Dansk
Gamereactor
nyheder
Valheim

Valheim har næsten solgt syv millioner eksemplarer

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Vikingespillet Valheim tog PC-scenen med storm, da det tidligere på året udkom i Early Acess. Vores anmelder var meget imponeret, og spillet formåede at sælge imponerende 5 millioner eksemplarer i løbet af den første måned.

Nu melder rettighedshaverne fra Embracer Group at spillet solgte i alt 6,8 millioner eksemplarer i deres regnskabsår, der sluttede d. 31. marts - en stor succes for udvikleren Iron Gate og udgiveren Coffee Stain Publishing.

Embracer Group forventer at spillet vil sælge yderligere omkring 1 million eksemplarer i det nuværende kvartal, der løber frem til slutningen af juni, hvilket altså vil bringe spillets totale salg op i nærheden af otte millioner.

Andre succesfulde lanceringer for den svenske virksomhed har i det forgange år været SnowRunner med tæt på to millioner solgte eksemplarer, Spongebob Squarepants: Battle for Bikini Bottom Re-Hydrated, der har rundet de to millioner, og Destroy All Humans!, der har passeret én million i salg.

Embracer Group gik tidligere under navnet THQ Nordic AB.

Valheim

Relaterede tekster

1
Vi anmelder ValheimScore

Vi anmelder Valheim

ANMELDELSE. Skrevet af Claus Larsen

Claus har allerede fortalt om sine eventyr i Valheim, og nu er det tid til at give en foreløbig dom.



Indlæser mere indhold