EA har i dag annonceret et nyt spil i deres boksning-serie Fight Night. Navnet er Fight Night Champion, og spillet udkommer til Xbox 360 og PlayStation 3 på et eller andet tidspunkt i 2011.
Der er ikke mange detaljer, men fra EA lyder det blandt andet, at spillerne vil opleve en hel ny måde at træde ind i ringen på, og opleve al "dramaet, følelserne, spændingen og tragedierne fra bokseverdenen".
Der vil være mellem 60 og 65 boksere i spillet, som EA kalder "det mest brugervenlige udspil i seriens historie". Lugter vi en antydning af Move- og Kinect-understøttelse?