Mens Gore Verbinski og Universal Pictures overvejer de økonomiske muligheder i Bioshock-projektet, så går det fremad for manusforfatter Chris Morgan og filminstruktør Lenn Wiseman, der begge er tilknyttede Gears of War-filmen.
I et kort interview med MTV News, fortæller Chris Morgan, at det første manus er sendt til filmstudiet, og at man i øjeblikket kigger på den finansielle side af sagen, for at få et overblik over budgettet. Det betyder altså, at New Line Cinema stadig er interesseret i projektet, og at instruktør Lenn Wiseman, der tidligere har stået for bl.a. Underworld-trilogien, er førstevalget som instruktør på Epic Games biografudgave af actionhittet Gears of War.
Chris Morgan kan endvidere fortælle, at projektet burde appellere til de mange spilfans ude bag fladskærmene, da alt det som Gears of War-følget gerne vil se, er inkluderet i filmen. "Det eneste der mangler, er at finpudse karaktererne af og overveje produktionsretningen."
Du kan naturligvis læse anmeldelsen af både Gears of War og dens opfølger Gears of War 2 her på sitet.