Sony har afsløret at deres populære MMOFPS Planetside 2 er på vej til PlayStation 4. Ligesom PC-versionen bliver PS4-udgaven gratis at spille.
I Planetside 2 kæmper hundredevis (nogle gange tusindvis) af spillere side om side på en vedvarende slagmark.
Samtidigt fortæller Sony også, at deres superhelte-MMO DC Universe også tager springet til den nye konsol, og ligeledes beholder sin free-to-play-model.
Begge spil udkommer på PS4 senere i år, og vil være tilgængelige som download.
Det lader til at Sony lægger stor vægt på free to play-titler til PlayStation 4. Tidligere i dag kunne vi fortælle, at også Warframe er på vej til PS4.