Vi satte vores praktikant til at anmelde Remember Me på Xbox 360. Som altid har vi støttet praktikanten under tilblivelsen af anmeldelsen, mens det færdige resultat bliver bragt uden yderligere korrektur.
Hjælp Gamereactors praktikant til at blive bedre og kom med konstruktiv kritik. Vi trækker en vinder blandt kommentarerne, der får filmen Parker på Blu-Ray med posten.
Remember Me
Xbox 360
Praktikant: Oliver Lunddahl Bohn
En tyk strøm af glimt fra minder kommer strømmende op i en lille sensor. Vi befinder os i en lille, hvid celle med glasskydedør, en mand i en grøn heldragt står og betragter Nilin, det er hovedpersonen, der ligger på gulvet. Sådan starter Remember Me, en meget anderledes spiloplevelse.
Remember Me er fyldt med anderledes ideer. Spillet prøver desperat nogle store ideer af, og dets ambitioner er beundringsværdige. Hele oplevelsen har et meget flot udsende med nogle episke udsigter over Neo-paris, med god musik lagt ind over, så det passer til hvad man ser på.
Byen har et meget unikt look, som får det til at passe rigtig godt ind i den forskruede og korrupte by som Neo-paris er blevet. Der er de flotte og meget prestigefyldte øvre distrikter, og de grimme og skumle slumkvarterer, som man først starter i. De lange gader, små fortovscaféer og Eiffeltårnet, der nogle gange kigger frem, giver en følelse af at man er i Paris. Detaljer er der også blevet taget hånd om og de spiller flot ind i omgivelserne. De underlige flyvende dyr man ser oppe på tage, til folk der sidder og spiser brød og ost på fortovscaféer give lidt ekstra til stemningen.
Den nuance der kommer ind i kampene kommer fra Combo Lab, et sted hvor du frit kan tilpasse dine comboangreb med effekter, der påfører skade, regenererer liv eller giver en cooldowneffekt for dine mere kraftfulde angreb. Hvis du er ekstremt lav på liv, kan du springe ind i Combo Lab og hurtigt konstruere et angreb, der kun består af "Regen Pressens" for at få en del af dit helbred med hvert angreb. En fin ambition, at de prøver at give variation i kampene, men den bliver mildest talt lige meget til sidst.
Den ellers spændende baggrundshistorie om Neo-paris, er begrænset til lidt collectibles man kan samle gennem banerne. For eksempel den meget huskeværdig karakter Johny Greenteeth, en vansiret og muteret videnskabsmand, ville jeg gerne vide mere om. I stedet for jeg kun en lille tekst om, at han blev sat ind for at myrde og stjæle folks minder.
Dette system gør de meget gentagene kampsituationer en smule mere interessante, og gør at du faktisk er nødt til at rode med dine kombinationer, når du står overfor bestemte typer af fjender. Men da jeg havde låst op for nok Pressens til at dedikere et combo til hver situation, glemte jeg rent at besøge Combo Lab.
En ide som dog fungerer flot og er meget underholdende er Memory Remixing. Den ide er, at man kan gå ind i et minde og ændre på, hvordan man husker det. Det er meget kreativt og fungerer fint, med forskelige senarier det kan udfolde sig i. Men det er ikke nok til at holde det kedelige gameplay oppe, da man kun støder på den 4 gange og der er meget langt mellem dem.
Kampene får også et strejf af kreativitet i form af S-Pressens, som er nogle ekstremt stærke angreb, man gradvist låser op for. Men mens de giver nogle meget spektakulære visuelle effekter, giver de ikke særlig meget til gameplayet i almindelighed. De er løsninger til bestemte, designede fjender til nogle specifikke situation. Sensen DOS for eksempel afslører usynlige fjender og blokerer særlige egenskaber hos fjender, og ikke overraskende bruger du kun den, når du møder denne særlige type af fjende i den særlige situation. Denne ambition fungere fint i starten, og så dør den hen til sidst fordi den er alt for specifik og man kun bruger dem nå man er nødt til det.
Det tager en masse gode moralske spørgsmål op, omkring hvem man kan stole på i en verden hvor man kan ændre på minder. Spillet byder på nye ideer, men kan ikke rigtigt leve op til dets egne ambitioner, simpelt hen fordi de ikke er spor afpudsede. De er halvhjertede forsøg på noget nyt, men hvis de havde brugt lidt mere tid på dem kunne de have udviklet dem ordenligt. Jeg støtte også ind i en masse bugs, der heller ikke hjalp på sagen og jeg måtte op til flere gange starte om på checkpointet. Gameplayet er kedeligt, har meget lidt variation i sig, og grafiken sammen med Combo Lab kan ikke bære det hele. En synd og skam, da jeg selv gerne ville have mere at vide om den smukke og spændende by som Neo-paris er.
Desværre kan de gode ideer ikke rigtig finde deres vej ind i gameplayet og det hele falder lidt sammen. Meget af det man gøre er begrænset til lidt kluntet klatring, platforming og gentagende kampe, men det bliver hjulpet af de meget flot udførte cutscences og landskaber. Jeg ramte en masse bugs med kammeraet, og platformingen. F eks. Da jeg skulle kæmpe mod den første boss, sad kammeraet fast i et fugleperspektiv og jeg fik tæsk. En anden gang begyndte Nilin at glide ned af væggen, men fastfrosset i den position hun klatre i, begge gange var jeg nødt til at starte om igen på checkpointet.
På trods af disse åbenlyse kritikpunkter vil jeg stadig anbefale oplevelsen hvis du leder efter en ny og anderledes historie til et spil.
5/10