Overcooked

Der har altid været en eller anden kraftig nostalgisk kraft over lokale, kooperative spil, som gang på gang rammer os i mellemgulvet, og appellerer til barnet i os alle. Her på Gamereactor-redaktionen har vi nydt godt af at se genren gennemgå lidt af en rennæsance på det sidste, og har da også skraldgrinet imens vi har spillet TowerFall Ascension, Gang Beasts og Screencheat. Nu er det blevet tid til endnu et af slagsen, der kræver samarbejde, et godt overblik og for guds skyld at du besidder evnen til at holde hovedet koldt.

Jeg taler om Overcooked, et nyt kooperativt spil fra Ghost Town Games, hvor du skal sammensætte en række retter på tid, for så at få dem presset ud til de sultne gæster. Det lyder ganske simpelt, og det er det på sin vis også. Du løber rundt i køkkenet og hakker kød, sorterer grøntsager og koger supper, alt imens ordrerne vælter ind. Det er set tusinde gange før, og formularen er efterhånden velkendt hos de fleste. Men hvad Overcooked mangler i originalitet gør spillet op for i ren og skør underholdning.

Spillet foregår isometrisk, altså oppefra, hvor du og dine potentielle medspillere skal producere og sammensætte en række måltider, som skal ud på tid. Jo flere måltider i får ud af døren, des flere point får i. Banerne er dog mere djævelsk designede end som så, og køkkenets struktur og opdeling bliver hurtigt vendt på hovedet, så spillerne tænker ud af boksen. Hvad sker der hvis kogepladerne skifter højre til venstre side, og de beskidte tallerkner flyver henover skærmen? Eller at de diverse stationer bliver omringet af lava? Det bliver hurtigt vanvittigt kaotisk, og igennem spillets mange baner bliver der budt på varierede og tilsyneladende umulige opgaver.

Men har man tre solide kokke ved sin side finder man hurtigt en strategi, og uddelegerer opgaverne på en sådan måde, at man kan få retterne ud af døren, og det er her at Overcooked rammer plet. For mit vedkommende skete dette ved hjælp af min kæreste og min lillebror, der endte med at råbe og skrige og grine så lattermusklerne gik i krampe. Det er hvad der sker når man brænder champignon-suppen på.

Tidspresset gør dog også, at man ligger meget mærke til en række mekanikker, der enten ikke helt virker efter hensigten, eller indeholde nogle tekniske fejl hist og her. Spillet er forsætteligt simpelt ja, men kan man ikke samle de ingredienser op man ønsker, eller placere et objekt på det felt man står foran, så opstår der hurtigt problemer og frustration.

Det ødelægger dog heldigvis ikke det sjove i at haste rundt med hakkede tomater, brændende stegepander og beskidte tallerkner, alt imens der bliver råbt: "HVOR FANDEN ER MIN LØGSUPPE", og jeg har sjældent grint så meget, som jeg har i løbet af min tid med Overcooked.

Det visuelle design skriger Gang Beasts og blød Pixar-inspireret 3D-modellering, og det sidder lige i skabet. Menuerne bliver dog en smule kedelige at se på i længden, og selvom der er mulighed for at låse op for nye kokke, bliver disse dog ikke helt gakkede nok til at fastholde interessen. Til gengæld skifter banerne også udseende, og du kommer hurtigt til at kokkerere i rummet, i en vulkan, på flydende isflager og i dunkle skove.

Musikken er den almindelige omgang jazz, som selvfølgelig stiger i intensitet og volumen som tiden tæller ned, og selvom der som sådan ikke er noget galt med den, ender presset med at skabe et irritationsmoment imellem spiller og lydbillede. Om dette er uundgåeligt når man er én ordre fra at få tre stjerne i en bane ved jeg ikke, men musikken er dog inspireret.

Bliver du træt at samarbejde, så tilbyder Overcooked heldigvis også en mere konkurrencepræget suite, hvor du kan dyste med op til tre venner om hvem der kan få presset flest ordre ud hurtigst. Du låser op for baner ved at spille de kooperative baner, og til sidst er der en del af vælge imellem, hvis du er den slags person der ønsker at ydmyge dine venner, snarere end at hjælpe dem. Dog er Overcooked samlet set lidt let på indhold, og selvom du går efter tre stjerne på samtlige kooperative baner, er der ikke mange timer at gå på. Dog er charmen uimodståelig, og jeg kan sagtens forestille mig at spillet får en fast plads på min harddisk, til når nye venner dukker op.

Overcooked er et glimrende eksempel på multiplayer-baseret indie-glæde. Det er kort, forsætteligt simpelt og fyldt til randen med godt humør, og det kan altså ikke lade være med at smitte af. Det er derfor lidt ærgerligt at indholdet slipper op, at der er lidt tekniske fejl der frustrerer hist og her, og at der ikke er flere gakkede kostumer at låse op for. Det er dog hylende morsomt i det rigtige selskab, og derfor er det også pengene værd.