Den japanske gyserserie Fatal Frame vil inden længe kaste sig over Wii U. Det fortæller Tecmo Koei som i samarbejde med Nintendo, er travlt i gang med at udvikle seriens nyeste afsnit.
Yderligere informationer om spillet er der endnu ikke nogen af, men det lyder til at vi kommer til at se væsentligt mere til serien, da en spillefilm, en tegneserie og en novellesamling også er planlagt.
I første omgang glæder vi os dog til at kigge nærmere på spillet.