Planetside

For snart en del år siden lovede Sony at de ville lancere et helt nyt slags FPS, der ville revolutionere genren. Spillet skulle kun være spilbart online og inddrage de bedste elementer fra Sony’s anden online succes Everquest, samt være tilgængeligt for alle slags gamere. Nu lander det ambitiøse projekt så, men det er knap så tilgængeligt som lovet.

Planetside forgår på planeten Auraxis, hvor man har valget mellem at tilslutte sig en af tre forskellige fraktioner som alle kæmper for det ultimative herredømme. The Terran Republic (TR) er den fraktion som de andre er udsprunget af. TR tror på at alle mennesker skal samles under en fane, og mener at det er for farligt at forske i den fremmede teknologi. The Vanu Sovereignety (VS) består primært af de mennesker som mener, at den eneste måde at overleve på er ved at udforske og udnytte den fremmede teknologi som er blevet efterladt på Auraxis. The New Conglomerate (NC) er en gruppe mennesker der valgte at lave deres egen fraktion, fordi de ønskede frihed, og ikke var enige med den militante dagsorden hos TR. De forskellige trosretninger har dog også givet udslag i de våben og fartøjer der står de forskellige fraktioner til rådighed. Således satser TR f.eks. på hurtige våben, hvor NC sætter deres lid til langsommere men kraftigere fartøjer og våben.

Formålet i Planetside er en konstant udvidelse af det rige man som spiller har valgt at støtte. Dette betyder en næsten uendelig kamp om baser, tårne og diverse andre strategisk vigtige bygninger, som kræver at man arbejder sammen som et hold. Teamwork spiller en ufatteligt stor rolle i Planetside, og spillet er praktisk talt ikke værd at spille hvis man ikke er medlem af et hold. Heldigvis synes attituden at være venlig spillerne imellem, da de fleste ved at man ikke kommer langt alene.

Er man dog medlem af et velfungerende team, viser Planetside hurtigt sine virkelige styrker. Det er mildest imponerende at arrangere et koordineret angreb, hvor soldater bliver dumpet ned over en fjendtlig base fra et kæmpe fly, alt i mens resten af ens gruppe er klar på landjorden med tanks og diverse andre fartøjer.
Planetside er muligvis det første massive online FPS, men alligevel minder spillet i enkelte aspekter meget om noget man har set før. Tribes serien synes at have været en meget stor inspiration for udviklerne af Planetside, og har man tidligere spillet denne serie vil man med garanti nikke genkendende til mange af Planetsides features. Spillet bringer dog alligevel noget nyt til bordet med dets mulighed for at kunne specialisere ens figur, og dette betyder i højere grad end i Tribes, et varieret univers med ufatteligt mange individuelle figurer som alle skaber nye muligheder for hvordan spillets mange situationer bedst tackles.

Et af de problemer der oftest forbindes med de store online spil som Everquest og Dark Age of Camelot, er at de sjældent er indbydende for spillere som ikke er vant til denne slags spil. De mange muligheder som disse spil byder på, er oftest pakket ind i et design som primært består at intern lingo og genvejstaster som ikke lader mange nybegyndere få fødderne til jorden. Planetside prøver med et par tutorials, at hjælpe spilleren af sted, men da disse kunne indbefatter den absolutte basis for hvordan spillet fungerer, er det helt og holdent op til spilleren at finde ud af de dybere lag - og dette kan for gamere der ikke har spillet et online spil før, være lidt af en brat opvækning. Heldigvis er det oftest muligt at få hjælp af andre medspillere, men spillet kan ikke uden videre spilles af alle de spillere der før har prøvet et FPS som Quake eller Counter-strike, som Sony ellers oprindeligt lovede.

Planetside er som lovet et meget unikt spil, som kun bliver bedre jo mere man spiller det. Enhver potentiel køber bør dog have sig for hovedet, at spillet har en ret høj indlæringskurve, hvis man ikke har spillet et massive multiplayer online spil før. Bliver man dog medlem af et godt team, og lærer man spillets mange muligheder kan man godt vinke farvel til et par måneder af sit liv. Mulighederne synes til tider næsten uendelige, og den konstante jagt på Certification Points samt de voldsomme slag som indtjeningen af disse kræver, gør at man nogen gange glemmer tid og sted, og det er i disse øjeblikke man ved at Planetside er kommet for at blive.