Vi satte vores praktikant til at anmelde Remember Me på PlayStation 3. Som altid har vi støttet praktikanten under tilblivelsen af anmeldelsen, mens det færdige resultat bliver bragt uden yderligere korrektur.
Hjælp Gamereactors praktikant til at blive bedre og kom med konstruktiv kritik. Vi trækker en vinder blandt kommentarerne, der får filmen Parker på Blu-Ray med posten.
Remember Me
PlayStation 3
Praktikant: Emil Babakhani
Året er 2084, og Neo-Paris er blevet introduceret til Sensenen. Hensigten med denne chip er, at folk kan dele minder med hinanden. Men sådan et stykke fremtidsteknologi kan også have konsekvenser. Eksempelvis kan firmaer rode i indbyggerenes minder og sortere de dårlige fra. Et andet eksempel er, at en indbygger også kan blive afhængig af disse "Memories", og kan hermed glemme alt om sig selv og mutere. Ikke alle finder det korrekt at lege med hinandens minder. Gruppen "Errorist" består af såkaldte "Memory Hunters", som er en slags modstandsgruppe, og det er her vores hovedperson kommer ind i historien.
Sindssygehospital er nok det tætteste vi kommer på, når spillet starter. Nilin er en "Memory Hunter", der er blevet fanget og transporteret til "La Bastille"; Et topsikret fængsel, hvor fangerne får suget alle deres minder ud og glemmer alt om dem selv. Men Nilin ender ikke som de andre fangere. Hun modtager et opkald fra Edge, der er leder af "Errorist", der giver besked om, at han vil hjælpe hende ud. Hun slipper mirakuløst ud af fængslet, og vil nu prøve at genvinde sine minder, og stoppe firmaet der står bag Sensen.
Nilin mestrer en evne, hvor hun remixer en persons minde. Man finder glitches, som kan ændre hele mindet. Eksempelvis kan sikringen på pistolen fjernes eller blot kaffeholderen i bilen - begge ting som kan forårsage store ulykker. Når mindet er færdigt, vil offeret antage, at det der blev lavet om i deres hoved i virkeligheden er hændt. Til deres forvirring kan de (hvis de er Nilins fjende) gå på "Errorist"-siden og hjælpe. Denne feature er med til at gøre spillet helt unikt, og situationer som disse er noget af det bedste ved spillet.
Udover at remixe minder kan Nilin også klatre op af halsbrækkende højhuse og kæmpe mod diverse fjender. Selve klatresystemet er godt lavet, og det er ikke svært at klatre 20 meter op af et hus, da der er pile der anviser hvilken retning der skal klatres. Det kan også forekomme, at der ryger puzzle ind in Remember Me. F.eks. hvis Nilin skal forbi nogle vagtrobotter ved at lukke nogle døre på specielle tidspunkter, eller hvis der skal åbnes en dør ved hjælp af en gåde.
Kampsystemet er noget helt for sig. Første gang der opstod kamp, kom jeg hurtigt til at tænke på, hvor meget det minder om "Batman: Arkham"-spillenes kampscener. Men det er ærgerligt, at Remember Me ikke kan hamle op med denne slags kampsekvenser. Jeg synes det er godt, at vi som spilleren, kan tilpasse vores egne comboer, og bestemme hvor meget det skal skade, hvor meget det healer og hvor meget cooldown Nilin kan få til sine specialevner. Det er dog irriterende, at man ikke selv kan vælge rækkefølgen af firkant, og trekant som man skal trykke på for at lave combo. At holde en combo kan også være svært. Hvis Nilin hopper over på en ny fjende imens comboen er i gang, forsvinder den, og starter forfra på den nye fjende.
Bosserne i spillet bliver også særdeles sværere jo længere man når. Det er også helt okay, men det gør det sværere, når kampteknikken i forvejen er sløset. Jeg kunne snildt bruge et kvarter, bare på blot at lære hvordan disse bidske fjender skulle besejres.
Spillet har nogle virkelig flotte farver. Det viser Dontnod tydeligt f.eks når der klatres op på toppen af et hus, og kameraet automatisk retter sig ud mod horisonten, eller når der løbes forbi de store fremtidshjem i Neo-Paris.
Remember Me er et spil med en god og spændende historie der drager spilleren hurtigt til. Selvom det er et science-fiction-univers, er historien stadig lavet realistisk. Eksemplvis har robotter overtaget det meste af menneskenes pligter, som f.eks. husholdning og at stå i butikker. Jeg synes, at det er meget godt, at der bliver blandet lidt puzzle ind i spillet, da det meget hurtigt kan blive kedeligt at spille et fight-climb spil. Grafik engineen, som Unreal Engine står bag, er særdeles fremragende! Den er med til at skabe det dystre, når Nilin går i de snævre gyder eller i de slimede kloakker. Desværre trækker kampsekvenserne ned. Hvis bare man kunne holde sine comboer, så den blev overført til næste fjende, og hvis kampene ikke var så klumpede, ville Remember Me have været meget bedre.
7/10