Planetside 2

"Spektakulær" er et flyvsk ord, men det nu engang det, der bedst beskriver de episke kampe og rasende sammenstød, der foregår på Planetside 2's futuristiske slagmarker. Tre massive hære banker hovederne mod hinanden på tværs af tre enorme baner i en vedvarende og evigt udviklende slagmark i dette PC-eksklusive skydespil fra Sony Online Entertainment.

Men til trods for sin storhed er Planetside 2 ikke uden problemer. Det mest umiddelbare er, at tempoet til tider falder, men manglen på understøttelse og vejledning til nye spillere kan også gøre ens første oplevelse unødigt kompleks og afskrækkende. Den hårde begyndelse vil uden tvivl skræmme nogle spillere væk, men for dem der hænger ved, venter der en oplevelse uden lige.

Første punkt på dagsordenen er at vælge side. Der er tre valgmuligheder: de intellektuelle Vanu Soverignty, separatisterne New Conglomerate og de autoritære Terran Republic. Uanset hvilken af de tre faktioner, man ender hos, er de samme fem grundlæggende klasser tilgængelige (og en sjette, Max, slutter sig til senere). Hver af dem er en ren tavle, udstyret med standardvåben, og klar til at blive formet til den perfekte soldat.

Planetside 2 er free-to-play, og således kan man købe nye våben og XP boosts i Depotet, men hvis man ønsker det, kan spillet spilles - og nydes - uden at slippe en krone. Medlemskab giver også fordele, såsom højere prioritet i login-køen, boosts til XP og resourcer, og en månedlig forsyning af spillets interne møntfod, som man kan bruge på nye items.

Det er ikke sjældent at ordene "free-to-play" bliver mødt af kynisme, men i Planetside 2 er den eneste mærkbare ulempe ved ikke at punge ud, at progression går smerteligt langsomt. Det er en ulejlighed, man kan leve med. Pay-to-win kommer aldrig ind i billedet, hvilket udvikleren skal have ros for.

Den langsomme start, som gratisterne må trækkes med, forværrer problemerne med spillets tilgængelighed. For mens der ligger utrolige oplevelser og venter på PS2's servere, kan det tage lidt tid at lære at finde dem. Mange af dem, der giver spillet et forsøg, vil have en fornemmelse af at de er gået glip af noget efter den første tur, og det kan faktisk meget vel være tilfældet.

At spille Planetside 2 er som at surfe - man bruger en masse tid på at plaske rundt og vente på at showet starter, men når den store bølge så rammer, når man finder den og holder brættet under fødderne, udfolder der sig en forrygende og uforlignelig oplevelse.

At vide hvor man finder disse oplevelser er nøglen til at nyde PS2, og den bedste måde at finde dem på er at involvere sig i communityet. Spiller man det som en singleplayer-oplevelse, kan det til tider føles tomt og målløst, men spiller man med venner eller ligesindede fremmede, finder kontinenterne Amerish, Indar og Esamir helt nyt liv.

Der er ikke rigtig nogen historie, ud over science fiction-universet og de tre imperier i konflikt. Dette er en evig krig. Selvom der er rigeligt med lore omkring universet, lader udviklerne det aldrig stå i vejen for spillets enkle mål - at levere massive kampe på en hidtil uset skala. Der kæmpes om territorier, og frontlinjerne flytter sig frem og tilbage, mens hære kæmper om baser og de omkringliggende landskaber i et forsøg på at male kortet med deres farve.

Historiens fravær betyder, at det er den spillerdrevne fortælling, der står tilbage på det krigshærgede landskab. Dem, der søger den mere skarptskårne rutsjebanetur, man finder i mere traditionelle og historiedrevne udgivelser, vil måske blive skuffede over den manglende retning og instruktion i Planetside 2. Men det, nogle kalder manglende retning, vil andre kalde frihed, og for spillere på udkig efter en shooter, der lader dem udtrykke sig selv på slagmarken, er der ikke mange spil, der egner sig bedre end det her.

De gigantiske slagmarker sørger for en lang liste af roller, der skal udfyldes, og det er her den enorme grad af customisation kommer i spil. Der er en rolle til hver slags spiller. Kørere og piloter strejfer fjendtlige baser og eskorterer soldater frem til fronten, Infiltratorer sniger sig bag fjendens linjer og sniper dem fra lang afstand, Combat Medics støtter op og genopliver faldne kammerater, Ingeniører reparerer, og Angrebstropper angriber tropper.

Det varer ikke længe før man finder sig en rolle - bevidst eller ej - hver gang man træder ind på slagmarken. Når man er blevet bekendt med det hele og har fundet sig nogle vaner, er det at solospilleren kan begynde at kigge sig omkring efter kammerater. De kan findes enten ved at slutte sig til grupper i spillet, eller ved at gennemgå forummet og finde nye venner på den led. Ingen af metoderne er perfekte, og SOE kunne måske gøre lidt mere for at gøre det lettere for nye spillere at føle sig som en del af actionen, og del af den hær de har tilsluttet sig.

For dem, der allerede har venner på Planetside 2's servere, er det at finde nogen at skyde på. Koordinerede troppebevægelser på en stor skala blandes med mindre slagsmål, der opstår overalt på de tre kontinenter. Dem der organiserer sig godt vil sandsynligvis få success. At arbejde sammen som et hold, understøtte hinanden på kalkulerede og bevidste måder, giver en klar fordel over for mindre koordinerede modstandere. Teamwork er konge, og jo flere folk, arbejder i takt, des mere effektive er de når det går løs.

Uden for disse øjeblikke er der en sløvhed i spillets tempo. Er du alene, har SOE gjort det let at flytte din soldat til steder, hvor der er gang i den, men selv når du har bunker af soldater omkring dig, kan spillet til tider føles ensomt. Der er altid en chance for at slå sig sammen med nogle ligesindede sjæle i et par timer, men disse løse koalitioner varer sjældent længere end et eller to møder med fjenden, inden de bryder op, og så vender tomheden tilbage.

Med eller uden venner kan man dog ikke benægte, at når Planetside 2 leverer, er det med så store armbevægelser og flair, at det er umuligt ikke at blive imponeret. Bølger af kampvogne ruller gennem dale, sværme af fly bombarderer fjendtlige fæstninger, og tropper kaster sig i den sikre død for at holde stand mod et angreb nogle få sekunder mere. Hver soldat, kampvogn og fly styres af en anden spiller, og når der er dusiner - nogle gange hundredevis - af folk involverede i eksplosive og uforudsigelige kampe, kan det godt kræve lidt indsats at modstå trangen til bare at stå stille og se det hele folde sig ud.

Der er ikke noget andet FPS-spil, hverken på konsol eller PC, der kan matche skalaen af den konflikt, der her bydes på, men der er andre gameplay-elementer, der kan sammenlignes med nylige udgivelser. I den henseende står Planetside 2 skulder ved skulder med de gængse skydespil. Jeg har ikke oplevet noget lag, der ødelagde spillet, og hit detectionen virker nøjagtig. SOE har formået at levere med hensyn til kerne-FPS-gameplayet, til trods for den skala, resten af spillet udviser. Alt andet virker som man ville forvente, en bedrift der kun bliver mere imponerende i lyset af spillets omfang.

Våbnene føles vægtige og godt balancerede. Skydevåben kan opgraderes i butikken, enten via optjente kredits eller med gammeldags kontanter. Der er et hav af muligheder for at personliggøre sine geværer, og udvalget af våben er både rigeligt og varieret. Alle de våben, vi har prøvet, føltes gode og var visuelt og lydmæssigt distinkte.

Grafisk er Planetside 2 smukt og pragtfuldt. De tre kontinenter er adspredte og, hvad vigtigere er, enorme. Spredt ud over dem er bygninger så store at man måber (og som regel er de centrum for meget af actionen). Disse strukturer er pyntet med heftige defensive kanoner, og rundt om dem finder man generatorer, der skal forsvares og repareres. Der foregår meget på samme tid, og selv en kapabel maskine skal arbejde hårdt for at trække spillet med de højeste grafikindstillinger. Men det er det værd, for de kontrastfulde kontinenter er forbløffende, individuelle enheder har deres egen æstetik, og lydsiden er for alvor imponerende. Når alle disse elementer går op i en højere enhed, er resultatet til at måbe over.

Hvis du kan få det til at virke på din computer, og du kan se forbi den tunge start, er der store fornøjelser at hente på SOE's servere. Den evige futuristiske krig leverer spænding ulig noget andet spil, og gør det med en stil og kvalitet, vi ellers kun forbinder med de bedste AAA-titler. Som singleplayer-oplevelse kunne det gøres mere tilgængeligt, og der er altid øjeblikke, hvor man føler sig alene, selv på tætbefolkede slagmarker. Men for en spiller, der har kammerater med sig og sans for holdspil, kan Planetside 2 meget vel være det skydespil, du har ventet på hele livet.