Playstation VR Worlds

Da man først begyndte at se fungerende spil på PlayStation VR, var det gennem en samling af mindre spiloplevelser, som skulle vise teknologien på bedst mulig vis. Disse små spil har siden da været vist frem et utal af gange, og har man fulgt lidt med i udviklingen af Sony's kommende VR-hjelm, har man uden tvivl stiftet bekendtskab med mange af disse titler. Nu nærmer udgivelsen af hardwaren sig med hastige skridt, og Sony har valgt at samle fem af de velkendte spil i en pakke kaldet PlayStation VR Worlds, så man også derhjemme kan få en idé om, hvad teknologien har at byde på, takket være de meget varierede oplevelser, man finder i pakken.

Jeg var personligt meget spændt på at prøve VR Worlds, da jeg ikke selv havde prøvet PlayStation VR før, og fordi de små spil efter sigende var blevet en smule mere finpolerede forud for den snarlige udgivelse. Jeg fik hjulpet hjelmen på, fik et par hovedtelefoner over ørerne og et par Move-controllere i hænderne, og jeg kastede mig med spænding ud i min første VR Worlds-oplevelse.

Det første spil jeg prøvede var The London Heist, nærmere betegnet den efterhånden velkendte biljagt, som er anden del af en større historie, og som har været vist frem på forskellige events før. For dem af jer der ikke har set noget fra spillet før, foregår denne sektion i en varebil, hvor man selv sidder i passagersædet, og et stort brød af en skaldet britisk gangster fører bilen. Der går ca. tyve sekundær med lidt smalltalk fra chaufførens side, hvor man selv kan få lidt fornemmelse for styringen med Move-controllerne, inden helvede bryder løs, og man pludselig skal beskytte varebilen mod angreb fra andre gangstere på motorcykler og i store biler.

I starten af demoen havde jeg det rigtigt sjovt med at lære styringen. Hver Move-controller var repræsenteret af en hånd i den virtuelle verden, og trykkede man på aftrækkerknapperne, tog man fat i forskellige ting i bilen. Det første jeg gjorde var selvfølgelig at åbne handskerummet, hvor jeg ikke så overraskende fandt en masse pistolmagasiner. Der stod også et sodavandskrus i forruden, som jeg selvfølgelig prompte tyrede i hovedet på chaufføren, som ikke just var imponeret over min opførsel. Det var også muligt at åbne bildøren og ligefrem at stikke hovedet ud og kigge rundt, og efter ganske kort tid følte jeg virkelig, at jeg sad i en bil, der kørte ud ad motorvejen.

Da fjenderne begyndte at vælte frem på vejen omkring os, fik jeg stukket en maskinpistol i hånden af chaufføren, og fik den meget nemme instruks, at skyde alle angriberne. Det hele føltes enormt naturligt, og jeg kunne ligefrem benytte mig at sigtet på pistolen for at ramme, hvilket var en detalje jeg ikke havde forventet. Når man løb tør for kugler, skulle der selvfølgelig skiftes magasin, hvilket kunne gøres rigtigt nemt ved at gribe et magasin med sin frie hånd, og så bare holde det oppe imod pistolen i den anden. Igen føltes det hele rigtigt naturligt, og jeg fandt hurtigt en rytme, hvor jeg havde det næste magasin klar i den ene hånd, mens jeg skød med den anden. Efter et stykke tid opdagede jeg ligefrem, at jeg samlede magasinerne op uden at kigge i deres retning, hvilket var meget sigende for, hvor god en fornemmelse jeg havde fået for omgivelserne omkring mig.

Mens skyderiet stod på, råbte chaufføren forskellige instrukser til mig, såsom at skyde efter dæk eller benzintanke, hvilket rigtigt fint viste hvor præcis styringen faktisk var. Jeg morede mig også over hvordan chaufføren kastede sig tilbage i sædet, hver gang jeg skulle nedlægge fjender i hans side, og måtte sende kugler afsted lige foran næsen på ham, og det var disse små detaljer, der gjorde oplevelsen ganske fantastisk.

Selve demoen endte brat, da en pansret vogn kørte ind foran varebilen, og en fjende fyrede en raket mod os ud af bagklappen på vognen. Skærmen gik i sort, og ordene "To be continued" tonede frem, hvilket ærgrede mig meget, da jeg havde haft det så sjovt med denne demo. Jeg sad tilbage med et kæmpe smil, og hvis denne demo var nogen indikation af, hvad vi kan forvente i fremtiden, har vi som gamere rigtigt meget at se frem til.

