Parcel Corps kommer fra den lille udvikler Billy Goat Entertainment i Belfast, som "... specialises in crafting jovial, light-hearted, comedic experiences..." - og det er præcis den energi Parcel Corps er.
I Parcel Corps skal man gøre karriere som cykelbud i byen New Island - man har droppet 9-17-ræset og arbejder nu som freelance cykelbud. Man er blevet tilknyttet en af de tre store kurérvirksomheder, som opererer i byen og spillet har en række skarpe kommentarer til store virksomheder og pengemændene bag - noget som spilindustrien i særdeleshed har mærket til de sidste par år.
New Island er fyldt med mindre virksomheder, som har brug for kurérservice og ved at klare en indledende udfordring for dem, som kan være alt fra at skulle aflevere en vare indenfor den aftalte tid, til at hænge flyers op i byen eller til at smadre en række politidroner, som forstyrrer signalet for den lokale Eiffel Records radiostation. Klarer man disse indledende udfordringer, vil de installere ens app på deres telefon, så de kan afgive flere jobs.
Forretningen går godt. Der skal leveres pakker rundt om i byen, der skal grindes på gelændre og på vægge, der skal slides under parkerede lastbiler, under væltede træer og rundt i sving og der skal køres på baghjul, alt imens man leverer alt fra steroider for en bodybuilder, pizza fra den lokale Face Pizza takeaway og til møbler i komplet usamlet tilstand fra Idea, hvor der er lige præcis 95% af alle de dele du skal bruge med i pakken.
Der er forskellige krav til de forskellige leverancer. For eksempel må leverancerne fra Idea ikke gå i stykker og pakkerne fra Petal Pusher blomsterbutikken lugter så slemt, at man skal holde sig over en vis hastighed, for ikke at blive overvældet af den grimme lugt. Man opbygger gode relationer til de lokale virksomheder ved at levere deres pakker - og jo bedre relationer man har, jo bedre forudsætninger har man i de såkaldte Delivery Rush events, som er en slags boss fights om man vil. Her skal man, i ægte Crazy Taxi stil, levere så mange pakker som muligt, i den rækkefølge man vil, inden for tidsrammen og klarer man det, går man op i level og på den måde lukker man løbende op for spillets i alt otte områder.
Parcel Corps er et nostalgisk pust fra 1990'erne arkadehaller, hvor det simple gameplay er i centrum og hvor der kun er lidt variation og udvikling undervejs. Leveringskravene fra kunderne ændrer sig løbende (flere af dem bliver dog også genbrugt) og omgivelserne ændrer sig naturligvis når man kommer til en ny bydel og dermed får man nye udfordringer i forhold til at kunne komme hurtigt frem: For eksempel vil politiet dukke op og gøre det hele lidt mere bøvlet og nogle bydele er meget vertikale, men i bund og grund går det altid ud på, at levere pakker - og leverer dem hurtigt.
De penge man tjener på at levere pakker, kan man bruge på at opgradere ens cykel, men kun med kosmetiske ting. Det er en skam, at man ikke kan opgradere ens cykel, så den for eksempel var lettere at styre, den kunne tage skarpere sving eller køre hurtigere. Fordi det blot er kosmetiske ting man kan købe, begynder værdien af de penge man tjener lidt at forsvinde med tiden og de bliver sekundære.
Vil man have et break fra leveringsopgaverne, kan man altid udforske byen og gå på jagt efter de her politidroner og overvågningskameraer eller man kan kaste sig ud i en gang online multiplayer, hvor man konkurrerer mod andre spillere om at levere pakkerne hurtigst.
Grafikken er til den simple side, men har en ganske unik cartoonish stil og der er tydeligvis taget inspiration fra Jet Set Radio, men det har alligevel sin egen stil. Desværre er der problemer med performance, da det hele kører noget ujævnt og det bemærker man især i starten, fordi man efterhånden vænner sig til det. Det er ikke direkte slowdown, men det hele kører bare i underlige ryk - det er ikke kønt og spillet kunne godt tåle at blive optimeret lidt.
Parcel Corps er et underholdende lille pust fra 1990'erne arkadehaller (hvis nogen kan huske dem) og det fungerer bedst i mindre portioner, da det ikke er specielt varierende. Fremskridt gennem spillet går måske en smule for langsomt og det tager mellem 15-20 timer at gennemføre og det er næsten lidt i overkanten for et spil af denne type.
Billy Goat har lidt arbejde med at få optimeret spillet, for det kører ganske enkelt ikke godt nok, slet ikke når man tænker på, hvor simpel grafikken i virkeligheden er - og den ujævne grafik er på grænsen til at være generende for spillet. Man vænner sig til det og efter en lidt træg start, så åbner spillet sig op og det er god og let underholdning mellem de mere tunge og krævende spil dette efterår.