PC Engine CoreGrafx Mini

Du er tilgivet, hvis du ikke ved meget om PC Engine eller TurboGrafx-16, to navne for den samme konsol. En konsol, der gjorde en stor entré i Japan i 80'erne og 90'erne, men det samme var ikke tilfældet herover, idet den ankom sent og tilmed under-støttet. Konami tror dog på "en chance til", og i samarbejde med hardware-specialisten Hori har selskabet genoplivet denne underrepræsenterede hjemmekonsol. Den vender tilbage i form af en minikonsol, klar til at byde på lignende tilbud fra både Sega, Nintendo og endda den gamle Commodore 64. Så hvordan tager den sig så ud sammenlignet med konkurrenterne, og er konsollen nået til Vesten for sent, ligesom forgængeren gjorde?

For at finde ud af, om historien gentager sig her, så lad os starte med hardwaren i sig selv, som ser godt ud og føles vellavet. Hvis du har en voksende samling af minikonsoller til udstilling, så vil PC Engine CoreGrafx Mini passe fint ind, også selvom den kedelige grå farve betyder, at den ikke har den samme sprøde visuelle appel som NES Mini, eller de samme ikoniske kurver som Mega Drive-konsollen.

Controlleren er en af højdepunkterne, med Speed Switches, som du skifte mellem i bestemte spil. I bagklogskabens lys er det ikke den mest tilfredsstillende løsning, men det var en ny måde at forsøge at give spilleren mere funktionalitet på, og det er en værdsat kuriositet her. Endnu vigtigere er følelsen af controlleren, og her kan vi ikke give andet end en klar tommelfinger opad takket være dens tilfredsstillende og responsive knapper samt det tre meter lange kabel, der gav os friheden til at spille overalt i rummet. Der er dog et ensommeligt problem, og det er et ret mærkeligt et af slagen: Der følger kun én controller med konsollen, hvilket betyder, at du er nødt til at bruge endnu flere penge, hvis du skal have fat i en controller mere.

Konsollen i sig selv er propfyldt med spil, men de fleste af dem er på japansk, og det gør dem mindre fristende og i nogle tilfælde direkte uforståelige. Vi brugte en del tid på at kigge PC Engines titler igennem, og under vores gennemgang kom vi frem til den konklusion, at, udover at appellere til retro-entusiaster og japanofiler, så er denne konsol et must, hvis du er fan af shmups. Mens der er nogle krydsninger med TurboGrafx-16-versioner af et par titler, så er både den japanske og den engelske sprogdel af minikonsollen pænt fyldt op med fremragende shooters, og fra alle kanter af endda. Med klassikere som R-Type og Gradius inkluderet ved siden af knap så velkendte - men stadig kvalitetsfyldte - tilføjelser som Soldier Blade, er der ingen tvivl om, at kvalitetsniveauet er højt.

Selvom mange af spillene vil være nye for dig (ligesom de var for os), er der masser af guldklumper derinde, som bare venter på at blive gravet frem. Vi har altid haft det svært med tempoet i retro-RPGs, og det har ikke ændret sig her, men teksttunge spil er der ikke mange af (og vi gad ikke en gang at bruge tid på de teksttunge japanske spil, af indlysende årsager). Der er også en fin variation med hensyn til genrerne, med racerspil, platformspil og tilmed et godt gammeldags pinball-spil ved navn Alien Crush. Der er også et fint udvalg af Bomberman-titler, og det er aldrig en dårlig ting, selvom det dog gør fraværet af en ekstra controller endnu mere frustrerende.

Med 57 spil inkluderet i konsollen (inklusiv et par kopier) er der alt for mange at gå igennem hver for sig, men vi bed mærke i nogle interessante og meget spilbare titler under vores tid med konsollen. Selvfølgelig er der nogle fusere indimellem, som for eksempel en reb-platformer kaldet J.J. & Jeff, som vi aldrig vil se på igen. Men for enhver skuffende oplevelse er der et par stærke shooters og to eller tre spændende eller besynderlige titler til at opveje skuffelsen, og med det tidlige turbaserede taktikspil Military Madness, det trafikundvigende racerspil Victory Run samt den hockeymaskebærende platformer Splatterhouse til at tilføje lidt variation. I sidste ende brugte vi mere tid på - og havde det nok også sjovere med - at lege med TurboGrafx-16-spillene, men det er muligvis, fordi der ikke var nogen sprogbarriere her.

For alle de positive aspekter kommer PC Engine CoreGrafx Mini dog også med en høj pris, hvor basisudgaven vil koste dig omkring 100 pund. Derudover kommer du uden tvivl til at ønske dig den ekstra controller (der er endda mulighed for at være op til fem spillere samtidigt via en multitap, men det setup kommer dog til at koste mere end det dobbelte). Med sådan en prissætning er kvaliteten af emuleringen fundamental, og på den front har vi ingen klager, takket være den problemfrie oplevelse vi havde i alle de spil, vi prøvede.

Der er fem forskellige billedformater at vælge imellem (inklusiv en vidunderlig én til TurboExpressen, som nok er for lille til at blive dit primære valg, men hvilken herlig fan-service), og du kan køre alt igennem en CRT, hvis du vil have dit nye fladskærms-tv til at feste, som var det fra 1999. Dog kan brugerfladen være en smule kluntet at navigere rundt i, og der er ikke lagt nok kræfter i at forklare brugen af de mange symboler for hvert spil. At skifte mellem konsollerne - hvilket er en ret stor del af oplevelse - får heller ikke meget plads på skærmen, hvilket egentlig virker som et underligt valg.

Vi spillede de inkluderede spil så længe som muligt, og vores største nydelse var ikke den ellers så vidunderlige pixelgrafik (og nogle af spillene ser stadig fantastiske ud trods deres høje alder), men i højere grad den fremragende musik. Naturligvis er der et par lurvede synthesizer-temaer at udstå, men nogle af in-game-soundtrackene er øresmeltende gode, og hvis chipmusik er lige dig, så vil du finde masser af skønne eksemplarer her.

Vi nød virkelig at bruge et par dage med PC Engine CoreGrafx Mini, men det er svært at ignorere prisen og fraværet af den anden controller. Prisen og historien gør den til et nicheprodukt, der mangler den samme appel som vores yndlingsminikonsol, Mega Drive Mini, men antallet af spil inkluderet og den omhyggelighed, der er lagt i konstruktionen, gør det til et skønt valg for både retrospillere og shooter-fans, der ønsker at tage en tur tilbage til de gode gamle dage.