Det næste spil jeg fik lov til at prøve var Into The Deep, som mange andre også bare kalder haj-demoen. Nu siger jeg spil, men det er meget mere en VR-oplevelse, da man ikke har den store interaktion med omverdenen, ud over at kigge sig omkring. Jeg fik ligefrem taget Move-controllerne fra mig, da de ikke kunne bruges alligevel, hvilket ærgrede mig en smule, da man i tidligere versioner af spillet faktisk kunne skyde med nødblus, og jeg derfor havde håbet på noget mere gameplay i den snart endelige version.

I Into The Deep placeres man i et dykkerbur undre havets overflade, hvor man kan kigge på det fine dyre- og planteliv omkring sig. Til at starte med er man relativt tæt på havets overflade, hvor små tropiske fisk svømmer omkring, og sollyset skinner ned gennem bølgerne på de farverige koraller. Det er alt sammen meget fredfyldt og spændende, og man begynder helt at drømme om solferie i troperne. Efter et stykke tid sænkes buret længere ned, hvilket desværre ikke animeres, men i stedet bare cross-fades til, hvilket desværre ødelægger indlevelsen en smule. Jo længere man kommer ned, desto mere eksotisk bliver dyrelivet, lige fra havskildpadder til selvlysende vandmænd, der langsomt stiger op fra havets bund, og oplyser de gradvist mørkere omgivelser. Det er virkelig smukt, og man kan ikke lade være med at vende og dreje sig konstant, for at få hele oplevelsen med.

Det hele ender tæt ved havets bund i nærheden af et skibsvrag. Der er mørkt og dystert, og den fredfyldte musik har også taget en mere skummel drejning. Pludselig ser man den; en kæmpe haj glider langsomt forbi buret, svag oplyst af lygten på ens virtuelle dykkerhjelm. Den cirkler langsomt rundt om buret, og man kan ikke lade være med at holde konstant øje med den kæmpe dræbermaskine, de er lige udenfor de tynde tremmer. Pludselig tager hajen tilløb, musikken intensiveres, og hajen går til angreb på en ponton udenpå buret. Hele buret ryster, om man skal faktisk passe på man ikke vælter omkuld i virkeligheden, når først det hele hopper og danser omkring en. Hajen får hurtigt gjort det af med pontonen, og vender tilbage til sin cirklen af buret. Det varer ikke længe før endnu et angreb finder sted, denne gang mod en spand på den anden side af buret, og alarmen fra en lille computer i ved siden af en indikerer, at folkene oven vande er begyndt at hæve buret fra dybet. Dette skræmmer dog ikke hajen, der ufortrødent fortsætter sine angreb, og uden at ville afsløre for meget af, hvordan det hele ender, vil jeg bare sige, at der nok går lidt tid, inden jeg bader i havet igen.

Into The Deep var et rigtigt fint eksempel på hvordan en passiv oplevelse kan fungere i VR, og jeg er sikker på, at vi kommer til at se en masse reklamerelaterede demoer blive udgivet i fremtiden til diverse Jurassic Park-lignende film og spil. Jeg savnede dog lidt interaktion, selv hvis det bare havde været at kunne trykke på et par knapper på den lille computer i buret for at tænde og slukke lys, og måske også selv at kunne styre hvornår buret skulle sænkes til næste niveau. En animation for sænkningen ville også have været fin, men da buret rent spændingsmæssigt skulle bevæge sig meget langsomt, havde det nok taget for lang tid, hvis man skulle ned på så dybt vand, som man var da hajen gik til angreb. Om ikke andet et demoen et rigtigt godt eksempel på en af de typer oplevelser, som vi uden tvivl får en del af til VR i fremtiden, og indtil da er det en oplagt demo at lade familiemedlemmerne prøve, hvis de lige skal overbevises om teknologien. Jeg vil dog nok undlade at sende mormor afsted, hvis hendes hjerte skal holde lidt endnu.

Der var desværre ikke tid til, at jeg kunne prøve de tre sidste demoer VR Luge, Danger Ball og Scavenger's Oddyssey, men ud fra de to spil jeg nåede, lader PlayStation VR Worlds til at være en fin investering, der give nogle gode indtryk af, hvad teknologien kan byde på. Indtil videre er der ikke tale om nogle synderligt dybdegående spiloplevelser, men rettere en masse små velproducerede demonstrationer af Virtual Reality, der nok skal få omvendt de fleste skeptikere.