Penpen Trilcelon

I Penpen Trilcelon styrer man en af syv forskellige søde dyr, bl.a. en lyserød flodhest, en skeløjet hund eller en søvnig hvalros, den ene er mere nuttet end den anden. Når man endelig får valgt sit dyr, skal man så vælge mellem en af fire baner, som alle er temmelig ens. Hver bane indeholder dicipliner for maveskøjtning, dykning og almindelig gågang, hvilket snarere kan betegnes som vralten, der er skrub skørt og drønende morsomt. Det gælder så om at komme fra start til mål så hurtigt så muligt og undgå forhindringerne.

For Dreamcastens skyld
Penpen er primært lavet for at vise Dreamcastens grafiske kunnen, og det klarer det også til fulde. Spillet er måbende flot at se på, med alle tænkelige effekter, der overhovedet findes, heriblandt selvlysende snevejr i alle regnbuens farver, søde og flotte animationer: alt i alt en virkelig smooth grafik.

Super sødt
Har man været i gang med Penpen i over 5 min. tilrådes beroligende stoffer kraftigt. Spillet er så skørt, at det næsten er umuligt at beskrive, tænk dig at blive kastet rundt i en tunnel med stødpuder, og lige meget hvad man gør, bliver man bare smidt frem og tilbage, eller at se en lyserød flodhest med alt for store tænder, der ligger på maven med rumpen i vejret og kurer af sted hen af en isbane med ispinde træer og heppende blomster ude i kanten af banen.

Hurtigt kedeligt
Indtil man har prøvet Penpen med alle syv karakterer er det smadder sjovt og der er nok at grine af, men efter blot et par spil er der ikke mere at komme efter, for spillet har i bund og grund kun det formål at vise hvad Dreamcasten kan levere af grafik i forhold til de andre konsoller. Levetiden kan opretholdes en smule længere hvis man kaster sig over et multiplayerspil, som kan tage op til fire spillere på en gang, men stadigvæk bliver spillet igen hurtigt ensformigt for det har bare ikke andet at byde på end sjov, flot og nuttet grafik.