Dansk
Gamereactor
nyheder
FIFA 21

FIFA 21 lader dig midlertidigt tage et smugkig på indholdet i loot boxes

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Inform Cristiano Ronaldo med 93? Legenden Maradona med 96 i fart og 98 i afslutning? Eller en masse ligegyldige knoldsparkere? Man ved aldrig, hvad der gemmer sig bag de skinnende kortpakker i FIFA Ultimate Team, men det er desværre yderst sjældent, det er de førstnævnte spillere.

Nu har EA dog introduceret en ny mekanik i FIFA 21, der lader dig smugkigge i pakken, inden at du bruger dine hårdt optjente mønter, eller dine købte FIFA Points.

Ved at trykke på preview, åbner du gannske simpelt pakken på normal vis, og du får hele festfyrværkeriet og trompetshowet fra en normal pack opening. Herefter kan du vælge at købe pakken, eller vente nogle timer på, at pakken erstattes af en ny.

Mekanikken gælder foreløbigt kun under den nuværende Ultimate Team-sæson, Festival of Football.

Mikrotransaktioner er blevet et kerneelement i EA's forretningsmodel, men den store udgiver er kommet under pres fra både forbrugere og politikere grundet deres aggressive promovering af betalt indhold og, hvad nogle mener er, gambling rettet mod mindreårige.

Det nye tiltag skal nok ses som et forsøg på at introducere mere transparens, ligesom det naturligvis vil give EA brugbare data om, hvordan købsadfærden påvirkes af denne mekanik.

FIFA 21
Du kan nu se indholdet af en FIFA Ultimate kortpakke, inden at du køber den.

Som en personlig anekdote kan jeg slutte af med, at jeg selv lige var inde og teste mekanikken. Jeg har aldrig tidligere brugt penge i Ultimate Team, men da jeg så, at selveste Kylian Mbappé, en af spillets mest frygtede spillere, var tilgængelig i en pakke til 600 FIFA Points, havde jeg allerede Dankortet fremme, inden det slog mig: "Nå nej, jeg bryder mig jo i virkeligheden slet ikke om FIFA Ultimate Team!"

Så muligheden for at se kortene på forhånd, fungerer altså ikke udelukkende som en dæmper på købelysten.

FIFA 21
Kylian Mbappé kostede Paris Saint Germain 145 millioner euro. Han er en anelse billigere i FIFA Ultimate Team.

Relaterede tekster

FIFA 21Score

FIFA 21

ANMELDELSE. Skrevet af Jakob Hansen

FIFA 21 leverer den måske mest komplette fodboldpakke nogensinde. Men spillet på banen trænger snart til fornyelse.

0
FIFA 21 tilføjer afdød spiller

FIFA 21 tilføjer afdød spiller

NYHED. Skrevet af Jakob Hansen

Tilbage i 2006 blev det unge QPR-talent Kiyan Prince stukket ned og døde blot 15 år gammel. Siden da har Kyyans far, Dr. Mark Prince, skabt The Kiyan Prince Foundation,...



Indlæser mere indhold