Kaos Studios er på vej med en ny patch til PC-versionen af Homefront, der skal gøre det lettere at opdage og slå ned på snyd.
Patchen indfører en såkaldt DemoURL-funktion, der gør det muligt for spillerne at sende links med server-optagede demoer til serveradministratorer, så de med egne øjne kan se hvis en spillers opførsel er mistænkelig.
Desuden kommer der også en række rettelser og tweaks, blandt andet muligheden for at vælge mellem DirectX 10 og DirectX 11 gennem spillets menu.
Patchen skulle komme i denne uge.