Det danske studie Ghost Ship Games, har nu afsløret, at siden early access lanceringen i maj sidste år har FPS spillet Deep Rock Galactic tredoblet deres salgstal siden 2019. Spillet har gentagne gange i løbet af 2020 ligget nummer 1 på Steams bestsellerliste, og Ghost Ship Games og den svenske udgiver Coffee Stain Publishing har i dag meddelt, at spillet på tværs af PC og Xbox har solgt over to millioner eksemplarer.
Ifølge ny data har spillet i 2020 på Steam alene haft et gennemsnit af 46.300 aktive spillere dagligt, samt en spillerbase på 300.000 spillere som spiller Deep Rock Galactic på Steam hver måned. Dette er en tredobling af brugerbasen siden 2019, og spillere har brugt mere end otte tusind virkelige år på minedrift til Morkite på Hoxxes siden spillet første gang blev tilgængeligt i 2018.
Deep Rock Galactic har været stærkt afhængig af sit community, da dette har været drivkraften bag spillets succes. De aktive medlemmer har været med til at forme spillet til det, som det er i dag. På Deep Rock Galactics Discord servere er der over 189.000 aktive medlemmer, hvilket gør deres server til en af de 25 mest aktive spilservere i verden. Mere end 1000 fans har siden 2018 været med at til at oversætte Deep Rock Galactic til mere end 20 forskellige sprog.
Den administrerende direktør for Ghost Ship Games, Søren Lundgaard har udtalt sig følgende: "Det er et grundlæggende princip i vores studie, at vores spil ikke kun handler om at arbejde sammen når man spiller dem, men også i den måde, de er bygget på. Vi har været åbne over for vores community gennem hele udviklingsprocessen. Vi er et lille studie, men den loyalitet og lidenskab som vores fans har vist, har gjort det muligt for os at skabe noget enormt. Deep Rock er i høj grad et spil i udvikling, og vi er glade for at afsløre hvad vi har i vente for 2021, med mange af de kommende tilføjelser inspireret af community'et selv!"
Albert Säfström, som er administrerende direktør for Coffee Stain Publishing fortsætter: "Da Deep Rock Galactic blev lanceret i Early Access i 2018 var der ikke så meget indhold i spillet. Siden da er spillet vokset markant i omfang, ambitioner og kvalitet. Dermed har Ghost Ship bevist, at man med et dedikeret hold og korte iterationer kan lytte til feedback og levere nyt indhold på et højt niveau. Resultatet taler for sig selv."
Spillet har klaret sig utrolig godt i 2020, og vi håber på at successen fortsætter for de danske spilmagere i fremtiden. Nedenunder kan i se hvordan det er gået Deep Rock Galactic indtil videre.