Lang Lørdag er Gamereactors faste debatoplæg, hvor redaktionen kigger på en af ugens nyheder og kommenterer mere personligt på sagen.
Peter Molyneux, den tidligere leder af Microsoft Europe Studios, har for første gang kommenteret omkring opsigelsen af sin tidligere stilling. I et interview fortalte Molyneux at det hele startede for 18 måneder siden.
"Jeg begyndte af modtage alle disse priser. Jeg fik en inbydelse til BAFTA-fælleskabet. Jeg fik en "Lifetime Achievement Award" i Spanien, en mere i Italien, i USA fik jeg endnu flere. Jeg var selvfølgelig utrolig stolt, men på et tidspunkt kiggede jeg på alle disse priser jeg havde stående på kaminhylden og spurgte mig selv om jeg virkelig fortjente dem? Er disse en repræsentation af alt hvad jeg har lavet? Jeg kunne simpelthen ikke tro på det, var det her det hele? Folk fortalte mig "Du har gjort det hele, Peter". Havde jeg virkelig det?"
Men det var ikke frygten for at stagnere der fik ham til at forlade sin lukrative position. I stedet var der noget der langsomt påvirkede situationen:
"En da sad jeg på kontoret i min stol, i zonen, mine øjne lukkede, med mine høretelefoner på, lyttende til musik, mens jeg prøvede at komme på ideer til Fable: The Journey. Pludseligt følte jeg min stol bevæge sig. Jeg kiggede rundt. Lige foran mig var Microsofts stole-justerings personale, en skøn kvinde der kommer forbi en gang om måneden og fintuner vores stole, således at vi er sikre på at sidde helt korrekt. Jeg tænkte: det her er jo sindsygt".
Episoden efterlod ham med følelsen af at sidde i en gummicelle, hvor enhver form for fare var fortid.
"Jeg havde denne store lyst til at lave noget virkelig specielt, og jeg følte det som om mine kreative kræfter langsomt blev kvalt. Det var tidspunktet hvor jeg vidste jeg måtte forlade stillingen."
Enhver der nogensinde har mødt Peter Molyneux ved hvilken type vanvittig person han kan være - på den mest positive måde. Han holder sig ikke indenfor embargoer og emner som han har fået lov at snakke om. Han hader den slags. Jeg har siddet med Molyneux i adskillige interviews, spurgt ham om nogle interessante ting og fået nogle endnu mere interessante svar, som han faktisk ikke måtte give. Den slags var han ligeglad med, og hvis han følte for det, snakkede han løs uanset.
Det er dog tydeligt at den slags blev mere og mere besværligt hos Microsoft. Firmaet er ekstremt struktureret - i Peter Molyneux verden må det føles som en bureaukratisk, langsommeligt maskine der kvæler kreativitet. Om ikke andres så hans egen. Måske er hans ego blot for stort for alle de folk som ønskede at fortælle ham hvordan han skulle designe hans spil. Og det sidste projekt hos Lionhead, firmaet som han selv solgte til Microsoft, nemlig Fable: The Journey, kunne på ingen måde opfylde hans nogen gange tossede høje krav til kvalitet.
Nu må han forlade Milo, Microsoft og alle disse ting. 22 Cans er hans nye studie og de kigger allerede efter mandskab. Et projekt er i støbeskeen og vi kan ikke vente med at se hvad det er, eftersom han nu ikke længere forstyrres af folk der er ansat til at justere hans stol.
Det føles altid en smule sørgmodigt at se et kreativt individ miste lysten til fornyelse, mens vedkommende opsluges af et stort firma, der ikke kan justere sig til den slags mennesker. Et sådan sted er ikke et habitat for en mand som Molyneux, og det er sandheden bag denne historie, som jeg ser det.