Pikmin 4 preview

Er du omsider blevet færdig med The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom, eller trænger du bare til et afbræk fra det massive eventyr, så er Nintendo snart klar med deres næste store Switch-udgivelse: Det fjerde spil i deres noget mærkværdige, men unægteligt unikke og charmerende RTS-serie, Pikmin. Baseret på de indledende timer lader spillet til at holde sig inden for trygge, velkendte rammer, men Nintendo introducerer tilstrækkeligt med nye ideer og finjusteringer af formularen, til at oplevelsen føles frisk - og som et perfekt sommerspil.

Den mest åbenlyse af de nye ideer er hunden Oatchi, en trofast følgesvend til Rookie, som er den lille rummand, man spiller som denne gang, og hvis udseende man i starten af spillet selv har mulighed for at tilpasse. Hunden Oatchi (teknisk set er det ikke en hund, ligesom planeten man udforsker heller ikke er Jorden til trods for at ligne den mistænkeligt meget) er, udover at være enormt nuttet, ganske nyttig i både kamp og udforskning. Førstnævnte fordi han kan tonse ind i fjender og bide dem; sidstnævnte fordi han kan smadre objekter, assistere Pikmin med at grave, og lugte sig frem til skatte og de såkaldte "castaways", som er betegnelsen for nedstyrtede astronauter. Det er nemlig sådan, at ikke bare er den velkendte Captain Olimar styrtet ned på planeten, det samme er redningsholdet, som Rookie er del af. Der er altså rigeligt med små rummænd at lokalisere i dunkle hulers afkroge og forhindre i at blive enorme insekters frokost.

Ja, fans af Pikmin 2 på GameCube vil blive glade for at høre, at huler i flere niveauer (såkaldte "sub-levels") vender tilbage. Hernede står tiden stille, hvilket betyder at man kan tage sig så god tid, som man vil, til at finde alle skatte og castaways. Dette i modsætning til oppe på overfladen, hvor tiden går, og man kun har dagtimerne til at udforske. Hulerne varierer i både design og længde. Nogle er kampfokuserede, andre vægter udforskning og gådeløsning højere; nogle har kun to niveauer, mens andre måske har seks. De bedste huler har været dem, hvor man er nødt til at splitte op og styre Rookie og Oatchi hver for sig. Den mikroskopiske Rookie kan eksempelvis godt klemme sig ind mellem tremmer i hegn, hvilket ikke lader sig gøre for hunden. Til gengæld kan Oatchi navigere rør og trykke kontakter i bund. Indtil videre synes jeg, at hulerne virker en tand for ensformige - både visuelt og rent designmæssigt - og at de er for nemme. Men det er vigtigt at huske på, at jeg kun er et par timer inde i spillet, hvor man blot har enkelte typer Pikmin til rådighed. Er de andre spil i serien en indikation, bliver spillet formentlig langt mere udfordrende senere hen.

Tilbage til overfladen. Spillets første to baner er henholdsvis et solbagt terrasseområde og en have med blomstrende japanske kirsebærtræer. Pikmin 4 er et ganske kønt spil, der oser af charme, og det er en fornøjelse at tage frøperspektivet i disse sprudlende omgivelser - at dykke ned mellem svajende græsstrå og blomsterstilke og se enorme frugter, grøntsager, haveredskaber og udendørslegetøj foran mikroskopiske øjne. Pikmin 4 giver mig ofte stærke associationer til visse Pixar-film, ikke mindst på grund af spillets udtryksfulde, tegneserieagtige stil.

Som nævnt har man her på overfladen kun dagtimerne til at udforske, og så snart solen begynder at gå på hæld, gælder det om at føre hele ens Pikmin-hær hastigt tilbage til basen, inden nattens sultne rovdyr kommer frem fra buskadset. Det lyder måske stressende - hvad det bestemt også kunne være i tidligere Pikmin-spil - men Nintendo har denne gang justeret det overordnede koncept, så spillet er mere tilgængeligt og tilgivende over for nye spillere. Mest centralt er beslutningen om at fjerne tidsbegrænsningen, der tidligere har været til stede. I det første Pikmin-spil havde man eksempelvis kun 30 in-game dage til at finde alle dele af ens nedstyrtede rumskib, og hvis det ikke lykkedes, var det helt forfra med spillet. I Pikmin 4 er der, så vidt jeg ved, ingen begrænsning på, hvor mange dage man må bruge på at gennemføre spillet. Derudover har man hele tiden muligheden for at spole enten lidt eller meget tilbage i tiden, hvis uheldet skulle være ude, og en stor bestanddel af ens Pikmin-hær for eksempel druknede eller blev spist af en fjende. Dette gælder også i hulerne, hvor man hele tiden har mulighed for at starte det aktuelle sub-level forfra. Det er en kærkommen beslutning, men en del af mig kan ikke lade være med at føle, at det tager en smule af spændingen - og sommetider frygten - ved at udforske. For ja, til trods for at omhandle små, nuttede planteagtige væsner, kunne tidligere Pikmin-spil være ganske nervepirrende. Andre små designvalg, såsom at man kan beordre Oatchi til at indsamle vildfarne Pikmin, gør også oplevelsen mere afslappende.

Apropos Pikmin så har jeg i de første to baner kun stødt på en enkelt ny type - nemlig istypen. De kan selvfølgelig fryse fjender og objekter til is, hvorefter Oatchi kan brage ind i dem og knuse dem. Derudover kan de nedbryde frosne hegn og selvfølgelig fryse vand til is, så Rookie og andre typer Pikmin kan krydse små vandhuller og vandløb uden Oatchi, samt fragte objekter hen over isen. Når jeg siger uden Oatchi, er det, fordi både Rookie og hele ens hær af Pikmin kan ride på ryggen af hunden - særdeles nyttigt når man skal over vand og ikke har nok ispikmin til at fryse det til is, eftersom ingen på nær de blå Pikmin kan svømme.

Slutteligt introducerer Pikmin 4 også såkaldte "Dandori Battles" - tidsbegrænsede udfordringer, hvor man skal nå at indsamle alle skatte i et afgrænset område eller dyste mod en hjernevasket astronaut og dens hund om at indsamle flest ressourcer, inden tiden rinder ud. "Dandori" er tilsyneladende et japansk ord, der handler om effektivitet - at udnytte hvert sekund og aldrig stå stille. Jeg kan konstatere, at disse Dandori Battles virkelig tvinger en til at være så effektiv så muligt, for de er allerede tidligt i spillet overraskende udfordrende, og jeg tør derfor ikke tænke på, hvilke krav de stiller senere. Ikke desto mindre er de nødvendige at klare, hvis man vil finde alle skatte og castaways. Jo flere vildfarne sjæle og kostbare skatte, man hiver hjem til basen, jo større en koloni af astronauter (der tilbyder små sidemissioner) opbygger man, og jo flere evner til både Rookie, Oatchi og ens Pikmin-hær låser man op for. Det hele spiller sammen om en tilfredsstillende og småterapeutisk gameplay-løkke, og jeg glæder mig til at se, hvordan spillet fortsat vil holde mig engageret. En demo til spillet kan downloades på e-shoppen i dag.