Pixeline er på eventyr igen, denne gang kommer vi på besøg hos hendes forældre på deres lille gård langt ude på landet. Vi møder både hendes far, mor og den frække lillebror, der tror han er en superhelt.
På landet
Man starter med Pixeline på gårdspladsen foran huset, herfra klikker man sig videre til forskellige opgaver(lege). De fleste af dem foregår med Pixelines hjælp, men hendes lillebror er indimellem også på spil, som den store superman, der skal redde Pixeline for ildsprudende drager og farlige fisk.
Varierende lege og opgaver
Om end der er knap så mange opgaver i Pixeline er der mere variation i dem end i et gennemsnitligt børnespil. Nogle opgaver er mere små lege, hvor man skal styre Pixeline eller hendes lillebror rundt, som i et platformspil og indsamle forskellige objekter og foruden at være underholdende får spilleren en ide om hvordan tastaturet fungere, men ikke det helt store. I de mere deciderede opgaver skal hjælpe Pixeline med at samle tallerkner, bage kager, malke koen eller rydde op. Hører man til den lille kunstner kan man også printe tegninger ud, som bagefter kan farvelægges på papir.
Festligt
Der er som altid festlig stemning med god børnemusik, som også kan afspilles på almindeligt stereoanlæg og som opgaverne er musikken varierende lige fra country til disco, man bliver i godt spillehumør og kan sagtens finde på, at løse den samme opgave igen bare på grund af den gode stemning.
Sparsomt med information
Nogle steder er det lidt sparsomt med information om hvordan en opgave løses, mens det andre steder bliver forklaret ned til mindste detalje, heldigvis kan man i modsætning til mange andre lignende spil springe informationerne over, hvis man ikke ønsker at høre dem. Information eller ej, så skal man nok regne med, at bruge lidt tid med jævne mellemrum på at hjælpe de mindste i gang med Pixeline, for spillets sværhedsgrad varierer en del og samtidig gør opgavernes forskellighed også, at de små nok vil have en del spørgsmål, men har man først fået lært en opgave går resten som en leg.
Pænt og Fint
Grafikken er som den altid har været i Pixeline, ikke de store nyskabelser her og det gør heller ikke noget for spillet er underholdende og de meget forskellige karakterer bidrager til en sjov og sød grafik.
Alt i alt
Pixeline 4 har ikke ændret sig det helt store siden forgængerne, men hvad gør det, kvaliteten er ikke aftaget, dog er spillet ikke så stort, så man har hurtigt været alle opgaverne og legene igennem og selvom der er god stemning er det alligevel begrænset, hvor mange gange en opgave eller leg er lige sjov. Pixeline er kort sagt sjove lege, varierende opgaver og god børnemusik, som både piger og drenge kan få noget ud af.