Pillars of Eternity

Obisidian har opfundet en tidsmaskine, og den hedder Pillars of Eternity. Lige så snart vi er gået i gang med at spille, efterlader vi 2015, tager tilbage til 2000 og befinder os igen i PC-rollespillenes gyldne æra, hvor Bioware og Black Isle giver os den ene klassiker efter den anden. Vi er tilbage i en tid med pre-animerede baggrunde, isometriske kameravinkler og gribende fortællinger med tonsvis af tekst.

Obisidian har altid føltes som Biowares lillebror, der har udviklet efterfølgere som Neverwinter Nights 2, KOTOR 2, Fallout: New Vegas, har specialiseret sig i RPG-spil og deres arv og indeholder flere kerneudviklere fra Interplays legendariske RPG-afdeling. Det siger altså noget om dette projekt. Det er blevet designet med respekt og kærlighed - tonsvis af kærlighed. Spillet har sin egen stil, men det respekterer også generationer af titler, der revolutionerede genren i de sene 90'ere.

Pillars of Eternity er en hyldest, i den forstand at det forsøger at imitere (nogle gang ret tydeligt) disse genre-giganter med det isometriske perspektiv, karakterportrætter, party-system, dialogmuligheder og et real-time-med-pause-kampsystem. Selv museknappen ligner den fra Infinity-grafikmotoren på en prik. Dog handler spillet ikke kun om nostalgi, for du kan finde både unikke og innovative elementer her.

Selvfølgelig er 15 år rigtig lang tid, når vi taler om teknologi. Denne titel tilbyder et modargument til grafikopløsninger og billedhastigheder, på den måde, at de simpelthen ikke betyder noget, når du har et grafikhold med bunkevis af talent. Grafikken i Pillars of Eternity, er nemlig fuldstændig fantastisk.

Der er slet ikke tale om realisme her. Du ser ikke vinden samle en sky af støv, eller flammer, der danser til live omkring dig. Du ser ikke real-time-lyseffekter eller karakterer med overskæg i 4K. Det du vil se, er et overbevisende kunstnerisk overskud, der effektivt trækker dig ind i verdenen.

Fra det første minut, føler du dig indsvøbt i spillets fiktion, og du begynder hurtigt at opdage de unikke elementer, der udgør Obisidans verden. Nogle simple animationsteknikker puster liv i de statiske billeder, som et simuleret vandløb eller nogle dyr, der leger i nogle basale vejreffekter.

Spillet har også en alternativ tilgang til historiefortælling. Eksempelvis begynder eventyret med, at du ankommer til en by, hvor tonsvis af kroppe hænger fra et stort træ. Det er et meget brutalt billede, men spillet svælger ikke i sin morbiditet. I stedet bruger det dialog, musik og kroppenes animationer til at skabe en unik atmosfære.

Dette er også en effektiv måde at vække spillerens nysgerrighed på, fordi du med det samme vil vide, hvad der foregår i byen. Selvfølgelig foregår interaktionen hovedsageligt via dialog (Der er virkelig tonsvis af dialog), og dine samtalemuligheder er afhængige af, hvilke evner du har besluttet dig for at opgradere.

Hvis du er intelligent nok, vil dine samtaler åbne op for nogle interessante nye muligheder. Hvis du er smart, vil du kunne gætte ting og danne forbindelser, og hvis du er en ekspert i fiktionen, vil du kunne samle informationer, der styrker din forståelse af universet. Disse udvidelser af dialogerne knytter sig til tidligere opgraderede evner, til tidligere dialogvalg eller endda din race eller dit job, som man vælger ved spillets begyndelse.

Måden, du udvikler din karakter, vil også have indflydelse på en række andre aspekter, såsom måden du løser forskellige puslespil, eller håndterer svære problemstillinger senere i spillet. Andre evner, såsom Athletic eller Survival, spiller også en rolle, og selv nogle objekter i din taske kan komme til at få konsekvenser.

En gang imellem vil pergamentruller titte frem på skærmen, der indeholder både tekst og illustrationer, og disse forklarer eller uddyber specielle øjeblikke i historien. Disse narrative begivenheder er fantastiske, da de tillader spilleren at udforske historien på en mere involverende måde. Du skal måske løse et puslespil ved at røre en række klokker, eller simpelthen ved at klatre op ad en skrænt med dit klatregrej. Disse øjeblikke er dynamiske, og har en stor positiv effekt. De giver et stærkt tempo, og fastholder spillets identitet.

Kampene og karakterudviklingen spejler sig tit i Dungeons and Dragons. På mange måder minder Pillars of Eternity os om den fjerde udgave af rollespillets regelsæt, og det er på grund af de daglige kræfter, dowry-systemet og de mange jobs man kan vælge imellem. Det er desværre de eneste sammenligninger (Selv magien ligner også noget fra D&D).

Du kan også smide nogle forbedringer på dine våben, rustninger og skjolde, og du kan kokkerere, skrive pergamentruller og brygge eliksirer, ved at indsamle materialer rundt omkring. På et tidspunkt vil du endda få en borg, og du vil gå fra at være en simpel helt til en herre.

Visse mekanikker er dog lidt sære. Et eksempel på dette er, når du har lært alt, hvad du kan om en fjendetype (og herigennem fyldt en side ud i din monsterbog), får du ikke længere XP for at besejre dem. Dog optjener du også XP ved at gennemføre missioner, finde fælder, åbne låse og opdage nye områder.

Af denne grund kan du ikke frit tage alle de opgaver du ønsker, fordi du skal være et bestemt level. På denne måde er Pillars of Eternity lidt sværere end andre spil.

Måden dit hold er formet på, er en også en smule mærkeligt. I virkeligheden kan du enten rejse sammen med nogle store personligheder, der er taler utrolig meget og er ganske veldefinerede, eller nogle simple eventyrer som man kan samle op fra den lokale kro.

Det bedste ved Pillars of Eternity, er at det kommer på det rigtige tidspunkt. Vi har manglet denne type spil, og en række titler som denne der udkom sidste år, såsom Wasteland 2 og Divinity: Original Sin, har ageret forretter for det store hovedmåltid.

Det mest negative ved spillet er, at det ikke tager synderligt mange chancer, og hyldesterne kan til tide være for meget på en måde, så det reducerer sig selv til en spejling af genreklassikerne.

Til trods for dette, er Pillars of Eternity et fantastisk rollespil, der tilbyder en indbydende historie, og får os til at tro på en genfødsel af RPG-genren på PC.