Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Pixel Watch 3

Google har skabt mesterværker for nylig, men Pixel Watch har stadig brug for mere tid i ovnen.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Google har opført sig mærkeligt gennem de seneste år, når det gælder WearOS og hele smartwatch-markedet generelt. Først lod de til at miste interessen generelt, så lancerede de et eksklusivt samarbejde med Samsung, som effektivt fastlåste den nyeste WearOS-platform til Samsungs produkter, og det kulminerede i det nærmest komisk petite Pixel Watch.

Nu er det ikke ligefrem fordi der er kommet styr på WearOS - visse tredjeparter kan af uransagelige årsager ikke tilbyde Google Assistant, Gemini er af en eller anden årsag ingen steder at finde og Google har angiveligt været så svære at arbejde med at hele Fossil Group trak sig helt og holdent fra WearOS- og smartwatch-markedet.

Men midt i alt det kaos finder vi nu Googles Pixel Watch 3, et smartwatch der heldigvis fremstår lidt mere helstøbt, og i en størrelse på 45 millimeter denne gang. Det er Googles bud på et defacto smartwatch til Android, og går derfor nu i direkte konkurrence med Samsungs Galaxy smartwatches, og ligeledes også Mobvois Ticwatch. Så hvad kan de byde på?

Pixel Watch 3
Dette er en annonce:

Der er ingen kvaler med hardwaren her, lad os starte med at slå det fast. Selvom Google gradvist er overgået delvist til en mere industriel designprofil med de nye Pixel 9-telefoner, så bibeholder Pixel Watch 3 den mere afrundede, naturlige og kurvede profil fra før. Det er en lille "riverstone" uden skærmkant, uden ekstra stykker distraherende materiale udover den enkle lille roterende krone. Simplicitet, elegance, byggekvalitet. Det er et smukt ur, og denne gang er det stort nok til at os med lidt mere... ja, større håndled kan være med.

Godt nok er det Gorilla Glass 5, men Google burde altså bruge safirkrystal her, særligt når de tager det samme for et Pixel Watch som de primære konkurrenter fra Samsung, Huawei, Mobvoi og andre. Pixel Watch 3 er et ret smukt ur, men når displayet er så eksponeret hele tiden, så er det let at forestille sig at Gorilla Glass 5 ikke kommer til at være nok i det lange løb. Der er dog IP68-certificering og 5ATM også, så det burde være muligt at både have det fremme i al slags vejr, og tage det med på en svømmetur.

Displayet er et LTPO AMOLED på 1.4 tommer i opløsningen 456x456. Det er alt sammen tilforladeligt, og denne 45 millimeter variant har heller ikke de der skræmmende kanter som tidligere versioner har haft. Der er mulighed for always-on display hvis du ønsker det, men nu hvor batterilevetiden kun er på den bedre side er "acceptabel", så er det let at forestille sig at denne vil blive direkte middelmådig hvis displayet altid er slået til. Dog er det en Snapdragon SW5100 under kølerhjelmen sammen med 2GB RAM, og der er 32GB plads om bord også.

Det betyder at uret har hestekræfterne til at køre WearOS 5 på den mest glidende og responsive måde jeg hidtil har set, og det er let at sætte sin lid til at uret vil køre de tre gratis platformopdateringer Google har lovet lige så flydende. Dette er på mange måder den mest responsive smartwatch-oplevelse jeg har haft udenfor Apples økosystem, og det sætter både Mobvoi og i særdeleshed Samsung til vægs i forhold til den der gnidningsfrie, forbundne og fremfor alt "bloat free" software-oplevelse.

Dette er en annonce:
Pixel Watch 3

Der er ting jeg ville have ønsket Google havde fikset nu her ved startskuddet til den tredje generation af Pixel Watch. De proprietære remme kunne sagtens skiftes ud til mere standardiserede af slagsen, det holder halvanden dags tid på en opladning, men opladning via POGO-forbindelse gør at der ikke findes noget synderligt effektivt økosystem af opladere fra tredjeparter, Fitbit burde virkelig være gratis for evigt, ikke bare de der seks måneder som hører med ved købet af ethvert nyt Pixel Watch.

Det er stadig det bedste Android-baserede WearOS smartwatch på markedet, alene grundet Googles storslåede evne til at skabe et sammenhængende, velfungerende økosystem af Pixel-produkter, men særligt her er der arbejde foran dem.

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Pixel Watch 3

Pixel Watch 3

HARDWARE-TEKST. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Google har skabt mesterværker for nylig, men Pixel Watch har stadig brug for mere tid i ovnen.



Indlæser mere indhold