Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Power Stone Collection

Power Stone Collection

Et af Capcoms mere skæve actionspil, presset ned i widescreen-format. Martin har brugt den seneste uge på at deltage i verdens største digitale barslagsmål.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Hvad er det største barslagsmål, du nogensinde har set, deltaget i eller hørt om? Var det dengang episoden kom på forsiden af landets aviser, eller var det dengang, du for et øjeblik troede, du var med i en Hollywood actionfilm? Her snakker jeg altså ikke om dengang to fremmede fyre diskuterede lidt højlydt, indtil deres venner kom og skilte dem ad. Nej, jeg snakker om dengang karatespark, borde, stole og alt andet interiør fløj gennem rummet i en sådan grad, at ikke engang Terence Hill og Bud Spencer kunne have koreograferet det. Power Stone-serien er netop det barslagsmål: Så stort, overdrevet og overvældende, at du ikke kan vente med at fortælle vennerne om det.

HQ

Power Stone-serien blev i sin tid sluppet løs på Segas Dreamcast for snart ti år siden, og det er en serie, der har plantet et stort og uforglemmeligt minde i hjertet på mange spilentusiaster, ikke mindst en god håndfuld her fra redaktionen. Power Stone var et kampspil i fuld 3D, der, trods det var begrænset, hvor engagerende singleplayerdelen var, leverede timevis af underholdning, når vennerne også satte sig til rette foran skærmen. Serien både startede og sluttede på Dreamcast-konsollen, men nu har Capcom altså besluttet sig for at levere Power Stone for masserne igen, og det sker på Sonys PSP.

Power Stone Collection indeholder begge spil, sammen med lidt tilføjelser, men det er dog stort set præcis det samme, som blev udgivet på Dreamcast. Det særlige ved Power Stone er dets kampsystem. Det umiddelbare førstehåndsindtryk jeg fik, var at det var meget overfladisk, da der ikke er nogen muligheder for at blokere eller udføre modangreb, når din modstander har fat i dig. Dybden i kampsystemet ligger nemlig i at bruge miljøet omkring dig og ved at opsamle alle de ting, der ligger og flyder, og derefter bruge dem til at uddele tæv til alle i arenaen. Da jeg først fik vænnet mig til det, så savnede jeg slet ikke et kampsystem á la det, som bl.a. Dead Or Alive-serien har vænnet mine fingre til gennem de sidste mange år. Jeg fandt stor fornøjelse i at sende vaser og sarkofager flyvende gennem luften det ene øjeblik, blot for i næste sekund, at samle en bazooka op og bruge den til at totalsmadre alt.

Grafikken adskiller sig ikke milevidt fra da Power Stone-spillene første gang ramte hylderne tilbage i sidste årti. Den Dragon Ball-agtige animéstil er bibeholdt, det samme er de fler-etagers arenaer, som skal udforskes i ligeså høj grad, som de skal splittes ad. Trods det høje tempo og den store interaktivitet, der er i banerne, så kan PSP’en sagtens følge med; der er ingen hastighedsnedsættelser eller lignende. Grafikken ser ud som den gjorde dengang, og det er bestemt heller ikke negativt, men desværre er der heller ikke blevet pillet ved lyden, og det er straks lidt værre, da den er noget kunstig.

Fans af serien kan næppe bede om mere, da de får to solide og underholdende fighting-spil serveret, men for dem af os, heriblandt også mig selv, der ikke tidligere har stiftet bekendtskab med serien, så er Power Stone Collection ikke helt så tilfredsstillende. Det er tempofyldt, ganske flot og ikke uden humoristisk sans, men det er samtidig ret ensformigt. Der er ikke tilføjet nogen spilmodes eller andet i den dur, og derfor blev det hurtigt trivielt, at banke den kunstige intelligens igennem endnu en gang. Men heldigvis så har Capcom sørget for i hvert fald én vigtig tilføjelse, og det er online-delen. Når du først hopper på nettet og der er et par levende modstandere at ondulere, så tillægges der helt klart en ekstra værdi til oplevelsen.

Dette er en annonce:

Jeg kendte intet til Power Stone dengang, Tanggaard først lagde skiven i mine hænder. Jeg har heller ikke nogen erindring om, at jeg nogensinde har hørt om det før, men det gjorde intet ved min oplevelse af spillet. For jo, Power Stone Collection er mest henvendt til seriens allerede trofaste fanskare, men det betyder ikke, at du ikke som ny kan hoppe ombord. Kender du allerede de to spil til bunds, så er der som sagt kun mere af det samme at hente, men det gør heller ikke noget; Power Stone har en god del år på bagen, men det betyder ikke, at produktet ikke stadig kan holde hovedet oven vande.

Power Stone Collection
Power Stone Collection
Power Stone Collection
Dette er en annonce:
Power Stone Collection
Power Stone Collection
Power Stone Collection
Power Stone Collection
Power Stone Collection
Power Stone Collection
Power Stone Collection
Power Stone Collection
Power Stone Collection
Power Stone Collection
Power Stone Collection
Power Stone Collection
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Nostalgi for kendere af serien. Højt tempo.
-
Ikke ret mange comboer i kampsystemet. Reelt kun konverteringer.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Power Stone CollectionScore

Power Stone Collection

ANMELDELSE. Skrevet af Martin B. Larsen

En af Capcoms mere skæve fighting-serier, presset ned i widescreen-format og fyldt til randen med figurer og ekstra materiale



Indlæser mere indhold