Dansk
Gamereactor
nyheder
Mass Effect

Bioware forsøgte at udvikle et Mass Effect til Nintendo DS

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Mass Effect-serien var måske den 7. konsolgenerations mest definerende RPG-serie, med dens blanding af thirdperson-shooter og rollespilselementer på galaktisk skala. I alt er der udkommet fire spil i serien - alle til hjemmekonsoller - men faktisk kunne der have været et femte konsolspil.

I podcasten MinnMax fortæller den tidligere BioWare-producer Mark Darrah, at man seriøst overvejede at lave en spinoff af serien til den håndholdte Nintendo DS kaldet Mass Effect: Corsair.

"It was going to be a DS game, it was going to be first-person, you'd fly around a ship. We were going to put it out in a part of the galaxy that was more pirate-y and not really fully explored," fortæller Darrah om spillet ifølge IGN.

Bioware nåede dog ikke meget længere end at designe spillets flight controls og spillets overordnede setting, inden at projektet blev droppet. De enkelte DS-kort skulle ifølge produceren koste 10,50 dollars stykket og med en typisk salgspris på 30 dollars til konsollen og et estimat på blot 50.000 solgte eksemplarer for sådan et projekt, gav regnestykket ikke økonomisk mening.

Darrah fortæller, at holdet bag Mass Effect Corsair i stedet skiftede fokus til mobile platforme, hvor de udgav spillet Mass Effect Infiltrator.

Bioware udgav dog rent faktisk et spil til Nintendo DS i form af rollespillet Sonic Chronicles: The Dark Brotherhood fra 2008. Og Nintendos kreative håndholdte fik også sin egen episke space opera et par år senere i form af Platinum Games' Infinite Space, der anses som et af de mest ambitiøse rollespil på platformen.

Mass Effect

Relaterede tekster

Mass EffectScore

Mass Effect

ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Blichfeldt

Mass Effect har fundet sit andet hjem på PC, og Thomas Blichfeldt er blæst bagover. Bioware har i sandhed kælet for Pc-ejernes udgave af det store rumeventyr...

Mass EffectScore

Mass Effect

ANMELDELSE. Skrevet af Henrik Bach

Bioware tager dig med ud i mælkevejens fjerneste afkroge i deres smukke, episke rumeventyr. Henrik er trukket i kampdragten for at testet galaksens spændvidde...



Indlæser mere indhold