en utrolig effekt måde at kæmpe på, for du kan bruge det til at snyde den kunstige intelligens. Da jeg første startede spillet, så var det umuligt at nå forbi den første store boss med min nærkampsorienterede karakter, så jeg prøvede i stedet at hidkalde AI-ånder, som hjalp mig med at nedlægge min fjende. Som Mage var denne duel i øvrigt simplere og uendeligt lettere, men ikke af den årsag du måske tror, for det var fordi AI'en simpelthen ikke rigtig kunne kapere det mere magi-orienterede set-up. Den fejlede - slet og ret. Forhåbentlig når det at ændre sig inden lanceringen, men denne form for distancebaseret strategi er utrolig effektiv, og måske lidt for effektiv i det her tilfælde.

Dette er en annonce:

FromSoftware ønsker desuden at optimere deres online-tilgang i Elden Ring, og det hele starter i en dedikeret undermenu, hvor udvikleren forklarer præcis hvordan det hele fungerer. Du skal stadig samle ting op i spillets verden, før du overhovedet kan få adgang til online-portionen, men det hele er nu bedre forklaret, og instruktionen endte faktisk på effektiv vis med at forklare hvordan det hele hang sammen. I co-op skal du hjælpe en allieret spiller med at besejre den næste boss i tydeligt definerede og afgrænsede områder. Hvis du ønsker at deltage i PvP-dueller, eller dræbe uskyldige spillere fordi du har haft en dårlig dag, så er det ret mange restriktioner på plads. Desværre kan jeg ikke sige meget mere om hvordan det fungerer i forhold til den åbne verden.

Elden RingElden Ring

Ninjaens værktøjer: FromSoftwares tilgang til åbent design

En åbenlys innovation i forhold til etableringen af en open world-formular er de naturlige ressourcer du indsamler i "The Lands Between". Du samler blomster, frugt og bær fra store åbne vidder, fange sommerfugle og jager vilde dyr for deres fjer og knogler. Disse kan bruges til at lave grej som bomber, pile eller forskellige eliksirer, som du ikke nødvendigvis så behøver at købe fra den nærmest handlende. Der er et kompas i toppen af skærmen, som giver dig tydelige pejlemærker, og ved at bruge kortet kan du fast-travle til og fra de Sites of Grace du tidligere har aktiveret. Du kan også markere interessante steder på kortet, som du ønsker at efterforske yderligere. Jeg formåede sågar at opdage et teleskop, som lod mig undersøge mine omgivelser yderligere.

Dette er en annonce:

Siden du nu kan angrib fjendtlige lejre på et hav af forskellige måder, så bruger Elden Ring et stealth-baseret system, som blev introduceret via Sekiro: Shadows Die Twice, hvor du kan gå på hug ved et simpelt klik på den venstre analogpind (på konsol, godt nok). Højt græs giver desuden dække, og via det udvidede værktøjssæt, som du har set i eksempelvis gameplay-gennemgangen, så kan du rydde en hel lejr uden så meget som at aktivere en alarm. Nej, selve snigeriet er ikke en lige så aktiv del af hele oplevelsen som i eksempelvis Dishonored, eller Deus Ex, men det stemmer dog overens med de resterende systemer spillet byder på, og det hjælper med at slå fast, at det her handler om frihed mere end noget andet.

Et andet helt nyt system i Elden Ring er klassiske checkpoints - "Stakes of Marika" - som du kan finde tværs af hele din rejse. Man kan let misse de her små statuer, men det er her man rejser sig igen, hvis man falder i kamp. Du kan dog ikke hvile dig, eller drage yderligere fordel, af disse, men der er en række måder hvorpå du kan få lidt mere liv tilbage når du udforsker. Eksempelvis hvis du nedlægger en lejr af fjender, så fyldes dine Healing-eliksirer en smule.

