Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

OnePlus Nord CE 2 5G

OnePlus har lavet endnu en budgettelefon - men funktionaliteten er der ikke sparet på.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Jeg er i udgangspunktet lidt uforstående overfor at der kan være så mange forskellige muligheder på markedet at de direkte overlapper. Selvom at jeg er sikker på at der er en fidus, så synes flere producenter at konkurrere med... ja, sig selv. Selvom at der har været enkelte fejlskud, så plejer OnePlus at have ret godt styr på at lave en god, men billig mobiltelefon. Men naturligvis er konkurrencen også blevet hårdere, og særligt det her mid-to-low segment er der hvor der for alvor bliver dystet blandt kompetente producenter, så kan OnePlus stadig følge med?

Den første Nord 2 var et gigantisk, bekræftende ja, og nu skal Nord 2 CE så følge trop. 2899 er prisen, og der er faktisk andet end bare overfladiske opdateringer. Få gram ekstra, og et væsentligt anderledes kamerahus end sin forgænger. Men hvis vi kigger på selve telefonen, så er designet, særligt bagsiden, væsentligt mere selvstændigt, og ikke bare det samme plane, afrundede og ligegyldige som næsten alle budgetmobiler har. Budget er måske et forkert ord, men til en femtedel af flagskibsmodellerne fra andre, så er det svært ikke at påpege at Nord CE 2, ligesom mange af sine brødre og søstre, altså er væsentligt lavere prissat. Og så er det også firmaets tyndeste med kun 7.8 millimeter i tykkelsen.

Udover designet lagde jeg mærke til opladeren, mærkeligt nok, bruger USB-A i den ene ende kablet, og selve opladeren i stedet for USB-C, hvilket undrer mig, men der er altså smæk på den 65 watt "SUPERVOOC FAST CHARGING"-oplader der følger med, min rekord var 25% på otte minutter. Det går pænt stærkt.

Dette er en annonce:

Batteriet er på 4500mAh, og holder uden problemer hele dagen, også ved semiintensiv brug.
Der er bonuspoint fra mig for de små ting, såsom jack-stik, og vigtigere; der følger et cover med. Den testmobil vi fik til låns var en flot Bahama Blue, og så var der et ekstra Slate Grey cover med, som i min verden er klassisk OnePlus-farve.

Højttalerne i alt andet end high-end telefoner plejer altid at være noget skidt, det formår OnePlus dog at lave om på her, og både ved samtale og medieafspilning er lyden høj og klar. Bevares, det er ikke stereo, men den er ikke tynd og skrigende, som ved de fleste telefoner under 4000 kroner, og godt nok kunne man godt bruge mere bas, men jeg er for en gangs skyld ikke vred over ringe lydkvalitet, som jeg plejer, og det er i sig selv et plus.

Chipsettet er Mediateks Dimensity 900, og det fungerer overraskende godt. Det har bade 5G, WIFI 6 MiMo en Arm Mali G68 GPU, og en ottekernet ARM Cortex A78/A55 CPU. Vigtigere endnu, så er der en række kamera- og afpilningsmuligheder, heriblandt HDR10+, som telefonen også understøtter. Jeg mangler dog understøttelse af DSD-afspilning - men lad os nu være ærlige, hvis du køber en mobil til under 3000 kroner er det ikke fordi at du skal bruge den som mobil DSD-afspiller. Det er til gengæld Bluetooth 5.2, og der er både LDAC og aptxHD. Det gør i praksis at tingene er ret flydende, og selv meget krævende spil kan køre uden at crashe hårdt, og tage hele systemet med sig. Bonuspoint for det.

Dette er en annonce:

Og så er der Benchmark data:

3D Benchmark
Wild Life Extreme: 592
Sling Shot Extreme: 3676

PCMark
Work 3.0 Performance: 8295
Work 3.0 Battery Life:

GeekBench 5:
Single-Core: 727
Multi-Core: 2146

Bare lige så vi forstår hinanden her, det her er fornuftigt, især til prisen.

Kameraet er et "64MP AI-Trio Camera" - men det er nu kun den ene sensor der er 64 megapixel, og der er derudover et 2 megapixel makrokamera, og et 8 megapixel ultra-wide. Hvor selfiekameraet er angivet med sensortype, så er det ikke oplyst her. Billeder har virkelig god kontrast, og i dagslys er særligt farverne overraskende naturtro gengivet, og både skarphed og detaljer er godt bevaret i mørke omgivelser, noget OnePlus går meget op i.

Begynder man at zoome, så er det dog knapt så optimalt, det er dog ikke OnePlus' skyld, sådan er det bare. Video fungerer glimrende i både 1080p og 4K, men i mørkere omgivelser og motiver er der en del billedstøj, og manglende farvedifferentiering i de sorte og grå nuancer.

Skærmen er en pæn størrelse, 6,43 tommer, og den ligger godt i hånden og har godt med plads, uden at fylde for meget i lommen. Det er en 409ppi, 90Hz AMOLED-skærm, og farverne er ganske solide, og der er gode muligheder for indstillinger, hvis man ikke er tilfreds med hvordan det er ab fabrik. Det er lidt vildt at tænkte på at Fluid AMOLED nu er standard i billige mobiler.

Brugerfladen er tilpasset Android, men selvom at der er lavet en del OnePlus tilpasninger, så har jeg ikke samme fornemmelse af at det er en custom-løsning som jeg har haft med deres dyrere modeller, men det er måske bare mig der er ved at blive for godt vant. Samtalekvalitet i forbindelse med opkald var også rigtigt god, og jeg har ikke haft problemer med at forbinde til netværk eller Bluetooth-enheder - udover hvad jeg havde i forvejen. Til spil er der naturligvis en dedikeret og ganske god Gaming Mode.

Den kommer med 128GB plads, og udover mulighed for to SIM-kort, så er der også plads til et microSD-kort på 1TB. Så er man vist også dækket ind.

Jeg er ikke benovet på samme måde som den første Nord, der var et mindre kvantespring inden for hvad en billig mobil kan tilbyde, og måske fordi at man er blevet forkælet, så er det ikke samme forløsning her. Når det er sagt, så tilbydes der en solid og holdbar løsning for relativt få penge, den er i et lækkert og knapt så ligegyldigt design som entry-level telefoner normalt er, den lå ikke og rallede i rendestenen efter en hård omgang realtidsberegninger i spil som Adventure Capitalist eller Trailer Park Boys - hvilket de fleste billige mobiler gør, brugeroplevelsen er flydende og uproblematisk, ja nærmest kedelig da alt bare virker og reagerer med det samme, og højttalerne kan man rent faktisk holde ud at lytte til, hvilket i sig selv bør udløse champagne hos udviklingsafdelingen.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

0
OnePlus Nord CE 2 5G

OnePlus Nord CE 2 5G

GADGET-TEKST. Skrevet af Kim Olsen

OnePlus har lavet endnu en budgettelefon - men funktionaliteten er der ikke sparet på.



Indlæser mere indhold