Patapon 2

Rytme og spil har længe gået hånd i hånd. Som den elegante fætter til action spil, gælder det ikke bare om at komme i mål; her handler om at komme i mål med stil. Rytmespil fungerer bedst, når man rammer sin flow-state, og gameplayet flyder hvilket tilsvarende får musikken til at flyde. Hvor en fejl i action spil kan betyde, at man mister liv, så kan en fejl i rytmespil være hjerteskærende; musikken stopper uhøjtideligt og man er nødsaget til at starte forfra. Dette er også tilfældet for Patapon 2. Det ender dog aldrig med at blive helt så hjerteskærende, da musikken aldrig er helt så god.

Patapon 2 starter simpelt ud. Som de små et-øjede væsners Gud, modtager du tidligt dine to første trommer, hvilket tillader dig at spille to rytmer for dine undersåtter. På firkant rammer du den ene tromme "pata" og på cirkel den anden tromme "pon". For at sende dine tropper frem i banen, skal du give dem kommandoen, hvilket du gør ved at tromme "pata, pata, pata, pon". Sagt på en anden måde: firkant, firkant, firkant, rund. Efter du med succes har givet dem kommandoen, vil din lille - altid voksende - hær stolt synge den, mens de udøver den. Når de har sunget færdigt, skal du overtage kommandoen igen, og give dem næste ordre, som selvfølgelig skal falde på rytmisk manér. Bryder du rytmen, så stopper musikken og din hær. Rammer du en forkert tromme, så stopper musikken og din hær. I den senere halvdel af spillet, kan en enkelt fejl betyder forskellen mellem en liv og død for dine glade tilhængere.

Spillet er effektivt til at introducere nye kommandoer. Når man først er blevet godt bekendt med de to første rytmer, så bliver den tredje tromme introduceret, hvilket giver dig en helt ny melodi at spille, og tilsvarende en ny sang at synge for dine krigere. Kommandoerne bliver aldrig indviklet - du skal altid slå i en rytme på 4 slag - og som rutineret spiller, der er vokset op med en kontroller i hånden, kan det føles en tand for simpelt i spillets indledende timer. Man bliver dog hurtigt taknemmelig for den sløve start, da det ikke handler om "bare" at lære de forskellige rytmer. Det handler om at lære dem så effektivt, at du uden problemer kan skifte mellem dem alt efter situationen du står i. Hvis du er nødt til at tænke over det, har du allerede tabt. Hvis en modstander pludselig stormer frem imod dig, skal du intuitivt være forberedt på at spille forsvarsmelodien i stedet for bare at vandre hovedløst ind i angrebet. Det tager tid at lære, men det er sjovt at blive god til.

Der vil dog være nederlag på turen! Da jeg først indså, at nederlag var et fast inventar i spillet, så blev det også lettere at håndtere tabet. Ikke nok med at jeg kunne holde rytmen bedre næste gang; jeg kunne også forberede mig med en større indsigt på missionen. Patapon 2 er nemlig ikke bare et rytmespil. Der ligger et rollespilssystem bag musikken, der gør det muligt at indsamle redskaber, som du efterfølgende kan bruge til at opgradere dine tropper. Derfor kan det betale sig at gennemføre gamle missioner flere gange - både for at træne din rytme på trommerne, men også for at gøre din hær stærkere. Skal du ud og jage mad for at gøre din hær mæt? Giv dine tropper spyd de kan kaste. Måske passer sværd situationen bedre, hvorfor du kan ændre deres udstyr i den retning. Måske er det en blanding, der er bedst til udfordringen du står overfor. Det er aldrig kompliceret, men der gemmer sig en tilpas dybde til at gøre dette rytmespil endnu bedre. Sejren er ikke kun baseret på din evne til at ramme trommerne - du skal også tænke taktisk inden du går ud på missionen.

Patapon 2 løber dog ind i et problem, som på mange måder er et dødsstød for spillet; det lyder ikke godt. Et godt soundtrack kan gøre alle spil bedre, men for et rytmespil er det essentielt. Det er trods alt meningen, at den gode lyd skal bære dig frem og motivere dig til at holde rytmen af frygt for at stoppe den gode stemning. Du behøver dog ikke kigge længere end min kærestes ansigt, når jeg igen tændte for spillet, og hun automatisk rakte ud efter sine hovedtelefoner, at dette ikke var en god melodi. Det er larmende og gentagende - en vedvarende opremsning af din kommando indtil du kan høre deres sang lang tid efter du har slukket spillet. Du kan vælge at skrue ned for lyden, men så vil du have sværere ved at følge rytmen, og derfor ikke være i stand til at spille ordentligt. Det betød, at jeg kun havde lyst til at spille i små doser, og ikke har tænkt mig at tænde igen, efter denne anmeldelse er skrevet.

Når det hele spiller i Patapon 2, så er det svært ikke at lade sig rive med. Når man har sammensat den perfekte hær til udfordringen man står overfor, når man rammer rytmen ved hvert trommeslag, og både dine håndlangeres sang, den bagvedliggende musik og den skade de uddeler modstanden, bliver større for hvert sekund, så er det ikke underligt, at dette har opnået en passioneret fanbase. Der er så meget støj mellem de momenter, at det ikke føles værd at jagte dem. I sidste ende er jeg glad for, at jeg har prøvet et unikt spil som Patapon 2. Min kæreste er dog endnu gladere for, at jeg ikke behøver spille det længere.