HQ

Frygt det gamle blod - Tilbage til Yharnam

Som du udforsker den åbne verden, så kommer du på tværs af lokationer, som eksempelvis grotter og fæstninger, samt andre valgfrie områder. Disse virker lidt som de generiske Chalice Dungeons fra Bloodborne, og fremstår ret lige til: selve banen har et bestemt tema (såsom en mine, eller en krypt), og her vil du efter al sandsynlighed støde på en lille boss-kamp, og denne kan du gennemføre, og få fingrene i skatten efterfølgende, på cirka 15 minutter. Belønningerne var dog ret signifikante - jeg stødte eksempelvis på en eliksir, der tilbød forskellige effekter alt efter hvilke ingredienser der blev brugt, samt en udvidelse af et af mine våben, der gav det et ny evne.

Hvis du ikke helt føler dig klar til at takle det næste historiebaserede område, så kan du gennemgå disse Chalice Dungeon-lignende områder, og samle lidt effektive ting og sager op. Desuden får du naturligvis også Runes, som er spillets valuta. Jeg bliver nødt til at sige at de ikke virkede synderligt interessante her i den lukkede beta, men det kan naturligvis nå at ændre sig inden foråret 2022.

Elden Ring
Elden RingElden RingElden Ring

Torrent, din vigtigste følgesvend

Det faktum at du kan krydse store distancer på hesteryg er i sig selv virkelig ikke nogen revolution, men det ændrer ret meget i en Soulsborne-kontekst. Vores særlige spektrale ganger, Torrent, er langt mere alsidig end vores egen karakter, og ligesom i Sekiro kan du endelig hoppe ved brug af en dedikeret knap. På hesteryg kan du overkomme forskellige forhindringer på samme måde, og man føler sig mere bevægelig. Du behøver desuden ikke altid at tage den åbenlyse vej med Torrent, fordi den kan elegant krydse hårdere terræn, og give dig et overblik, eller et overraskelsesmoment.

Selve implementeringen af denne hest er langt bedre end antaget, fordi den kan let sendes væk, eller hidkaldes, lige når du skal bruge den ved at bruge et bestemt item. Du behøver ikke at kaste dig af for at samle ting op fra jorden heller, og du kan sågar kæmpe imod fjender og bruge hele dit udvalg af grej og eliksirer fra Torrents ryg. Hesten har sine egne livspoint, og hvis den dør kan den genoplives.

Før du låser op for den her hest (og muligheden for at investerer samlede Runes til at stige i level), så skal du først ramme det pågældende checkpoint til fods. Inden jeg nåede det her sted under min første gennemspilning, så havde jeg allerede vandret rundt i West Limgrave (demo-området) i over tre timer, og generelt bare udforsket forskellige ting og sager. For at undgå at du farer vild i vildnisset, så kan du hvile dig ved en af de førnævnte Sites of Grace, og derefter følger et spor af gyldne partikler til din næste destination. Dette er i øvrigt forbundet med de her Tarnished på en måde, men hele plottet er svært at greje lige nu - klassisk FromSoftware.

HQ

"Lights will guide you home"

Selvom denne test har efterladt et solidt indtryk indtil videre, særligt i forhold til indholdsmængden, så synes jeg det ville være passende også lige at snakke teknik. Elden Ring skulle være udkommet i januar, men nu står det til at blive lanceret i februar. Jeg har spillet i omkring 10 timer på PS5, og i løbet af den periode løb jeg ind i et utal af tekniske problemer. Skærmen kunne let finde på at fryse i flere sekunder imens jeg udforskede, som ledte til uheldige dødsfald, og det er bare ét eksempel på den mildest talt utilfredsstillende performance. Naturligvis er det netop den slags der kan rettes på flere måneders udvikling, men det er dog værd at nævne, og bør ikke fejes ind under gulvtæppet, bare fordi det er FromSoftware. Det er dog realistisk, at udviklerne kan nå at rette de fleste ting og sager inden lanceringen.

Samlet set, trods nogle kedelige ekstraopgaver, så er jeg langt mindre skeptisk omkring Elden Ring nu end før. Det føles virkelig som en naturlig udvikling af deres kompetencer, og takket være forøget frihed, og dybere systemer, så bør der være alt det du elsker ved studiets spil her og mere tid.

Elden RingElden RingElden Ring

Relaterede tekster

Elden RingScore

Elden Ring

ANMELDELSE. Skrevet af Stefan Briesenick

Ventetiden er endelig overstået, og FromSoftware byder nu velkommen til Tarnished Souls-fans. Her er The Lands Between.



Indlæser mere indhold