Dansk
Gamereactor
nyheder

Square Enix Presents - Hvad vi forventer og håber på

Eidos Montreal afslører deres nye spil, men Square Enix sidder potentielt inde med trumfer i baghånden.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Square Enix ligger inde med nogle af branchens største licenser og mest ikoniske spilserier, så vi er meget spændte på deres E3-præsentation i aften. Vi ved for eksempel, at et helt nyt spil fra Eidos Montreal vil blive afsløret, ligesom vi også kan se frem til opdateringer om kommende spil som Babylon's Fall og Life is Strange: True Colours.

Square Enix Presents begynder i aften kl. 21:15, og du kan følge med ovre på GRTV, hvor vi både har optaktsstudie og kommer med vores tanker efter konferencen. Herunder kan de få et overblik over, hvad vi måske kommer til at se; både de mere sandsynlige scenarier og hvad der måske er ønsketænkning.

Hvad vi forventer:


  • Marvel's Avengers' War for Wakanda-DLC vil blive fremvist.

  • Et nyt spil fra Eidos Montreal. Rygterne går på Guardians of the Galaxy, men vi krydser selvfølgelig fingre for et nyt Deus Ex.

  • Life is Strange: True Colours udkommer til september og bliver helt sikkert fremvist.

  • Square Enix har meldt ud, at Platinum Games' lovende Babylon's Fall vil blive vist frem.

  • Neo: The World Ends with You udkommer til juli, og det ville være underligt, hvis Square Enix ikke benyttede lejligheden til at promovere spillet.

  • Nyt indhold til Outriders

Hvad vi håber på:


  • En ny trailer til Final Fantasy XVI. Vi tror dog snarere, vi hører mere til spillet under PlayStations State of Play grundet deres aftale med Sony.

  • En ny remake fra SNES- eller PS1-æraen.

  • Luminous Productions' Forespoken vil vi gerne vide mere om.

  • En efterfølger til World of Final Fantasy.

  • En afsløring af Final Fantasy VII: Remake Part II - eller måske Part I til Xbox/PC.

  • Mere information om Dragon Quest XII: The Flames of Fate

Square Enix Presents - Hvad vi forventer og håber på


Indlæser mere indhold