Plants vs Zombies: Garden Warfare

Plants vs. Zombies er for mange ensbetydende med utallige timers underholdning, især på mobilen eller tabletten, hvor serien i den grad fandt sin plads hos de mange fans. Det fjollede univers, hvor planter måtte forsvare deres ejers hus fra horder af invaderende zombier, passede perfekt til de håndholdte maskiner med relativt korte baner, der kunne gennemføres på en bustur, og alligevel en god dybde, når det kom til strategi og planlægning. Det var den velkendte tower defense-formular med et twist af sort humor, og udvikleren PopCap games vidste hurtigt de havde en succes mellem hænderne. Spillets efterfølger blev meget omdiskuteret, da PopCap valgte at gå freemium-vejen, og da spillet krævede en konstant internetopkobling, mistede mange muligheden for at få deres plantefix mens de var på ferie. På trods af dette, nød udvikleren stadigvæk godt af seriens succes, i hvert fald nok til at tage et modigt skridt i en ny retning med den, nemlig third person shooter.

Plants vs. Zombies: Garden Warfare udkom oprindeligt kun til Xbox One, hvor spillet har klaret sig ganske godt, både blandt anmeldere og spillerne selv. Jeg var derfor begejstret da jeg hørte at spillet ville komme til PS4, så jeg selv kunne få lov til at prøve det kaotiske krigsspil.

Det første, man lægger mærke til ved Garden Warfare, er hvor gennemført spillet er. Farverne er prangende, og spilverdenen er en flot realiseret 3d udgave af den unikke tegnestil, som blev brugt i de oprindelige tower defense-spil. Alt fra de tossede figurer til de skæve bygninger passer perfekt ind i hvad man forbinder med serien. Det er familievenlig tegnefilmsvold på højt plan, og det er virkelig morsomt.

Spillets banedesign er et af de punkter, hvor udviklerne i den grad fortjener ros. Alt fra stille forstadsområder, med masser af huse og haver, til havnefronte med piratskibe, lægger baggrund til de vilde kampe der finder sted i spillet. Samtlige baner passer perfekt til spillets fjollede stil, alt imens de er tilpas store til at kunne tillade en god mængde strategisk tænkning, når en fjendtlig base skal indtages, eller en gruppe fjender skal flankeres.

Garden Warfares højdepunkt er klart de forskellige spillerklasser. Hver side har sin egen unikke klasseopdeling, og det er imponerende hvor balanceret spillet egentlig er, taget i betragtning hvor anderledes de forskellige klasser fungerer. Et eksempel på dette kan være solsikke-klassen, der fungerer som planteholdets healer. Den kan smide en mindre solsikke på jorden, der genererer liv til holdet, men på en lidt langsommelig måde. Til gengæld kan solsikken også direkte heale enkelte holdkammerater ved hjælp af en "heal beam", der tillader både solsikken og holdkammeraten at kæmpe videre, så længe de begge er indenfor en vis afstand af hinanden. På zombie holdet har vi scientist-klassen, der også fungerer som healer, men en mere defensiv af slagsen. Han kan smide en "heal station", der på passende vis minder om en havesprinkler, der healer grupper af zombier på en gang, men på den bekostning at spillerne må blive stående for at få noget ud af maskinen. Idet zombierne, universet tro, er den angribende side, gør denne lille forskel på de to hold at planterne har mulighed for at have et mere aktivt forsvar, alt imens zombierne må opstille et mere taktisk angreb. Med lignende forskelle blandt spillets ti klasser, har udviklerne gjort et flot stykke balancearbejde, og ingen klasse eller side føles overlegen, hvilket selvfølgelig er vigtigt for denne type spil.

Spillet indeholder seks forskellige spiltyper, hvor klassiskere som team deathmatch, her kaldet Team Vanquish, og kill confirmed fra Call of Duty serien, med navnet Vanquish Confirmed, selvfølgelig er at finde. Det er dog Gardens and Graveyards spiltypen, der virkelig skiller sig ud, da det nok er den spiltype der mest af alt minder om det klassiske Plants vs. Zombies. Her skal planteholdet forsvare en have ved hjælp af kendte planter fra de gamle spil, som kan placeres i potter rundt omkring haven, alt imens zombieholdet skal angribe. Zombierne kan ved hjælp af grave, placeret rundt om i banen, tilkalde computerstyrede zombier, for på den måde at overvælde planterne, mens zombiespillerne selv kan angribe fra siderne, og det er enormt tilfredsstillende, når pointene begynder at tikke ind, fordi ens lille hær af zombier har overrumplet fjenden. Det er også muligt at spille coop med op til fire spillere, hvor man skal forsvare en have mod ti bølger af computerstyrede zombier, hvilket kan være virkeligt sjovt, især på de højere sværhedsgrader.

