Dansk
Gamereactor
nyheder
Redfall

Redfall har været undervejs i mindst fire år

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

En af de største overraskelser til E3 var Microsofts afsløring af Arkane Austins nye spil Redfall. Vi havde godt nok hørt rygter om, at det skulle være et vampyrspil, men vi havde forventet et spil i stil med Dishonored og ikke et co-op fokuseret FPS i futuristiske omgivelser. Redfall udkommer næste år, hvilket selvfølgelig betyder, at det allerede har været lang tid under udvikling, men præcist hvor længe?

Ovre på Twitter har brugeren Timur222 opdaget, at grafikeren Francisco Cruz III har arbejdet på Redfall siden august 2017. Det fremgår af dennes LinkedIn-profil.

Francisco Cruz III var hos Arkane Austin ansat som senior level architect, og hans arbejde på Redfall inkluderede R&D/incubation, prototyping environmental systems og visual scripting. Det var kort sagt de indledende faser, og vi ved endnu ikke, hvornår spillets fulde produktion startede.

Redfall udkommer eksklusivt til PC og Xbox Series X i 2022.

HQ
Redfall

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold