Her er seks ting vi lærte i løbet af den første time med Metroid Dread

1. Mere moderne gameplay

Det er ret tydeligt, når man starter Metroid Dread, at det første spillet ønsker at bevise overfor dig, er hvor meget mere flydende og lækkert det føles sammenlignet med Samus Returns der udkom for fire år siden på Nintendo 3DS. Førnævnte spil var naturligvis et remake, hvor dette er et decideret nyt kapitel designet fra bunden, men udvikleren MercurySteam har fokuseret en del på såkaldte "game feel advancements", der sikrer at Samus bevæger sig med mere ynde, og hvor bevægelserne har større sammenhængskraft. Der er eksempelvis et ret elegant "slide", og en counter i nærkamp, som du kan bruge enten når du løber, hopper eller står stille. Der er desuden langt flere måder hvorpå du kan interagere med dine omgivelser.

2. Den der Dread er der altså

I løbet af vores første time med spillet blev vi introduceret for netop det aspekt af spillet der har givet det dets navn, nemlig de robotter der jagter dig. I det her tilfælde var det E.M.M.I, og selvom spillet er lidt mere... ja, børnet i sit design, så er de her robotter altså skræmmende nok til at man får lidt svedige håndflader. De dukker pludselig op, selv i omgivelser med begrænset råderum, og som spillet skrider frem går de mere hårdnakket efter dig. Til at starte med kan du kun løbe og forsøge at undslippe, men med tiden kan du sende dem tilbage hvor de kommer fra, hvis altså din Omega Blaster er ladet. Men selv ikke med sådan en parat føler du dig oven på, fordi de her E.M.M.I-sektioner kræver desuden hurtige løsninger af adskillige puslespil, og du skal også bruge omgivelserne til din fordel. I én af disse sektioner fik jeg en Spider Magnet, men det tog adskillige forsøg.

3. Dybere historie på alle måder

Udover Other M, så har begge 2D-hovedspil i Metroid-serien, og Prime-trilogien, fastholdt historiefortællingen som en subtil del af den samlede pakke, hvor omgivelserne og mere vag eksposition har været de primære værktøjer. Metroid Dread respekterer den her tradition i starten, men der tilføjes hurtigt langt mere dybde, og fremstår generelt set langt mere moderne som et stykke historiefortælling i dag. Der er korte action-fyldte mellemscener, der sætter scenen, og der er sektioner med fuldt stemmeskuespil også. Selv når man bevæger sig ind i en E.M.M.I-zone, så er der til tider små korte sekvenser, som egentlig bare skaber stemning. Det lader til at spillet vil fokusere mere på de såkaldte X Parasites, Metroids, Chozo-folket og måske sågar Samus selv?

4. Bedre produktionskvalitet

Det er ret tydeligt, både når man spiller en time, men også bare ser spillet i trailere, at produktionskvaliteten er bedre end tidligere. Igen, vi spillede den første time af Samus Returns på 3DS som opvarmning, og både takket være den lækrere Switch OLED og et fornyet visuelt udtryk gør at Metroid Dread føles som noget helt, helt andet. Der er så mange flere animationer, så mange visuelle effekter, og generelt mere bløde overgang imellem action, udforskning og mellemscener. Det er endnu alt for tidligt at sige om hvorvidt det går op i en højere enhed, men betryggende det er det altså.

5. Spillet er som en dyb labyrint

Og lad os så komme tilbage til selve designaspektet. Du forventede det måske i forvejen, men det var alligevel ret vildt for os at opdage præcis hvor stor en labyrint vi snakker om her. Selve verdenen føles ret komplekst konstrueret, og i løbet af den første time synes antallet af niveauer og rum at være endeløst. Du skiftes nærmest til at bevæge dig under jorden, for så at vende tilbage til overfladen for at løse diverse mysterier. Her hjælper den nye Map-oversigt, og der er andre moderne features, såsom mere præcis navigation. Ikke bare er der meget mere at udforske, der er også mere sammenhæng mellem rummene, og der kan ske ting, uden at spoile, som sætter gang i kædereaktioner, der spreder sig igennem dem.

6. Bosserne virker interessante

Blandt vores centrale ankepunkter ved Samus Returns var de repetitive bosser, men vi kan glædeligt rapportere, at baseret på denne første time er det nærmest det modsatte der gør sig gældende. Dem vi stødte ind i fremstår varierede, med adskillige stadier og hvor der er mere vægt på evner, snarere end bare at give dem mere liv. Det er endnu uvist om hvorvidt spillet fastholder samme niveau hele vejen igennem, det er oftest her at de snubler, men indtil videre er boss-kampene den absolut bedste del af den første time.

<em>Som en kort opsummering, og som du sikkert allerede har kunne læse dig til, så er vi ret sikre på at Metroid Dread er en værdig efterfølger i den legendariske serie. Jo, det visuelle aspekt har en tendens til at være lidt gråt-i-gråt, eller brunt-i-brunt, men det der betyder noget er design, mekanikker og struktur, og her lader spillet til virkelig at levere. Vi glæder os i hvert fald.