Måden man låser op for ekstra udstyr til sine figurer, og skaffer flere planter og zombier til at hjælpe sig på, er ved hjælp af spillets vedvarende pointsystem. De point, der optjenes ved at spille spillet, kan nemlig bruges på sticker packs, et system der er inspireret af gammeldags samlekort, hvor man kan købe pakker til forskellige priser, og på den måde få tilfældige opgraderinger og pynt til sine figurer, og tilmed helt nye underklasser, der kan gøre spillestilen meget anderledes. Den klassiske Pea Shooter kan for eksempel transformeres til en Ice Pea, der kan fryse fjenden i stedet for bare at gøre almindelig skade. Der er et væld af underklasser, og det vil tage lang tid at få låst op for dem alle. Den tilfældige måde figurerne låses op på vil måske ikke falde i alles smag, men jeg føler at det er en god måde at opmuntre spillere til at afprøve de forskellige klasser på. For de utålmodige er det også muligt at købe sig til spilpenge ved hjælp af mikrotransaktioner, men det skal understreges at det på ingen måde er nødvendigt at bruge ekstra penge på spillet, da spilpengene optjenes relativt hurtigt.

Skulle man sidde med en søskende eller kæreste, der måske ikke er så ferm til at styre en controller, er der også hjælp at hente her. Det er nemlig muligt for en anden spiller at overtage rollen som Boss, hvilket bedst kan sammenlignes med hvad vi kender som Commander Mode fra Battlefield 4. Her kan den anden spiller, ved hjælp af Playstation app'en på en telefon eller tablet, eller ved at bruge en Playstation Vita, styre slagets gang fra oven, og hjælpe holdet med bombardementer, radarscanninger og healing udstyr. Det er et godt socialt tiltag, og ville være velkomment i flere af denne type spil i fremtiden. Boss mode kan også spilles med controlleren direkte på tv skærmen, skulle man have lyst til selv at smide eksploderende kirsebær i hovedet på de intetanende zombier.

Jeg har givet spillet meget ros, men der er desværre også nogle mangler og problemer, som ikke kan ignoreres. Man savner for eksempel muligheden for at spille kombineret split screen og multiplayer, så man sammen med en ven på sofaen kan spille med andre spillere online. Det er heller ikke muligt udenfor coop at lave et privat multiplayer spil, og et manglende party system og server browser gør det svært at spille flere venner sammen, da man først kan invitere folk ind i sit spil, efter man selv er kommet ind, og der måske ikke er plads. Spillet kræver også en aktiv netforbindelse, selv hvis når man spiller splitscreen coop, så ikke noget med at tage PS4'eren med i sommerhus, hvis man ønsker at spille med vennerne på en regnfyldt dag. Til sidst er der netværksproblemerne, der i skrivende stund plager spillet i en sådan grad, at jeg på nuværende tidspunkt stadig ikke har kunnet spille online coop med en ven, da vi begge får fejlmeddelelser når vi prøver at oprette forbindelse til hinandens lobbyer. Dette kan selvfølgelig rettes op på hen ad vejen, men det er ærgerligt at se EA tabe bolden endnu en gang, når det kommer til et online multiplayer spil.

Plants vs. Zombies: Garden Warfare er et fantastisk sjovt klassebaseret multiplayer spil, der på mange måder vækker gode minder fra spil som Team Fortress 2. Den unikke visuelle stil er fantastisk, balanceringen af figurtyperne er imponerende, og sammen med venner kan det være hylende morsomt. Desværre lider spillet af netværksproblemer i en sådan grad, at det til tider kan være umuligt at spille med venner, hvilket er virkeligt synd. Selvom disse problemer måske bliver løst i fremtiden, kan der ikke ses gennem fingrene med dem på nuværende tidspunkt, og det er klart noget der trækker ned.