Outriders blev efter et par forsinkelser udgivet d. 1. april. Siden da har spillet haft en række tekniske udfordringer, men har dog også fået en rimelig reception af både kritikere og spillere. Nu melder Square Enix så ud, hvor mange spillere der har kastet sig over looter-shooteren, der skal spilles online.
"With over 3.5 million unique players, average play times of over 30 hours and extremely high engagement for co-operative play, we and the amazing team at People Can Fly are so excited with this initial success," fortæller Jon Brooke, co-head of studio hos Square Enix External Studios i en pressemeddelelse.
Her fremgår det også også, at "Outriders is on track to become the company's [Square Enix] next major franchise."
"Launching a new game IP is never easy and we remain very grateful for the community's support and feedback - we continue to listen carefully and want to assure everyone that we are committed to improving and enhancing the experience in the coming weeks and months. We also look forward to expanding on Outriders in the future," lyder det videre fra Jon Brooke.
Det hører dog med til historien, at Outriders udkom til Xbox Game Pass på lanceringsdatoen, så der er altså ikke tale om 3,5 millioner solgte eksemplarer. Det er dog stadig opmuntrende tal, og forhåbentlig kan det motivere udvikleren People Can Fly til at gøre spillet endnu bedre i fremtiden.