I morgen står Bohemia Interactive til at afholde et stort livestream dedikeret til Arma-serien, og det forventes kraftigt at de der vil løfte sløret for det fjerde kapitel af den hardcore krigssimulator.
Men det lader ikke til at være alt, for en komplet oversigt over hvad der afsløres lader allerede til at være lækket via Reddit.
Udover Arma 4 afslører dokumentet at de også vil løfte sløret for "a more focused spin-off", et spil ved navn Arma Reforger, som i øvrigt vil bringe serien til konsol for første gang.
Der er tale om en "premium title", så altså hverken et mindre projekt eller noget der er free-to-play. Du kommer til at udforske øen Everon midt under den Kolde Krig i 1980'erne.