Dansk
Gamereactor
nyheder
A Plague Tale: Innocence

Rygte: A Plague Tale Innocence Remastered kommer med PS Plus i næste måned

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Sony har for alvor forkælet deres PS Plus-medlemmer i løbet af de seneste par måneder. I denne måned fik vi blandt andet det dugfriske Virtua Fighter V: Ultimate Showdown, og nu ser det ud til, at endnu en ny remaster bliver tilgængelig for dem, der betaler for online-spil på PlayStation.

Ovre på Resetera kom brugeren Deluxera inden E3 med en række præcise forudsigelser (som rapporteret af VCG). Brugeren skrev blandt andet, at det nye spil i serien ville hedde A Plague Tale: Requiem, at det ville komme til Xbox Game Pass på lanceringsdatoen i 2022, og at det ville få en Switch-version gennem cloud-teknologi - alt sammen information, der viste sig at være korrekt.

Deluxera skrev også følgende om den remaster af det originale spil, som udvikleren netop har afsløret: "Asobo will also reveal a next-gen remaster of the first Plague Tale game. If you are on Playstation 5 don't purchase it right now as it will be included on the July PSPlus."

Det ville være overraskende, hvis den sidste forudsigelse skulle vise sig at være forkert, så det ser altså ud til, at PS5-spillere med PS Plus-medlemskab kan prøve kræfter med den nye version af A Plague Tale: Innocence, der kører ved 60 fps og op til 4K opløsning, inden alt for længe.

Som billedet herunder illustrerer, fik spillet en overraskende god reception, da det udkom tilbage i 2019.

HQ
A Plague Tale: Innocence

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold