Dansk
Gamereactor
nyheder
Game of Thrones

Pedro Pascal siger at Game of Thrones forandrede hans liv

Han anser det for at være sin karrieres vigtigste rolle.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Der er et utal af enestående skuespillerpræstationer i Game of Thrones, herunder Sean Beans Ned Stark, Lena Headeys Cersei Lannister og Charles Dances Tywin Lannister. En af de mest elskede karakterer, som til manges store ærgelse kun nåede at medvirke i en enkelt sæson, er den flabede og overlegne Oberynn Martell (også kaldet "The Viper"), spillet af Pedro Pascal.

Pascals karriere tog virkelig fart efter den rolle, hvilket han anerkender i et interview med Vanity Fair. "The role that changed my life was in Game of Thrones," konstaterer han. "I will always credit its creators for taking a chance on someone who had nothing but unknown theater credits and episodic television on their résumé. I still awe at the opportunity that was handed to me by David Benioff, Dan Weiss, and Carolyn Strauss. Without Thrones, I would not have had Narcos, The Mandalorian, or The Last of Us."

Sammenlignet med rollen som faderfigur, som mange forbinder ham med i dag, var hans rolle som Oberynn noget anderledes. Han var lidt af en playboy i Game of Thrones og havde sin åbningsscene på et bordel. Alligevel var han af Westeros' mest dødbringende krigere, i stand til besejre selv den frygtede, gigantiske ridder Sir Gregor Clegane, aka The Mountain. En skam, at han var lidt for glad for at prale og gøre store scener ud af sine kampe. En vis scene har nok brændt sig fast på de fleste seeres nethinder...

Game of Thrones

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold