Phoenix Wright: Ace Attorney Trilogy

Ace Attorney-serien har længe haft min nysgerrighed, men aldrig min tid. Som flittig læser af mangaen Detective Conan, og stor fan af Danganrompa-serien, har jeg altid vidst, at Ace Attorney ville være noget for mig. Jeg har bare aldrig ejet et system, hvor den ikoniske advokat medvirkede, men heldigvis er den sætning nu ikke længere sand. Nu kan jeg spille dem. Nu har jeg spillet dem. Og jeg fik ret i min mavefornemmelse; Phoenix Wright: Ace Attorney Trilogy er noget for mig.

Phoenix Wright er advokat, men det virker mere rammende at kalde ham detektiv. Når han påtager sig en ny sag, bliver dagene altid delt op i efterforskning og retssag. I efterforskning er man ude og tale med vidner, og samle spor op, der kunne være behjælpelig til den efterfølgende retssag. Denne del er altid underholdende alene grundet karakterne man taler med. Altid unikke og fulde af overdreven personlighed. Det er en fornøjelse at høre deres vidneforklaring, og lære dem at kende. Der bliver heller aldrig inddraget for mange karakterer i en sag, da spillet bestræber sig på at have flere unikke personligheder, i stedet for mange der overrumpler spilleren.

Når man har talt med alle vidnerne, og indsamlet nok beviser, går man videre til retssagen. Her er det ikke kun dit job at forsvare din klient - det bliver hurtigt også nødvendigt at finde den rigtige morder. Gameplayet er altid simpelt; et vidne fortæller sin historie, og det er dit job, at prikke huller i den. Det gør man ved at ramme dem med et af sine indsamlede spor, der hvor dit bevis modbeviser vidneforklaringen. Og hvis der ikke er noget at prikke huller i, kan man altid spørge ind til flere detaljer i vidnets historie. Hvis vidnet eksempelvis siger, at han kom sent hvem, kan du spørge ind til, hvor sent det præcis var - det kan jo være, at den ekstra detalje i historien, giver dig noget, som du kan skille ad. Sværhedsgraden er meget svingende i forhold til hvad spillet forventer af dig. Nogle gange er det tåbeligt indlysende, hvor hullet i deres historie er, andre gange blev jeg efterladt til, hvad der føltes som rene gæt. Det er aldrig direkte umuligt at regne ud, hvad spillet forventer af dig, men nogle gange er forklaringen lidt søgt - du ved, hvor man går til nettet for hjælp, og når man ser løsningen, bliver man ikke efterladt med en følelse af "nååååååå". Mere en rysten på hovedet og et opgivende skuldertræk. Det er dog småting, i en samling spil der hovedsageligt er til at regne ud.

Gameplayet ændrer sig ikke rigtigt gennem de tre spil, og selv om produktionen bliver en smule bedre i løbet af 2'eren og 3'eren, så er det et klassisk tilfælde af "if it ain't broke, why fix it". Hvor gameplayet i Danganrompa hele tiden ændrede sig i løbet af de tre spil, og måden hvorpå du skal regne den skyldige ud, bliver mere og mere mærkelig, så holder Ace Attorney sig til sin sikre form fra start til slut. Danganrompa tilføjer det ene underlige minispil efter det andet, hvilket ikke gør spillet sjovere - kun længere. Ace Attorney føler aldrig det behov for at synke gameplayet ned til underlige minispil, hvilket yderligere bidrager til, at der ikke hele tiden er nye regler, spilleren skal læse. Efter den første sag er klaret, vil man aldrig skulle læse endnu en forklarende tekstboks.

Bortset fra de underlige konklusioner, spillet forventer spilleren kan regne ud på egen hånd, så har Ace Attorney givet mig alt hvad jeg håbede på. Og mere til - for jeg gik ind med en forventning om flere små enkeltstående mordgåder, der ikke havde noget med hinanden at gøre. Og selv om det langt hen af vejen er tilfældet, så løber der en gennemgående historie fra start til slut. En historie som indeholder alle spørgsmålene, vi er vant til fra japanske dramaer, og de vage svar, der langsomt bliver delt ud for at holde spillerens opmærksomhed. Det er en gammel teknik, men der er en grund til, at den fortsat bliver taget i brug. Den er bare voldsomt effektiv, og det er med til at binde hele oplevelen sammen til en samlet pakke.

Der er noget forfriskende simpelt ved Ace Attorney. Det er spil, der har skåret helt ind til benet af sit gameplay, og aldrig forsøger at forny sig. Men hvorfor forny sig, når det virker så godt? Jeg havde en fornemmelse af, at Ace Attorney-serien ville være noget for mig. Og jeg fik ret. Hvis du holder af mordgåder, og nyder at læse vidneforklaringer, og finde huller i historien. Hvis du elsker at blive mødt med et kompliceret mord, og forsøge at gøre det simpelt. Ja, så er der en stor chance for, at det også er noget for dig.